Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. april 2003

52-årig skråpe har fløjet 8 mio. km

Storbritanniens ældste fugl er stadig på vingerne efter at have tilbagelagt 8 mio. km. Det drejer sig om en almindelig skråpe, der i 1957 blev ringmærket som 6-årig i det nordlige Wales.

I sin levetid har skråpen fløjet mindst 500,000 km i forbindelse med de årlige træk til vinterkvarteret i Sydafrika. Hertil kommer daglige fourageringstræk på omkring 1000 km. I alt bringer dette fuglen op på at have tilbagelagt 8 mio. km.

Skråpen blev genfanget i 1961 og 1978. Sidste år blev den fanget endnu engang og ornitologerne troede, at dette ville blive sidste gang de så fuglen. Imidlertid blev den igen fanget d. 22. april 2003 og udstyret med sin fjerde ring – de tidligere er alle blevet slidt op.

Storbritanniens ældste vadefugl menes at være en 35-årig strandskade, der blev genfanget sidste år.

Kilde: The Times


De senest indberettede arter i Naturbasen: