Naturbasen har mange kvaliteter, ikke mindst at den samler alle dyr og planter – og at der er så høj grad af billeddokumentation og (dermed) hjælp og kontrol ved bestemmelse.
Men som alle de andre datasamlinger er den ikke komplet – langt fra faktisk.
Med hensyn til sommerfuglenes udbredelse hedder det seneste katalog ”Revideret katalog over de danske sommerfugle”, Ole Karsholt og Per Stadel Nielsen, 1998. Det er, som titlen angiver, en revideret udgave af det første ”Katalog over de danske sommerfugle” (= Det blå katalog”), som jeg redigerede i 1985. – Nyttige redskaber til at få overblik over kontrollerede fund af arterne i de 11 faunistiske distrikter.
Hvad angår småsommerfuglene er der siden 1981 publiceret årlige fundlister i Entomologiske Meddelelser. Hele dette tidsskrift er i år blevet scannet og gjort tilgængeligt på Entomologisk Forenings hjemmeside - en guldgrube…
Informationerne i de årlige lister er skrevet sammen af Otto Buhl i en pdf-fil, som giver et nyttigt overblik - se linket HER
Princippet for disse lister har fra starten været, at de skulle rumme (og kun rumme) kontrolleret, ny information.
Vil man gerne have lister over fund, der ikke nødvendigvis rummer egentlig ny information, kan man ty til Lepidopterologisk Forenings Bugbase - - se linket HER - den rummer store mængder information om fund af macros og efterhånden også (især nogenlunde let genkendelige) micros, man finder f.eks. ganske mange fund af C. amplana.
Disse forskellige kilder lapper til dels over hinanden og supplerer hinanden…
VH Karsten