Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. september 2020
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Forskning og viden

Ole Bidstrup
Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark. (Læst 824 gange) Postet d. 30-07-20 kl. 13:00
Hammerschmidtia ferruginea  ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark. (Den 8. juni fandt Ole Bidstrup en han ved død bævreasp på Klevadsengen i  Region Hovedstaden,  https)
Ole Bidstrup har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 526)

Den 8. juni fandt Ole Bidstrup en han ved død bævreasp på Klevadsengen i Region Hovedstaden, - se linket HER.

Den 27.juni fandt Ruth Ahlburg en han af arten på Stålehøj, Bornholm på blomstrende skvalderkål på fugtig eng, der delvist er groet i skov, grænsende op til større areal med urørt, privat skov. Frem til og med 8. juli fandt hun op til 3 eksemplarer dagligt, mindst 4 eksemplarer i alt, inklusiv mindst 1 hun. I området er der en del bævreasp, også ældre træer.

- se linket HER

Fluen hører under slægten Hammerschmidtia, og er eneste art af slægten i Norden, den har holarktisk udbredning. Der er yderligere 2 arter i slægten.

I Amerika regnes den for en underslægt til Brachyopa.

Hammerschmidtia ferruginea er 10-12 mm. lang, minder om en Brachyopa, men større, med langstrakt bagkrop, for- og især baglår opsvulmede. Vingerne går ikke langt forbi bagkropsspidsen som hos Brachyopa og ribbemønstret er anderledes. Hovedet minder meget om en Brachyopa. Fluen er rødbrun med mørke og lyse områder, og den bliver mørkere med alderen. Den minder en del om visse kærfluer og buskfluer af udseende. Se evt Nationalnycklens beskrivelse af arten.

Den yngler næsten udelukkende i død bævreasp over en vis størrelse. Grene/stammer skal være over 25-30 cm. i diameter. Fluerne tiltrækkes af lugten af den våde, gærende væksthinde (kambium) mellem grov bark og ved. Kønnene mødes på det døde træ, hunnerne lægger æg i kambium gennem sprækker i barken. Larver og pupper opholder sig i den flydende masse. Der kan yngles i det samme stykke død bævreasp gennem nogle år, når der er ophobet tilstrækkelig gærende saft under barken 1,5 – 2 år efter træet/grenen er faldet - indtil det tørrer ud og barken falde af. Fluen kan også yngle i sårede bævreaspe med saftflåd, men det skulle være mindre ” givtigt”, men saften kan flyde i mange år. Forpupningen sker i forsommeren, og fluen flyver fra (maj?)juni ind i juli.

Arten flyver sjældent langt, oftest mindre end en km. fra, hvor den klækket, op til 5 km. er dog observeret.

Forekomsten er meget svingende, hvor den forefindes, da den er afhængig af muligheden for at finde egnet ynglested. Den er derfor sårbar overfor fragmentering af levesteder/store afstande mellem bestande af bævreasp.

Og måske noget, man forvaltningsmæssigt skal varetage, så arten sikres levesteder her i landet.

Hammerschmidtia ferruginea regnes som sjælden hvor den forekommer, kan dog optræde talrig under gunstige omstændigheder.

I Skandinavien er den ret udbredt i Sverige og Finland samt den sydlige del af Norge. Den findes fra Skotland og mod syd til det nordlige Frankrig, og mod øst gennem Tyskland til Rumænien og videre gennem Sibirien til Stillehavet samt i store områder af Nordamerika.

Det er påfaldende at vi begge finder arten i hver sin landsdel. Er det så fordi, den har været her længe, men hidtil har formået at gå under radaren ved sin levevis og sjældenhed, men nu i år har en god sæson, så der er mange nu? 

Vi vil gerne opfordre til at skåne levestederne og undlade at skrælle barken af træerne, de lever på. Døde træer kan jo ikke fredes.

Og gerne åbne for ideer til hvilke myndigheder, der evt skal inddrages i forvaltningen af artens levesteder.

Hammerschmidtia synes vi er et herligt navn, men den skal jo have et dansk navn, så vores forslag er at kalde den Bævreasp-Svirreflue.

Her link til nogle interessante artikler om arten og forvaltningen af dens levesteder.

- se linket HER

- se linket HER

literatur: Nationalnycken: Tvåvinger: Blomflugor

Ole Bidstrup og Ruth Ahlburg



Kommentér

Ruth Ahlburg
#1 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 13:05. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Her foto af en hun fra galleriet - se linket HER



Kommentér

Ruth Ahlburg
#2 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 13:07. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Og foto af han fra galleriet - se linket HER

Kommentér

Magnus Lauritsen
#3 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 15:52. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Fedt! Tillykke til jer begge, med så flot en art. Vi fortsætter hvor Torp slap, nemlig med navngivningen af alle danske svirrefluer. Jeg synes bævreasp-svirreflue er et fornemt navn til netop denne art.

Mvh. Magnus.

Kommentér

Ole Bidstrup
#4 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 16:03. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
helt fint!

Mange tak, Magnus

Vh ole

Kommentér

Leif Bloss Carstensen
#5 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 16:33. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Fin artikel!

Jeres navneforslag er udmærket.

Da I gjorde fundene, tænkte jeg at fluerne var kommet fra Sydsverige og derfor ikke var set længere vestpå. Hvis arten var i DK i forvejen, kunne det være interessant at vide hvorfor den pludselig viser sig.

Er der flere væltede træer på findestederne end tidligere, eller er der blevet fældet træer? Nogle arter har fremgang når der fældes træer, fordi arternes larver lever af gærende saft.

Mvh

Leif

Kommentér

Ole Bidstrup
#6 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 16:51. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Hej Leif

Jeg tror ikke det betyder noget om træerne er fældet eller væltet, bare de får lov at blive liggende.

Som jeg har forstået det skal de helst ligge nogle år før væskesuppen i kabiet er tilstrækkelig veludviklet til larverne.

Vh Ole

Kommentér

Leif Bloss Carstensen
#7 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 17:43. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Hej Ole

Du har sikkert ret. Jeg spekulerede bare på om udbuddet af velegnede steder til larver er øget de sidste år. Tror nu mest at det er fluer på udflugt.

Det bliver spændende at se om I finder arten igen næste år.

Mvh

Leif

Kommentér

Ruth Ahlburg
#8 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 19:06. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Jeg har ikke fundet død eller saftende bævreasp på vores matrikel, selv om vi har en del bævreasp - mine fund af svirrefluen er på blomstrende skvalderkål, hvor de fouragerede intenst først på eftermiddagen i en periode, men der er masser af skov omkring os med også bævreasp.

Ja, det bliver spændende, om arten viser sig igen næste år, det er jo langt fra givet.

Mvh Ruth



Kommentér

Ole Bidstrup
#9 Kommentar postet d. 30-07-20 kl. 20:36. Emne: Hammerschmidtia ferruginea ( Fallén, 1817) - Ny svirreflueart i Danmark.
Leif:

ja, det gør der

Vh Ole

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator