Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Grærup Langsø (Varde, Syddanmark) (Læst 8811 gange) Postet d. 09-03-06 kl. 16:18
Langsø (Blåvandshuk, Ribe) (Langsø, også kaldet Grærup langsø er 30 ha og ligger ca. 2 km fra Vesterhavet og 13 km NØ for Blåvan)
Foto: Jens Carlsen
Klik på billedet for original størrelse (800 x 406)

Områdebeskrivelse
Langsø, også kaldet Grærup langsø er 30 ha og ligger ca. 2 km fra Vesterhavet og 13 km NØ for Blåvands Huk. Langsø er en hedesø, der ligger imellem Vejrs- og Kærgård-klitplantage, i et 250 ha stort fredet område. Status som fredet område gør at forsvaret ikke laver militære øvelser nær Langsø og SNS udøver ingen jagt omkring søen. Øst for søen findes engstrækninger og vest for søen findes hede- og klitarealer.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Langsø er en hedesø, der er omgivet af heder, klitter og plantager.



Foto: Bo Skelmose



Dyr og planter
Ved Grærup Langsø er der et alsidigt fugleliv.
Søen fungere som vigtigt rasteplads for trækkende vandfugle Det er ikke udsædvanligt at se flokke af krikænder, pibeænder og gråænde i flokke på flere hundrede. Søen er desuden rasteplads for hvinand, stor skallesluger, knopsvane, sangsvane, pibesvane, lappedykkere, kortnæbbet gås og grågås. Om efteråret opsøges græsarealerne og hederne omkring Langsø af stor regnspurve og hjerle på træk.
Langsø er et paradis for ynglefugle i forårsmånederne. Her høres gulbug (Vestjyllands nattergal), rørsanger, sivsanger og græshoppesanger. Deres reder findes i det tætte rørskov og pilekrat. Her findes endvidere også reder af gråand, knopsvane, grønbenet rørhøne og blishøne. På engene omkring søen ruger rødben, vibe, dobbeltbekkasin og agerhøne.

I skumring og dæmring, samt om natten holder kronvildt meget af at græsse på engstrækningerne øst for søen. Det er ikke udsædvanligt at tælle op til 50 dyr her en tidlig morgen elle en sen aften. Om dagen tygger dyrene drøv og hviler i det tætte pilekrat ved søen. Der er dog dage, hvor krondyrene ses i store rudler tæt på vejen øst for Langsø, hvis man er heldig kan man se op imod 150-200 dyr på en gang.
Søen er omgivet af en fugtig zone med krat af pors og pil (øret- og krybende pil).
Langs søbredden er en frodig vegetation af bl.a. tagrør, bukkeblad, søkogleaks, vandpileurt, kragefod, gul åkande, gifttyde og i søen vokser der, vand-pileurt og flere arter af vandaks.
Langs vestbredden er en hængesæk under udvikling med tørvemos, smalbladet kæruld og andre planter, der er afhængige af næringsfattigt og surt vand.


Se observationer fra lokaliteten her.


Benbræk (Narthecium ossifragum) fra lokaliteten. Foto: Per Thomassen



Adgangsforhold
Et let overblik over søen og området fås fra den offentlige vej øst for søen. Denne går imellem Grærup og Børsmose landsbyer. Her er det lettest at se kronvildtet fra. Derudover kan man cykle og gå på grusvejen vest for søen, her er også en fin afmærket vandretur på ca. 5 km (starter fra parkeringen ca. 1,5 km øst for Børsmose strand).
Undgå at forstyrre krondyrene i pilekrattet tæt ved søen. Uden større forstyrrelse af fugle og vildt kan man komme helt ud til søens bred, kan det ske ved den ret faste bred ved nordvest hjørnet, mellem søens gamle udløb og den markante bevoksning af østrigske fyr i klitterne umiddelbart vest for grusvejen.



Observationssteder
Man kan få et overblik over området fra den offentlige vej der strækker sig fra Grærup til Børsmose. Desuden er der nogle høje klitter (Langsø Bjerge) på vest siden af søen, men der kan ikke køres ind til dem i bil.



Andre oplysninger
Historisk set er Grærup Langsø havbugt, og Vesterhavet nåede ind til Børsmose og Grærup, hvor bølgeslaget udformede den fremtrædende klint mellem de to nu nedlagte landsbyer. Ved Grærup bøjede kystlinien mod sydøst i retning af Oksbøl. Grærup markere således et datidens Blåvands Huk, idet hele det udstrakte landområde sydvest herfor endnu ikke eksisterede. Vejen fra Børsmose til Grærup og videre til Skødstrup følger den gamle kystlinie, skrænten som er øst for søen kaldes derfor Broncealderkysten. Ved landhævning og havets afsætning af strandvolde blev havbugten senere afskåret fra havet og omdannet til en strandsø. I forrige århundrede sænkedes vandstanden i søen ad kunstig vej, og Grærup Langsø udgør med sine 30 ha derfor kun en del af den oprindelige sø.


Skrevet af Jens Carlsen, senest redigeret af Jens Carlsen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator