Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. oktober 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Pai Tobias Skov Andresen
Skovflåter (Læst 415 gange) Postet d. 16-08-20 kl. 18:45
Nåh, holder pause fra felten her i den værste hede.

I den forbindelse har jeg lidt spørgsmål vedr. de skovflåter man uundgåeligt rager til sig som naturvandrer.

Har læst at kun 2% bærer sygdommen borreliose, men når jeg ofte finder en efter en dagstur, begynder oddsene at være knap så gode.

Håber selvfølgelig at jeg allerede har været smittet og er immun, men er der nogle tips eller tricks man skal kende til?

Mvh

Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#1 Kommentar postet d. 17-08-20 kl. 00:58. Emne: Skovflåter
Jeg har aldrig hørt om, at immunitet skulle spille nogen rolle i forhold til borreliose. Dvs. hvis man bliver smittet, bliver man syg, punktum - sådan har jeg forstået det. Hvis man finder en flåt på sig, handler det om at få den fjernet indenfor det første døgn - så er den antagelig ikke begyndt på sit måltid endnu og har derfor ikke kunnet overføre nogen sygdom. Overfører den først sygdommen til een, er der mulighed for at blive behandlet med antibiotika, hvis man reagerer hurtigt på tegnene (rød ring i huden omkring bidstedet) og dermed kommer i behandling i tide. Men om et tidligere tilfælde af borreliose (hvadenten det skulle blive taget i opløbet med medicin eller få lov at "løbe linen helt ud") skulle gøre een immun overfor senere infektioner med borrelia, har jeg som sagt aldrig nogensinde hørt om. Jeg tror det absolut ikke! - Men jeg er ikke sagkyndig, har bare læst om det på nettet. Jeg færdes også meget i naturen og er også nervøs for skovflåter.

Vh Elisabeth

Besvar | Kommentér

Pai Tobias Skov Andresen
#2 Kommentar postet d. 17-08-20 kl. 11:22. Emne: Skovflåter
Tak for svar

Har også de fleste af mine informationer fra forskellige kilder på nettet, men kan godt se at jeg havde læst det forkert og at der var tale om immunitet, hvis det udviklede sig til TBE.

Det kunne jo være at der var et smart husråd med margarine på anklerne eller noget, man skulle kende til.

Husrådet må så være at undersøge kroppen grundigt, hvis man har været ude i højt græs, tætte bevoksninger og lign.

Mvh

Besvar | Kommentér

Sebastian Bruun

Svaraktivitet:
    
(5)
#3 Svar postet d. 17-08-20 kl. 15:00. Emne: Skovflåter
Korrekt, TBE kan der opnås immunitet overfor. Det er derfor, der kan vaccineres mod den.

Immuniteten er dog vist ikke livsvarig, så der skal formentlig vedligeholdes, men det må lægen afklare.

Borrelia-infektioner kan man (som mange andre betændelser) få rigtig mange af gennem årene; nogle er i antibiotikabehandling flere gange årligt.

Min viv fungerer som flåtmagnet, men har aldrig haft Borrelia, også selvom nogle først er opdaget dagen efter skovturen (men den kan jo have gemt sig i tøjet indtil da. - hun er ret meget obs på flåter, så den er ikke overset!)

Jeg får ganske få, under en om året i snit - og en af dem gav infektion, selvom den sad der maks. et par timer.

Så 24-timers reglen skal tages med et gran salt. Hold øje; fjern flåten - og husk hvor den sad! der kan gå et par uger før infektionen viser sig..



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Sebastian Bruun
#4 Kommentar postet d. 17-08-20 kl. 19:05. Emne: Skovflåter
Lige en afsluttende kommentar:

Læg ikke for meget vægt på det med den ringformede infektion, som er nævnt mange steder. Det kan sagtens være en ´normal´ rødflammet infektion, der vokser frem omkring bidstedet.



Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#5 Kommentar postet d. 18-08-20 kl. 00:01. Emne: Skovflåter
Godt at vide. Tak for den info, Sebastian.

Besvar | Kommentér

Eva Hansen

Svaraktivitet:
    
(6)
#6 Svar postet d. 18-08-20 kl. 00:27. Emne: Skovflåter
Det med de to procent er noget du har misforstået. Det er ikke to procent af flåterne der bærer borreliabakterien

Man regner med, at 15 -25 % af flåterne bærer borrelia-bakterien. Det er noget egnsbestemt, hvor mange af flåterne der har bakterien.

Det med de to procent er, hvor mange man regner med der bliver syge af flåtbid.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator