Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Jens Lund Hansen
Svamp under Nordmannsgran (Læst 1192 gange) Postet d. 30-08-08 kl. 13:27
Denne svamp gror i, hvad der ligner en heksering under yngre Nordmannsgran.

De største har en hat diameter på omkring 10 cm. Farven er Cadmium orange (efter Winsor & Newton farveskala)- altså hen i retning af håndtaget på en fiskars saks. Den orange farve smitter af ved berøring og kødet har samme farve. Hatten er klistret-slimet. I midten af hatten er et blågrønt felt. Lugten ubestemmlig (for mig) hverken behagelig eller direkte ubehagelig.

Jeg har først kigget på vokshatte, men er nu i tvivl, selv om slægt.

Hjælp modtages med interesse og tak.

Jens

Svamp under Nordmannsgran (Denne svamp gror i, hvad der ligner en heksering under yngre Nordmannsgran.

De største har en hat)
Jens Lund Hansen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Michael Filtenborg
#1 Svar postet d. 30-08-08 kl. 13:35. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Dette er Gran-mælkehat. En glimrende spisesvamp i øvrigt.

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Jens Lund Hansen
#2 Kommentar postet d. 30-08-08 kl. 13:36. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Tak for hurtigt svar!

Jens

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#3 Svar postet d. 30-08-08 kl. 13:45. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Jeg ville ikke være så hurtig med at bestemme mælkehatte i den gruppe, når de vokser under ædelgran. En betingelse for bestemmelse er at mælkesaften & kødets farve bliver bedømt straks, og nogle minutter efter plukning, med andre ord om der er et klart farveskift, eller ej.

Ifølge Jan Vesterholts mælkehattebog skal vi tage hensyn til Laksefarvet mælkehat (L. salmonicolor). Den skulle være den eneste som findes under ædelgran, men er ikke kendt fra Danmark med Sikkerhed.

mvh

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jens Lund Hansen
#4 Kommentar postet d. 30-08-08 kl. 14:00. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Torbjørn:

Svampene gror på min jord, ca et minuts gang fra huset, så det er let at kigge nærmere på svampen.

Det kunne da være interessant at afgøre om man kan udelukke den laksefarvede.

Hvilke karakterer skal jeg kigge efter?

Iøvrigt glemte jeg at sige at vi er på Fyn, på sandjord og at billedet er taget i går.

Jens

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#5 Svar postet d. 30-08-08 kl. 14:33. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Hej Jens

Laksefarvet Mælkehat skulle kun sjældent være grøn på hatten, men billedet i "Mælkehatte" er ikke så langt fra dit. Mælkesaften er orange og bliver dernæst brunrosa, i modsætning til Gran-Mælkehat, hvor den orange mælk bliver vinrød ved brud. Sur sandbund passer derimod dårligt på den laksefarvede. Der er lidt forskel i sporestørrelse.

Hvis du fotograferer et helt og et flækket eksemplarog lige efter plukningen og 10 minutter senere /(for at dokumentere evt. farveskift), og siden tørrer eksemplarerne, tør dem ved middel varme liggende på en rist over en radiator, et lille døgns tid (til de bliver sprødtørre), så må du meget gerne sende dem til mig. Hvis jeg ikke opnår en sikker bestemmelse, beder jeg Jan Vesterholt om at checke den.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jens Lund Hansen
#6 Kommentar postet d. 30-08-08 kl. 14:36. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Fint, det vil jeg gøre.

Jens

Besvar | Kommentér

Margaretha Liebmann
#7 Kommentar postet d. 30-08-08 kl. 15:15. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Torbjørn, Torbjørn! Jeg ved godt, at du lige er kommet hjem fra Grønland, og at det ikke var helt varmt deroppe, men herhjemme er det altså p.t. 22,2 grader i skyggen, og radiatorerne er stadig på sommerferie!

Besvar | Kommentér

Michael Filtenborg
#8 Svar postet d. 30-08-08 kl. 17:06. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Ah havde lige glemt at Normannsgran gælder osm ædelgran, men synes du er lige lovligt forsiktig Torbjørn. Så kraftig grøn farve vil jeg anse som højst usansynligt for laksefarvet, men lad os da bare få den tjekket.

Besvar | Kommentér

Margaretha Liebmann

Svaraktivitet:
    
(288)
#9 Svar postet d. 30-08-08 kl. 18:20. Emne: Svamp under Nordmannsgran
Jeg sidder og kigger i "Mælkehatte" af Heilmann-Clausen, Verbeken og Vesterholt; der er slet ikke angivet nogen grøn farve på hatten,tværtimod kendes den på sin ensfarvede orange hat uden rødlige eller grønne farver, kun kan ses grønne anstrøg ved stokbasis på ældre eks. Desuden er det ikke med sikkerhed fundet i Danmark, men OK, en gang skal jo være den første.

Men mon ikke det er Gran-mælkehat.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator