|
|
|
Jordskælvet i Danmark d. 16/12 2008
Så kom der gang i pladetektonikken i Danmark i dag. GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og USGS (United States Geological Survey) har begge bekræftet, at der var tale om et skælv på 4,7 efter Richter-skalaen og at epicentret lå i Skåne omkring 65 km øst for København. Skælvet kunne mærkes i hele den østlige del af Danmark. Sammen med et skælv nord for Gilleleje i 1985, er jordskælvet i dag sandsynligvis det største der nogensinde er registreret i Danmark siden man begyndte at registrere i slutningen af 1800 tallet. Jordskælv er ikke usædvanlige i Danmark og GEUS har registreret 200 skælv siden 1929, men langt de fleste er så små, at vi ikke kan mærke dem. De fleste jordskælv i Danmark skyldes enten landhævninger eller kompression i Sorgenfrei-Tornquist zonen. Landhævningerne og de tilhørende små skælv finder primært sted i Jylland. De er efterveer af istiden hvor den km tykke is lå hen over landet. Hvis man forestiller sig en streg tegnet gennem Ringkøbing og Odense, har vi landhævning nord for stregen og landsænkning syd for. Dagens jordskælv ser foreløbig ud til at være foregået i Sorgenfrei-Tornquist zonen (STZ) der løber mod nordvest fra Polen, gennem det sydlige Sverige, op gennem den nordlige del af Storebælt og videre gennem Aalborg og ud i Skagerak. STZ er en ældre sag, der blev dannet i forbindelse med dannelsen af superkontinentet Pangæa for over 250 millioner år siden. Den har været mere eller mindre aktiv lige siden og aktiviteterne i dag skyldes at Danmark er under pres fra nordvest og sydøst. Danmark befinder sig langt inde på den eurasiske kontinentalplade og er derfor ikke udsat for store jordskælv som dem der f.eks. ses i Californien eller Japan, hvor skælv på over 6,0 ikke er usædvanlige og hvor der bruges enorme summer på at jordskælvssikre bygninger og broer. Jordskælv skyldes overordnet konvektionsstrømme i jordens indre. Inderst består jorden af en meget varm kerne. Varmen fra kernen overføres til de tyktflydende lag ovenover. Da varmt materiale er relativt lettere og mere tyndtflydende end koldt dannes konvektionsstrømme. I princippet kan de sammenlignes med en gryde vand der koger. Varmepladen opvarmer bunden af gryden hvorfra der dannes bobler af damp, der stiger op til overfladen. Jordens forskellige plader flyder, helt bogstaveligt, rundt på disse strømme af varmt materiale, der stiger op fra jordens indre, bliver afkølet og strømmer ned igen. Denne cyklus foregår langsomt i menneskelig tid, men i geologisk perspektiv har de forskellige plader bevæget sig langt omkring. F.eks. befandt det vi i dag kalder Danmark sig på ca. 50 grader sydlig bredde for 450 millioner år siden. Dvs. at vi gennem den tid har ”flydt” fra en position syd for hvor Australien befinder sig i dag til 55 grader nord. Kræfterne bag kontinentaldriften, konvektionsstrømmene, blev først opdaget og accepteret i midten af 60erne. Allerede i 1912 publicerede den tyske geograf Alfred Wegener sin teori om kontinentaldrift, som han byggede på den slående lighed mellem Afrikas vestkyst og Sydamerikas østkyst. Han havde undersøgt fossiler fra de to kontinenter og kunne konstatere, at de samme arter gik igen de to steder for ca. 200 millioner år siden. Geologerne var dog meget skeptiske, bl.a. fordi man manglede en forklaring på hvilke kræfter, der kunne flytte rundt på så enorme landmasser, så hans teori blev først accepteret lang tid efter hans død. Wegener var i øvrigt en ivrig deltager i de danske grønlandsekspeditioner og omkom på en ekspedition deroppe i 1930. Man kan læse meget mere om kontinentaldriften generelt her: da.wikipedia.org...Pladetektonik Litteratur: Pedersen, H.A.; Campillo, M. & Balling, N. 2007: Changes in the lithospheric structure across the Sorgenfrei-Tornquist Zone inferred from dispersion of Raleigh waves. Earth and Planetary Science Letters. Vol. 128, nos. 1-2, p 37-46 GEUS www.geus.dk USGS www.usgs.gov |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.