Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Rasmus Olsen
Hjelmhat i plænen? (Læst 4877 gange) Postet d. 31-08-08 kl. 14:15
God søndag,

Kan en ekspert fortælle mig hvilken svamp dette er? De stammer fra en mosset plæne i nærheden af min bopæl.

Jeg var på udkig efter en "heksering" af bruskhat da jeg har læst at denne svamp skulle være spiselig og smage udemærket. Kan dette bekræftes fra pålideligt hold?

På forhånd tak fra en svampe amatør som (med bævrende hånd) godt kunne tænke sig at prøve noget andet end spiselig rørhat

Hjelmhat i plænen? (God søndag,

Kan en ekspert fortælle mig hvilken svamp dette er? De stammer fra en mosset plæne i )
Foto: Hjelmhat eller nøgenhat?
Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#1 Svar postet d. 31-08-08 kl. 14:52. Emne: Hjelmhat i plænen?
Hej Rasmus

de okkerbrune farver på hat stok og lameller er typiske for mange hjelmhatte, ligesom den koniske hat der er stribet i randen; men jeg påtager mig ikke at sætte navn på ret mange af dem uden at mikroskopere dem først.

Elledans-bruskhat er spiselig, omend noget sej i det, især i stokken, et eller andet sted har jeg set den anbefalet tørret og knust som krydderi. Den indeholder lidt blåsyre, men denne er flygtig og damper af ved evt. tilberedning.

med venlig hilsen

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Rasmus Olsen
#2 Kommentar postet d. 31-08-08 kl. 15:28. Emne: Hjelmhat i plænen?
Tak for et hurtigt svar. Jeg kan læse at Hjelmhatten er ret giftig så den bliver kaseret.

Fortsat god weekend.

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#3 Svar postet d. 31-08-08 kl. 15:47. Emne: Hjelmhat i plænen?
For en ordens skyld vil jeg nævne at der findes enkelte hjelmhatte som er dødeligt giftige i mængder på 200 g og derover (på grund af indholdet af amanitiner, de samme giftstoffer som i Grøn, og Snehvid fluesvamp samt enkelte parasolhatte, omend i mindre mængder), så der skal normalt mange til. I virkeligheden ved vi kun ganske lidt om Hjelmhattes spiselighed / giftighed, men det hænger jo sammen med deres ringe størrelse at de ikke er blevet undersøgte.

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Rasmus Olsen
#4 Kommentar postet d. 31-08-08 kl. 15:52. Emne: Hjelmhat i plænen?
Forresten Torbjørn, hvis en sådan hjelmhat indtages ved et uheld, hvad så - er det Alarm 112 og en levertransplantation ASAP? Hvad vil symptomerne være, og hvor hurtigt vil de komme?

Rådet må vel være ikke at indtage svampe du ikke med sikkerhed ved er spiselige, men eftersom mange svampe minder om hinanden for den uvidende er det vel ret sandsynligt at mange amatører på et tidspunkt indtager noget giftigt. Hvad gør I professionelle - smager på dem?

Besvar | Kommentér

Rasmus Olsen
#5 Kommentar postet d. 31-08-08 kl. 16:00. Emne: Hjelmhat i plænen?
Vores svar krydsede hinanden - tak for uddybningen om hjelmhattens giftighed. Det er trods alt mindre dramatisk end jeg umiddelbart havde forestillet mig (fik lidt sved på panden over at have rørt ved denne svamp nogle gange og derefter befamlet kamera og tastatur - dit svar beroligede dog, mange tak).

Har du mulighed for at svare på spørgsmålet om symptomer på svampeforgiftning, og om der er nogle generelle retningslinjer til at sortere de giftige fra - eventuelt ved at smage på dem?

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#6 Svar postet d. 31-08-08 kl. 16:06. Emne: Hjelmhat i plænen?
Efter min mening kan man altid smage på en svamp, når man blot spytter bidden ud igen. Det gør jeg selv meget tit på Hjelmhatte, i forbindelse med at jeg ret ofte forsøger at bestemme dem, og at melsmag + mellugt er en vigtig karakter.

Problemet ved forgiftninger med svampe der indeholder amanitiner, er at de første symptomer (kvalme og opkast) kommer ret langsomt, inden for 6-12 timer, hvorfor svampen på det tidspunkt allerede har gjort nogen skade.

Vedr. præcise symptomer mv. vil jeg dog henvise til svampebøgerne, idet de fleste har afsnit om giftvirkninger.

Men det at som regel små svampe ikke er undersøgt for giftvirkninger er en af flere grunde til at man du skriver, skal holde sig til anerkendte spisesvampe, sørge for at de er friske, og iøvrigt ikke spise for meget af en ret med en svamp, man ikke tidligere har prøvet, idet ikke alle kan tåle visse spisesvampe.

Det drejer sig f.eks. om birke-rørhatte, specielt i gruppen med rød hat.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jesper Moeslund

Svaraktivitet:
    
(9)
#7 Svar postet d. 31-08-08 kl. 16:11. Emne: Hjelmhat i plænen?
Jeg tror alle svampejægere kun spiser svampe, de er 100% sikre på. Forskellen på svampehajerne og os nybegyndere, er at de kender de farlige forvekslinger vældig godt og derfor kan være sikre på bestemmelsen selvom de pågældende svampe ligner andre til forveksling. Gode begyndersvampe (er selv begynder og går primært efter disse):

- Alle rørhatte, pånær de 2-3 smågiftige, som er temmelig lette at skille fra de andre og sjældne. Er også begyndt at sortere de ringere af dem fra: Rødsprukken, Hvidsprukken, Birke, Peber osv.

- Stor Trompetsvamp (umiskendelig!).

- Pigsvampe.

- Kantareller.

- Velsmagende og Gran-Mælkehat (der findes mig bekendt ingen mælkehatte med orange mælkesaft, der er giftige).

- Tragtkantarel.

- Blomkålssvamp (Ualmindelig, men umiskendelig!)

- Parasol-Blækhat.

Såvidt jeg ved findes der heller ingen giftige skørhatte, men det kan være nogen herinde kan bekræfte det.

Jeg holder mig generelt fra sådan noget som Rødmende Fluesvamp, de gulnende champignoner og jeg er som dig heller ikke tryg ved Elledans-Bruskhat, selvom den står i litteraturen som værende ret let at skelne.



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#8 Svar postet d. 31-08-08 kl. 16:14. Emne: Hjelmhat i plænen?
Nej jeg beklager, men det har jeg ikke tid til i øjeblikket. Men dit spørgsmål peger på behovet for at vi på et tidspunkt skulle lave en artikel til F&N om svampeforgiftninger og umiddelbare forholdsregler, hvis man er blevet klar over at man har spist noget giftigt!

Glemte at skrive før at jeg i en del år har haft magnesiumsulfat og aktivt kul stående i forbindelse med en evt. forgiftning, det første er et brækmiddel, mens det sidste vist opsuger giften), men har heldigvis ikke haft brug for det. I modsætning til i min ungdom, så spiser jeg heller ikke ret mange forskellige svampe (højst 5-10 stykker).

Håber det er et tilfredsstillende svar indtil videre!

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Torbjørn Lindhardt

Svaraktivitet:
    
(7382)
#9 Svar postet d. 31-08-08 kl. 16:21. Emne: Hjelmhat i plænen?
Så krydsede vi igen hinanden.

Fin liste, blandt rørhattene vil jeg dog kun umiddelbart anbefale gruppen omkring Karl Johan, her skal man kun tage sig iagt for Galde-rørhat, der som ung er let kendelige på det tydelige og mørke stoknet, modne eks. er jo ikke til at forveksle på grund af det laksefarvede rørlag.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator