Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. august 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 14 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

 Næste side | >>

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Bjørli Lehrmann
Nisseskæg igen igen igen. (Læst 16399 gange) Postet d. 28-12-08 kl. 17:13
Jeg har været i sommerhuset, og det har været fint vejr til at lege med nisseskæg.

Nisseskæg er godt nok sjældent i mosen. Jeg har aldrig set det på pil, birk eller el. Men oppe i skoven er der rigeligt. Her gror det på døde grene af eg, bøg og avnbøg.

Først klippede jeg den skæggede del af en gren i to stykker. Den ene del dyppede jeg i koldt vand, mens jeg kogte den anden. Så lagde jeg dem ud på jorden i nat.

Kogning ødelægger tydeligvis evnen til at danne nisseskæg.

Ikke noget endeligt bevis for at liv er en forudsærning for skægvækst, men et hint i den retning.

Jeg har også nogle mikroskopbilleder, men jeg håber på, at der er andre, der vil lege med

Nisseskæg igen igen igen. (Jeg har været i sommerhuset, og det har været fint vejr til at lege med nisseskæg.
Nisseskæg er god)
Bjørli Lehrmann har vedhæftet dette billede
Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 Kommentar postet d. 28-12-08 kl. 17:20. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Fint eksperiment!

Jeg hælder også til en biologisk forklaring på fænomenet!

Poul Evald

Kommentér

Bjørli Lehrmann
#2 Kommentar postet d. 28-12-08 kl. 20:52. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Jeg lavede også nogle snit af pindens overflade - som når man skræller en gulerod - som jeg lagde under mikroskop. Det var ikke videre nemt, men I får lige et billede, som jeg synes ser interessant ud.

Der er nogle rækker af porer, eller hvad det nu er, i cellerne? Og noget, der måske kunne være svampehyfer?

Jeg viser det ikke for at overbevise nogen om noget. Billedet er ikke godt og kan vise alt muligt, som ikke har med nisseskæg at gøre.

Kan nogen fortolke billedet?

Hilsen Bjørli

Nisseskæg igen igen igen. (Jeg lavede også nogle snit af pindens overflade - som når man skræller en gulerod - som jeg lagde un)
Bjørli Lehrmann har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (742 x 486)
Kommentér

Erik Thomsen
#3 Kommentar postet d. 28-12-08 kl. 23:20. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Vældig vældig interessant diskussion om Nisseskæg... Jeg vil gerne bidrage, da fænomenet har givet anledning til spørgsmål heroppe i det nordlige Jylland.

Først og fremmest til navnet - jeg kender Nisseskæg som kattehaler - måske et Vendsysselsk navn, da jeg har lært det af min fader, som har oprindelse Nordenfjords ?

Men findes der andre der kender det navn eller andre navne ?

Dernæst til fænomenets opklaring - jeg foreslår en kortlægning af fænomenet i DK - jeg ved ikke hvilken udbredelse barksprængersvamp har? Men Nisseskæg som fænomen var ikke kendt i Thy af de lokale skov- og jagtfolk - så måske det kan lede os på sporet af en forklaring - for der er altså både bøg og frostvejr i Thy såvel har jeg ladet mig fortælle... ?

Derfor bidrag gerne med udbredelse og andre navne !!!

I Rold Skov er Skovkatte i hvert fald meget udbredt...



Kommentér

Bjørli Lehrmann
#4 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 09:25. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Jeg har i hvert fald lært navnet "nisseskæg" her. Jeg forestiller mig, at det er sådan et naturvejlederudtryk. Det er en almindelig naturvejlederstrategi at finde på et sjovt navn og en god historie, når man bliver spurgt om noget, man ikke kender svar på

Men lad os endelig høre nogle flere navne.

Og så en ting mere. I det afsmeltede skægvand var der masser af bananformede sporer. Den samme type sporer fandt jeg sidste år omkring nisseskæggrenstykker, som jeg havde taget ind og tørret. Der dannedes en hel hvid ring af afkastede sporer omkring stykkerne.

Jeg fatter bare ikke, hvor sporerne kommer fra, for der har ikke været synligt svampevæv på overfladen af de stykker, jeg har samlet.

Jeg tror, at jeg en frostmorgen vil gå ud med en grensaks og samle to kurvfulde grenstumper. Nøgne grene med og uden nisseskæg. Så er der noget at lege med vinteren igennem.

Hilsen Bjørli



Nisseskæg igen igen igen. (Jeg har i hvert fald lært navnet "nisseskæg" her. Jeg forestiller mig, at det er sådan et naturvejle)
Bjørli Lehrmann har vedhæftet dette billede
Kommentér

Margaretha Liebmann
#5 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 09:49. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Så vil jeg også slæbe grene med skæg på og se om jeg også kan finde små nissebananer i smeltevandet. Der har bare været småt med nisseskæg her på det sidste, jg tror at det er for lav luftfugtighed - men det ændrer sig jo hele tiden.

Det kan da godt være, at vi ikke finder ud af det, Björli (jeg håber næsten at vi ikke gør, det er sjovere med denne mystik) men man bliver da nødt til at lege lidt.

"Nisseskæg" tror jeg er et F&N-ord, er aldrig stødt på det før her. Men det er godt!

Kommentér

Erik Agertoft
#6 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 10:19. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Jeg kan supplere med dette billede.

Det er ganske vist ikke fra Danmark, men fra Halland i Sverige, hvor jeg den 9. december fandt nisseskæg på grene, der så ud til at være angrebet af Barksprængersvamp.

Så vidt jeg husker, var grenene fra Rødgran, og jeg kunne studse skægget ved bare at ånde på det. (Godt min frisør ikke har samme evne, så ville jeg gå rundt med en bar plet i nakken..

Venlig hilse Erik

Nisseskæg igen igen igen. (Jeg kan supplere med dette billede.

Det er ganske vist ikke fra Danmark, men fra Halland i Sverig)
Foto: HallandsNisse
Kommentér

Margaretha Liebmann
#7 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 11:29. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Højst interessant, Erik. Barksprængersvamp vokser ikke på nåletræ. Er du sikker på substratet?

Kommentér

Erik Agertoft
#8 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 11:46. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Hej Margaretha

Nej, jeg er ikke sikker på, det var Rødgran, der var angrebet af Barksprængersvampen og ifølge dig og min svampebog kan jeg godt se, jeg må have taget fejl.

Det må have været et løvtræ. På ét af mine andre billeder kunne det se ud til at være Birk, men det er jeg heller ikke sikker på. Der vokser også Bøg og Eg i området.

Næste gang jeg kommer forbi stedet, vil jeg undersøge det nærmere, hvis jeg ser noget skæg(t).

Tak for korrektionen.

Venlig hilsen Erik

Kommentér

Margaretha Liebmann
#9 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 12:05. Emne: Nisseskæg igen igen igen.
Når man nu kigger nøje på dit bilklede kan man se - nederst i ve. hjørne - en lille kvist, som da godt kunne ligne en grankvist, eller? Det er svært at bedømme pinde synes jeg.

Kommentér

Side 1 af 14 - Gå til side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator