Kom og se ringmærkning af fugle
søndag den 18. maj 2003
Zoologisk Museum inviterer atter alle interesserede til at se ringmærkning af fugle, 5 forskellige steder rundt om i landet.
Det er altid en oplevelse at se en levende fugl på tæt hold. Søndag d. 18. maj vil frivillige ringmærkere fra Zoologisk Museum demonstrere hvorledes vi fanger vildtlevende fugle, hvordan man bestemmer fuglenes art, køn og alder samt hvordan fuglene forsynes med en lille let ring. Desuden vil vi fortælle om hvorfor vi gør det, samt lidt om hvilke resultater det afstedkommer.
Hvis vejret er med os, vil der på dette tidspunkt af foråret fortsat være mange trækfugle, og der vil derfor være mulighed for at se f.eks. fluesnapper, rødstjert, havesanger, løvsanger og andre sanger- og småfuglearter.
På denne forårsdag i maj, vil der være mulighed for at se ringmærkning af vildtlevende fugle på følgende steder:
· Viborg amt: Nors Sø, Thisted
· Ringkøbing Amt: Rydhave, Vinderup, Holstebro
· Århus Amt: Brabrand Sø, Århus
· Ribe Amt: Blåvands Huk, Varde
· Storstrøms Amt: Gedser Odde, Falster
· Frederiksborg amt: Gilbjerg Hoved, Gilleleje
Sidste år afholdt Zoologisk Museum til to lignende arrangementer, hvor der kom mere end 900 besøgende. På vores hjemmeside kan man læse mere om arrangementet samt baggrunden for ringmærkningen.
For yderligere lokal information, se vores hjemmeside: - se linket HER. For supplerende information, kontakt
Forskningsassistent Jesper Johannes Madsen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Tlf. 35 32 10 97, e-mail jjmadsen@zmuc.ku.dk