Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
3. august 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Tovingede insekter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Emil Frederiksen
Hvilken lille flue/svirreflue? (Læst 160 gange) Postet d. 01-08-20 kl. 20:51
set ved Vesterskov (Haderslev) 01AUG20. Hvad er det for nogle små fluer?

Hvilken lille flue/svirreflue? (set ved Vesterskov (Haderslev) 01AUG20. Hvad er det for nogle små fluer?)
Emil Frederiksen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (966 x 1200)
Besvar | Kommentér

Michael Larsen

Svaraktivitet:
    
(31)
#1 Svar postet d. 02-08-20 kl. 00:23. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Emil

Den nederste er i hvert fald Lang græssvirreflue (Melanostoma scalare). En hun. Du kan se den kraftige trekantsbestøvning i panden, også selv om det foregår midt i en kraftig lysrefleksion.

Den øverste er svær at vurdere, for der er ikke meget at holde sig til, men jeg ville gætte på, at det var den samme

Mh. Michael

Besvar | Kommentér

Bent Haagen Petersen
#2 Kommentar postet d. 02-08-20 kl. 14:51. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Emil og Michael

Michael, du skriver at Emil ser den tydelige bestøvning i det skinnende område. Det er muligt, at Emil ser. Jeg kan ikke. Jeg synes ikke, at din vurdering af, hvad der er bestøvning og hvad der er lyset, er til en 100 % sikker bestemmelse.

Du gætter på, at fluen over nok er den samme. Prøv at se på bagkropssiden. 6. bagkropsled er helt sort, 5. led delvis gult. Ellers bredt gult, hvor pletterne når sidekanten. Ansigtet er fladt og følehornsled 3 helt sort. Det er da med stor sandsynlighed Platycheirus clypeatus, og naturligvis en hun. Havde jeg kunnet se baglårenes farve, var den bestemt. Men bestemmelsen er nu Platycheirus sp. Hun. Man skal være helt sikker.

Venlig hilsen

Bent

Besvar | Kommentér

Michael Larsen

Svaraktivitet:
    
(31)
#3 Svar postet d. 02-08-20 kl. 16:26. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Bent og Emil

Helt enig i at bestemmelsen skal være sikker. Derfor ville jeg heller ikke sige noget sikkert om den øverste.

Men på den nederste synes jeg nu, at den bestøvede trekant er tydelig. Desuden er der de gule parpletter at holde sig til.

Mh. Michael

Besvar | Kommentér

Bent Haagen Petersen

Svaraktivitet:
    
(3558)
#4 Svar postet d. 02-08-20 kl. 18:23. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Michael

Jeg ved ikke, hvad du har af litteratur om svirrefluer. Flere har anskaffet sig Bot og Muetters med det hollandske navn Zweefvliegen. Hvis du har den, kan du se, hvordan M. mellinums bagkropspletter kan være forskellige og ligne scalares. Men du bestemmer selvfølgelig, hvad du vil kalde fluen. Jeg er bare ikke så sikker

Du ville ikke sige noget sikkert om den øverste, men det undrede mig blot, at du kunne gætte på, at den med det udseende nok var den samme som Melanostoma.

Venlig hilsen

Bent

Besvar | Kommentér

Michael Larsen

Svaraktivitet:
    
(31)
#5 Svar postet d. 02-08-20 kl. 20:13. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Bent

Jeg har i flere år klaret mig fint med Torp og Britain´s Hoverflies men har såmænd også overvejet den hollandske, som du nævner. Derudover er der et meget betragteligt net med ikke mindst Steven Falk som en god reference. Men først og fremmest er der den omstændighed, at jeg selv dag ud og dag ind går og fotograferer disse fluer og derfor i tilgift har fået en vis erfaring med lys og refleksioner - men bevares, alle kan tage fejl

Bagkropspletterne kan - enig - udelukkende bruges til at indsnævre feltet af mulige fluer til to kandidater: M. scalare eller M. mellinum. Lyset er i venstre side af panden er solrefleksion, og her kan ikke udledes noget som helst. Det grå felt i højre side er - efter min mening - til gengæld bestøvningen. Og det har i denne form og udstrækning kun M. scalare. De gråtoner, der kan ses, ville ikke være der, hvis der var tale om lysrefleksion.

Men Emil kan i virkeligheden nok bedst selv afgøre det. Alle billeder taber i kvalitet ved fremsendelse til F&N , så med originalbilledet foran sig kan det sikkert nemt afgøres, om der er tale om refleksion eller et trekantet felt med bestøvning.

Gættet på den øverste, som altså også kun var et gæt og aldrig skulle have været med, var hastigt og fjollet og uforsigtigt, når man nu alligevel sad og prøvede at være venlig på mobilen.

Enhver, der bruger to sekunder på disse fluer, kan se, at den øverste ikke kan være hverken M. scalare eller M. mellinum.

Mh. Michael



Besvar | Kommentér

Emil Frederiksen
#6 Kommentar postet d. 02-08-20 kl. 20:57. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Har prøvet at få nederste flue forstørret en smule!

Hvilken lille flue/svirreflue? (Har prøvet at få nederste flue forstørret en smule!)
Emil Frederiksen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (1118 x 804)
Besvar | Kommentér

Michael Larsen

Svaraktivitet:
    
(31)
#7 Svar postet d. 03-08-20 kl. 00:17. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
Hej Emil

Det tog lidt tid, før det gik op for mig, at du ikke blot havde forstørret, men valgt et helt andet billede

Efter at du nu ´har flyttet´ refleksionen en anelse længere ind mod midten, er der for mig at se nu blot sket det sælsomme, at den venstre bestøvningstrekant er kommet lidt mere til syne under lysrefleksionen, mens den højre til gengæld er gået lidt i opløsning (kan skyldes svag rystelse, lukkertid, afstand, lys og refleksioner etc.)

Alt i alt giver det i min verden stadig en M. scarlare, men Bent kommer med hele den meget erfarnes vægt, og alene hans tøven gør, at det måske er bedst at holde sig til det forsigtighedsprincip, han anbefaler. Med mindre, naturligvis, du har flere billeder endnu - og meget gerne ét, hvor du ikke har ramt så meget i plet som på disse to skud

Men altså, din svirreflue er enten M. mellinum eller M. scalare. Så langt er vi enige. Og det er en hun.

Mh. Michael



Besvar | Kommentér

Emil Frederiksen
#8 Kommentar postet d. 03-08-20 kl. 00:32. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
det er det samme billede, blot er der lavet en anden beskæring. og fornyet billedbehandling. jeg ser efter i morgen om der er flete billeder.

Besvar | Kommentér

Emil Frederiksen
#9 Kommentar postet d. 03-08-20 kl. 00:32. Emne: Hvilken lille flue/svirreflue?
det er det samme billede, blot er der lavet en anden beskæring. og fornyet billedbehandling. jeg ser efter i morgen om der er flete billeder.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator