Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Pattedyr -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

John Sejersen
Rødt Egern contra Sort Egern (Læst 21003 gange) Postet d. 29-12-08 kl. 21:10
Er der nogen der kan hjælpe med følgende.

Jeg er lidt i tvivl i forhold til Sorte og Røde Egern.

Hvad er forskellen på det Sorte og det røde Egerne – Ud over farven?

Jeg mener jeg har læst at Sorte Egern, som de Røde, ikke har øre hårtoppe om vinteren.

Kan et Sort og et Rødt Egern pare sig med hinanden?

Er Sorte Egern kommet naturligt til Danmark? Hvis ja, hvad er så grunden til at de mere eller mindre er uønsket?

Klima, Fauna mv. ændres – nogle arter flytter og andre kommer til – er dette ikke en naturlig proces? Jeg ved godt at menneskeskabte problemer, fremmer denne proces og til tider udrydder forskellige arter, men alligevel er konsekvensen af klimaændringer vel normalt og uundgåelig i længden.

Jeg har lagt nogen billeder af Røde Egern på Picasa – Link til siden

- se linket HER

Jeg har kun Røde Egern her, og personlig syntes jeg de er de smukkeste. Et Sort Egern er også smuk, så måske spiller vanen ind.

På forhånd tak!

Rødt Egern contra Sort Egern (Er der nogen der kan hjælpe med følgende.
Jeg er lidt i tvivl i forhold til Sorte og Røde Egern.
H)
John Sejersen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 800)
Besvar | Kommentér

Jørn Winther Jørgensen
#1 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 21:33. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Hej John

Dette kan måske besvare nogle af din spørgsmål - se linket HER

Mvh.

Jørn

Besvar | Kommentér

Kristian Stengaard Munkholm

Svaraktivitet:
    
(31)
#2 Svar postet d. 29-12-08 kl. 22:24. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Jeg har ikke meget at byde på men kan dog sige, at den pågældende artikel ikke besvarer spørgsmålene, da den handler om sorte varianter af det til England fra Nordamerika indslæbte grå egern Sciurus carolinensis.

Hertillands findes kun det oprindeligt europæiske egern, Sciurus vulgaris. Dette findes i forskellige farvevarianter; røde (set over hele udbredelsesområdet vist langt den mest almindelige), sorte og brune. De forskellige farvevarianter, er alle "naturligt forekommende" i Danmark og kan sagtens parre sig indbyrdes. De har dog stort set opdelt landet imellem sig. Således ser jeg her i hovedstadsområdet eksempelvis kun røde egern (heraf et, der holder til bag huset, med gråhvid hale), mens jeg på besøg hos min familie i Odense næsten kun ser sorte.

At sorte egern skulle være "uønskede" har jeg dog aldrig hørt. Hvor har du det fra?

Besvar | Kommentér

Gerner Jensen
#3 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 22:37. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Hvornår er et egern sort, og hvornår er det rødt?

Jeg har heller ikke hørt, at sort skulle være uønsket. Jeg hørt om den landsdelsmæssige opdeling, men den er nu ikke helt skarp, for disse 2 er fotograferet i samme have med få dages mellemrum i sommeren 2005

Rødt Egern contra Sort Egern (Hvornår er et egern sort, og hvornår er det rødt?
Jeg har heller ikke hørt, at sort skulle være uøn)
Foto: Gerner Jensen
Besvar | Kommentér

Gerner Jensen
#4 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 22:38. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Og det andet

Rødt Egern contra Sort Egern (Og det andet)
Foto: Gerner Jensen
Besvar | Kommentér

Kristian Stengaard Munkholm

Svaraktivitet:
    
(31)
#5 Svar postet d. 29-12-08 kl. 22:50. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
... åh, gid jeg dog havde billeder...

Dit første egern ligner de "røde" egern, jeg ser heromkring, hvor de dog oftest er endnu klarere i farven. Det andet må vel nærmest betegnes som "brunt", altså den tredje variant. De sorte egern, vi ser på Fyn, er virkelig sorte, ikke bare mørke, grålige, brunlige eller sortagtige.

Besvar | Kommentér

Katrine Meisner

Svaraktivitet:
    
(6)
#6 Svar postet d. 29-12-08 kl. 22:54. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Hej John

Der findes en bestand af sorte egeren på fyn og i vestsjælland, Disse regnes for at være de oprindelige danske egern.

De røde egern stammer i høj grad fra udsætninger der blev foretaget i 1800 tallet (Iflg. Dansk Pattedyatlas).

Røde og sorte egern tilhører samme art og kan derfor parre sig. Det er derfor der ofte ses brune/mørke farvevarianter.

Se evt dette link om Projekt sort egern:

- se linket HER



Besvar | Kommentér

Erik Nielsen
#7 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 23:06. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Hvis man ikke er bange for lidt "åndelige" dimensioner kan dette link også læses. I øvrigt mener jeg at have læst at det sorte er mere aggressivt, men jeg kan ikke finde stedet hvor jeg læste det engang

Mvh. Erik

Besvar | Kommentér

Erik Nielsen
#8 Kommentar postet d. 29-12-08 kl. 23:08. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Og det glemte link: - se linket HER

Besvar | Kommentér

John Sejersen
#9 Kommentar postet d. 30-12-08 kl. 00:22. Emne: Rødt Egern contra Sort Egern
Jeg takker for de mange svar, og Erik tak for linket til afhandlingen vedr. Egern.

Jeg kan forstå min antagelse vedr. Sorte og Røde Egern ikke var korrekt. Jeg mindes at jeg på et tidspunkt har læst, at de sorte Egern fordrev de Røde - men hvor ved jeg ikke.

Heldigvis er jeg meget klogere nu.

Her er der kun Røde Egern, men til gengæld kommer der 4 til 5 og spiser ved fodrebrættet. Som regel kommer der en af gangen, men ind imellem er der flere. Max er 4 på samme tid. De ser ud til at finde ud af det i mindelighed, med små uoverensstemmelser.

Som der står i afhandlingen er der små forskelle på Egerne – fx er der små farvenuancer, og det er bl.a. disse der gør, at jeg kan kende forskel. Det virker som om de mørke er større end de lysere røde Egern.

Jeg har vedhæftet endnu et billede – Størrelsesforskellen er selvfølgelig ikke let, at fornemme på to selvstændige billeder - lyset gør også sit. Jeg mente jeg havde billeder med flere på, men hvor er en gåde.



Rødt Egern contra Sort Egern (Jeg takker for de mange svar, og Erik tak for linket til afhandlingen vedr. Egern.
Jeg kan forstå m)
John Sejersen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 800)
Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator