Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Gammelmose (Gentofte, Hovedstaden) (Læst 5376 gange) Postet d. 09-03-06 kl. 10:42
Områdebeskrivelse
Gammelmosen er på ca. 13 ha. og ligger mod vest i Gentofte Kommune over mod kommunegrænsen til Gladsaxe. Den afgrænses mod nord af Motorring III, mod syd af Kellersvej og villakvarterer og mod øst og vest af nogle af Københavns Amts institutioner for udviklingshæmmede m.v.

Den er en gammel afgravet højmose, som blev fredet 1844 som Danmarks første landskabsfredning, idet man ville studere tørvemassens genvækst. Efter fredningsbestemmelserne fra dengang skal mosen ligge helt urørt hen.

Det er stort set overholdt, bortset fra, at man har ført en højspændingslinje igennem og sat en stor højspændingsmast med cementsokel ude i mosen. Man har dog også "snydt" ved nu og da at rydde træer under højspændingsledningerne.

Mosen er qua sin status som uberørt areal siden 1844 et enestående sted.

Den ejes og administreres af Landbohøskolen, som også adminstrerer adgangen til mosen. Der går en sti i naturskovbæltet op mod Motorring III, som benyttes af personalet på amtets institutioner, men ellers er der ikke meget færdsel i mosen.

Motorring IIIs udvidelse kommer til at snitte 20-30 meter af naturskovbæltet mod nord, men berører ikke selve den gamle moseflade.

Botanikere fra Landbohøjskolen m.fl. steder har siden fredningen i 1844 med mellemrum undersøgt mosens udvikling og tilgroningsgrad, og der foreligger en række artikler og rapporter derom.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Tilgroet ekstremfattigkær og fattigkær (ca 10 ha), moderat næringsrig laggzone, naturskovagtige partier. Det meste af ekstremfattigkæret og fattigkæret er tilgroet med især Vorte-Birk, men også lidt Dun-Birk og en del Skov-Fyr samt enkelte andre træarter. I laggzonen er der pilekrat mod V og SV, ellesump o.a. fugtig skov.

I randen mod S, dog uden for ekstremfattigkæret, er der på et tidspunkt etableret en mindre nåleplantning op til asfaltvejen. Det er vistnok meningen, at denne plantning skal fjernes.

Naturskovbæltet op mod motorvejen er næppe mere end 60 meter bredt, men ganske interessant. De ældste løvtræer er vel ca. 150 år gamle. Væltede træer har fået lov til at blive liggende med mindre de lagde sig på tværs af "personalestien". Her kan med tiden komme en interessant funga!



Dyr og planter
Ingen ud over de almindelige arter, man ville forvente.
Ræv m.v. ingen usædvanlige dyr.

Der er stadig enkelte ret lysåbne partier tilbage i ekstremfattigkæret, hvor man kan finde bl.a. Hedelyng, Tue-Kæruld, Mosebølle, BLåbær, Revling, Hundehvene m.v. og en række sphagnumarter. Rosmarinlyng og Klokkelyng er kendt fra nyere tid, men er muligvis forsvundet nu.

Det meste af mosen er reelt mere eller mindre åben birke- og fyrreskov med elleskov i randen, og med enkelte mere lysåbne partier, især omkring højspændingsledningerne.

I laggzonen findes store bestande af Kær-Mysse.

Alt i alt er floraen p.g.a. tilgroningen ikke nær så artsrig som den var før ifølge undersøgelser.

De naturskovagtige arealer især mod nord består af mest af Stilk-Eg, Bøg, Kvalkved, Ahorn, Spids-Løn, Rød-El o.a. almindelige danske træer. De har en ret ordinær Hvid Anemone-flora uden noget særligt usædvanligt. Dog findes ret store eksemplarer (op til 5-6 meter) af selvsået Taks.

I laggen og fattigkæret invaderer nogle steder Hvid Spiræa.
Ved sydkanten gror Kæmpesalat (Kæmpeturt).


Se observationer fra lokaliteten her.


Kæmpe-Turt (Cicerbita macrophylla) fra lokaliteten. Foto: Henrik Mathiassen



Adgangsforhold
Gammelmosen er lukket for offentlighedens adgang. Man skal søge Landbohøjskolen om færdselstilladelse.



Observationssteder
Ingen. Hvis man kun vil se på fugle, er det en dårlig idé at tage til Gammelmosen.



Andre oplysninger
Henvisninger:

Bl.a.
- se linket HER

Man kan finde flere ved at søge på Google.


Jeg undersøgte mosen botanisk for Københavns Amt i 1999 gennem Amphi Consult.

Til trods for tilgroningen af mosen med birk og fyr er det en utrolig spændende og eventyrlig oplevelse at færdes i et område næsten midt i storbyen, der har ligget (næsten) urørt hen i mere end 150 år. Det er en oplevelse, man ikke skal snyde sig selv for, hvis man har muligheden.

Der er et afløb mod NV, hvor man kan regulere vandstanden lidt.

Det er vistnok meningen at højspændingslinjen skal tages ned og føres i boret rør under mosen. Under tørven er der stift rødler og blåler, så det skulle sagtens kunne lade sig gøre.

Udvidelsen af Motorring III berører som nævnt de naturskovagtige arealer mod nord, men ikke direkte ekstremfattigkæret. Der vil blive snittet 1-2 ha. af den gamle fredning, og det er vigtigt at holde øje med evt. påvirkning af ekstremfattigkæret.


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Poul Evald Hansen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator