Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. november 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Lav (Lavsvampe) -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Gustav Hilligsøe Lisby
Små udposninger på grenlav (Læst 270 gange) Postet d. 30-08-20 kl. 16:10
Hej, jeg er ved at prøve at lære mere om laver, så jeg tog denne lav med hjem fra barken på et asketræ inde i Lemvig by for at kigge nærmere på den.

Jeg har nøglet den til en tue-grenlav Ramalina fastigiata, er det korrekt? Jeg synes ikke helt den passer på beskrivelsen, men der er ikke noget der passer bedre.

I stereoluppen så jeg mange små mærkelige udposninger på thallus, som om der var kommet en lille vorte hvor spidsen var brækket af. Jeg synes ikke at kunne genkende disse fra de billder jeg kan finde af arten, og jeg ville gerne vide om de har et navn eller en funktion?

Mit første gæt var at det var soraler, men det passer ikke med de billeder jeg har set af andre Ramalina-arter hvor soralerne er meget anderledes, og heller ikke med at nogle enkelte andre tue-grenlaver i galleriet ser ud til muligvis at være ved at gøre noget af det samme (og den skulle jo netop mangle dem).

Undskyld i øvrigt for den middelmådige kvalitet af billedet fra stereoluppen, mit kamera er ikke ideelt og belysningspæren er sprunget så jeg bruger midletidigt min skrivebordslampe som er ret gullig, hvilket er grunden til at farven ikke passer.

Små udposninger på grenlav (Hej, jeg er ved at prøve at lære mere om laver, så jeg tog denne lav med hjem fra barken på et asket)
Foto: Nærbillede fra stereolup
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)
Besvar | Kommentér

Gustav Hilligsøe Lisby
#1 Kommentar postet d. 30-08-20 kl. 16:12. Emne: Små udposninger på grenlav
Her et billede af hele det indsamlede thallus-stykke i noget mere farveægte lys. Det måler ca. 3 cm på det længste led.

Små udposninger på grenlav (Her et billede af hele det indsamlede thallus-stykke i noget mere farveægte lys. Det måler ca. 3 cm )
Gustav Hilligsøe Lisby har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)
Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(2611)
#2 Svar postet d. 30-08-20 kl. 21:30. Emne: Små udposninger på grenlav
Enig i Ramalina fastigiata. Foto 2 er bedst.

Ole

Besvar | Kommentér

Gustav Hilligsøe Lisby
#3 Kommentar postet d. 01-09-20 kl. 09:49. Emne: Små udposninger på grenlav
Mange tak for bekræftelsen.

Har du nogen ide om hvad de små vorteagtige ting jeg nævnte (som kan ses på billede 1) kunne være, eller er det bare "almindelig" vækst af thallus der ser lidt spøjst ud?

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(2611)
#4 Svar postet d. 01-09-20 kl. 13:57. Emne: Små udposninger på grenlav
Nogle af vorterne kan se ud til at være unge apothecier. Nogle minder om isidier, som er udvækster, der let knækker af og spreder laven vegetativt. Denne lav er imidlertid ikke beskrevet med isidier, så det er det ikke. Mere kan jeg ikke sige om dem.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator