Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. november 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Thomas Eske Holm
Hjælp med at finde nøddekrigen (Læst 911 gange) Postet d. 12-03-02 kl. 12:36
Nu nærmer ynglesæsonen sig og derfor vil jeg gerne minde om DOFs "Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY) hvis formål er at overvåge en række af Danmarks mest sjældne ynglefugle (se også "Fugle i Felten" nr. 4 oktober 2001).

Jeg har selv lige registreret nøddekrigen i Lien Bakker og vil de næste måneder prøve at følge den for at se om den yngler her.

Vil du finde ud af om nøddekrigen yngler, er det bedst at være tidligt ude, og allerede holde øje med fuglene i marts og april, for at se om de flyver med redemateriale. Næste hovedindsats skal ske sidst på foråret og først på sommeren. Her skal du gennemgå egnede ynglebiotoper (som oftest ved lysninger i ellers tætte granskove) for familieflokke. Er du heldig, registrerer du i juni eller juli en familieflok på 4-5 stykker. På det tidspunkt larmer fuglene en del, sikkert for at opretholde kontakten i gruppen.

De unge fugle er vanskelige at skelne fra de gamle, men sædvanligvis vil de hvide pletter være mere runde sammenlignet med forældrefuglenes pileformede pletter, og grundfarven vil være en smule mere bleg med antydning af lyse striber på issen.

Alle oplysninger om nøddekriger, der registreres i ynglesæsonen marts-august, modtages med tak af Dansk Ornitologisk Forenings artskoordinator Ole Jensen pr. email ofj@iname.com eller på telefon 86285614. Også ældre oplysninger har interesse



Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator