Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Forum -> Fotografering og digiscoping -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Ole Andersen
Erfaring med lange Canon-teler? (Læst 3521 gange) Postet d. 30-09-08 kl. 19:37
Her i mit livs efterår overvejer jeg at begave mig selv med en længere brændvidde, enten 400mm eller 500mm fra Canon.

Så er det man tænker på den engang så omtalte DO optik på 400mm.

Har nogen bruger af Fugleognatur erfaring med den?

Hvordan klarer den sig i den digitale tidsalder?

Den er jo betydeligt lettere end dens traditionelle kollega, og blænde 4.0 er da til at leve med.

Mvh. Ole

Besvar | Kommentér

Rune Midtgaard
#1 Kommentar postet d. 03-10-08 kl. 12:42. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Prisen på de to objektiver er ca. den samme, så de kan jo sammenlignes direkte uden hensyn til denne. Jeg har desværre ikke selv nogen erfaring med netop disse to objektiver, men har selv dagdrømt (vistnok også natdrømt) om 400''eren.

For mig er vægten et meget væsentligt kriterium, og her er 500''eren dobbelt så tung som 400''eren. De næsten 4 kg vil kræve stativ i mange situationer (ja, ja, jeg ved, der er mange, der bruger stativ i næsten enhver tænkelig situation, men med 400''eren er det da lidt nemmere at klare sig uden). Sidstnævnte er også væsentligt kortere end førstnævnte (23 vs. 39 cm). Selv bruger jeg en 300 mm, ofte kombineret med 1.4x telekonverter. Her nærmer den samlede vægt sig 400''eren, og det er ingen hindring for at tage masser af frihåndsfotos.

Jeg tager selv flere makro- end telefotos, så det påvirker selvfølgelig min prioritering. Men tager du mange fuglefotos, skal du måske overveje det en ekstra gang. Jeg ved, at mange "fuglenørder" ikke kan få for store brændvidder. Har du et kamera med en lille sensor, er 500 måske "overkill" i mange situationer, men igen: det afhænger meget af dine behov.



Besvar | Kommentér

Thomas Riedel
#2 Kommentar postet d. 03-10-08 kl. 13:29. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Prøv at kigge på fredmiranda:

- se linket HER



Besvar | Kommentér

Kim Biledgaard

Svaraktivitet:
    
(74)
#3 Svar postet d. 06-10-08 kl. 15:45. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Jeg har selv ved flere lejligheder overvejet at supplere min 500 mm med Canons 400/4 DO. Især for at have en lettere tele, som nemmere kan håndholdes i længere end ca 10 sekunder - jeg har tennisalbue.

En ting har afholdt mig fra at tage springet. Prisen. Så skulle jeg sælge min 500''er. Nej!

Der er sagt meget skidt og meget godt om Canons 400/4 DO. Især ser der ud til at have været problemer med de tidlige eksemplarer i produktionen, men senere er der åbenbart kommet bedre styr på processen.

Der er især fremført to kritikpunkter:

1) Små, lyse punkter som fx vanddråber i uskarphedsområdet kommer ofte til at fremstå som små lysende cirkler. Lissom på de gammeldags spejlteler, hvis nogen kan huske det. Spørgsmålet er, hvor tit den givne situation opstår i praksis?

2) Telen skulle give fotos som mangler lidt i kontrasten. På de fotos jeg har set taget med objektivet kan jeg nu ikke se problemet.

Den amerikanske fuglefotograf Arthur Morris har talt (skrevet) meget begejstret om 400/4 DO''eren. Bl.a. havde han den med på Galapagos sammen med en 40D for at spare vægt. Han har problemer med ryggen og er blevet opereret et par gange.

Jeg overvejer stadig - og håber på lottogevinsten. Men praktiske erfaringer med objektivet har jeg altså ikke....

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Ole Andersen
#4 Kommentar postet d. 06-10-08 kl. 16:00. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Tak for indlæggene. Der er vist ikke mange, som har vovet at købe den optik!

Jeg har også spurgt på - se linket HER

som anvendes næsten af lutter Canon-folk. Et sammenkog af svarene matcher meget godt med hvad du har formuleret, Kim. Pt. er jeg nok mest til en 500mm, for at få et rigtigt spring fra den 300mm jeg gennem mange år har haft fornøjelse af. En 400mm med IS og en blænde 4.0 ville være passende.... Men måske vil jeg forsøge at afprøve en DO.

Mvh. Ole

Besvar | Kommentér

Kim Jespersen
#5 Kommentar postet d. 06-10-08 kl. 22:38. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Hej Ole,

Hvis jeg ikke tager helt fejl har er der en bruger på netfugl der har erfaringer med begge objektiver. Mener at han hedder Johnny Salomonsen.

I har tydeligvis for mange penge med de objektiver, ellers så er jeg bare misundelig

Går selv med overvejelser om det skal være 300mm F/4 is eller 400mm F5.6 jeg skal have når pengene er der. Kan desværre ikke være med på de objektiver i snakker om her.

Besvar | Kommentér

Ole Andersen
#6 Kommentar postet d. 07-10-08 kl. 06:09. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Tak for tippet.

Nej, jeg har da heller ikke råd, men det er jo en detalje. I virkeligheden har jeg heller ikke råd til hus, bil, kone, børn og hund, og dog har jeg alle disse elementer. Nu skal det være, ellers bliver det jo ikke til noget, og jeg satser på et liv før døden.

Mvh. Ole

Besvar | Kommentér

Erik Jensen
#7 Svar postet d. 11-10-08 kl. 08:18. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Jeg har ikke 400mm, men jeg har 500mm og 300mm F2.8. Den sidste bruger jeg næsten altid med 1.4 extender (F4.0), men den klarer også fint en 2 extender.

500mm er et tungt rør at gå rundt med i 2-4 timer håndholdt. Og den bliver ikke lettere af at blive sat på et stativ. Jeg går ikke ret langt med den på stativ pga. vægten. Men billederne bliver ofte bedre ved brug af et stativ.

300mm vejer næsten det samme som 400mm (0.5 kg + extender) og er ikke så lang = mindre rygsæk. Så den bruger jeg til længere gåture.

Og husk at kvaliteten af billederne afhænger ikke så meget af længden på lensen men mere hvor tæt du kan komme på fuglen.

Besvar | Kommentér

Ole Andersen
#8 Kommentar postet d. 11-10-08 kl. 08:36. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Ja, der er mange overvejelser - og selvfølgeligt et alvorligt valg - og dyrt. På den anden side set er fotografering en del af min hverdag, så det burde fremme produktionen. Og trods alt har jeg gennem 40 år øvet mig i at blive naturfotograf.

En stor tele vil jeg bruge fra bilen og fra (andre) skjul. Da jeg i forvejen har 4.0/300mm, som også meget anvendes med x1.4 extender, vil det være fristende at springe op til 500mm. Så har jeg stadig en god lysstyrke og kan om nøvendigt supplere med extender. Så vil jeg have en optik med goddaw i. Jeg har fået lidt inf. om DO-optikken, og den ligner nu mindre den optik, jeg savner.

Nå, endnu har jeg ikke forkøbt mig. Jeg ser gerne, at Canon leverer en traditionel tele med god nærafstand 4.0/400mm og leverer den til min fødselsdag! Ellers må jeg jo selv købe, og der skal samles mange tomme flasker og dåser i de midtsjællandske grøftekanter, før sådan et stykke isenkram kan betales.

Mvh. Ole

Besvar | Kommentér

Jørgen Witved
#9 Svar postet d. 11-10-08 kl. 16:25. Emne: Erfaring med lange Canon-teler?
Jeg har haft en 400/4 DO et stykke tid. Vægtmæssigt er den fin, men billedkvaliteten er ikke bedre end en 400/5.6 Så det du betaler de ekstra ca. 30.000 for, er et enkelt blændetrin. En fed fidus ville være, at købe en 400/5.6 og det nye 50D, som har nogle fine iso præstationer. Så får du både et nyt kvalitetskamera og en super letvægtsoptik til den halve pris

Men hvis du virkelig vil forkæle dig selv, og os der skal se på dine billeder, så køb en 50D + 500/4. Det er pt. nok det mest ultimative grej til fuglefotografering.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator