Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Thomas Eske Holm
Nye jagttider: Enkeltbekkasin fredes måske (Læst 2162 gange) Postet d. 08-05-03 kl. 12:39
Miljøministeriet har i dag sendt et udkast til ændringer i bekendtgørelserne om jagttid og vildtskader i høring til relevante myndigheder og organisationer med frist til den 2. juni 2003. Der er tale om justeringer og ikke en gennemgribende revision af reglerne.

INDSKRÆNKNINGER AF JAGTEN:

- Jagttiden på edderfugl hun og han afkortes med henholdsvis en måned og 14 dage.

Begrundelse: Arten er i tilbagegang.

- Enkeltbekkasin totalfredes.

Begrundelse: Ufuldstændig viden om bestandens størrelse. Arten bør fredes udfra et forsigtighedsprincip.

- Jagttiden på tyrkerdue forkortes med en måned.

Begrundelse: Arten er i tilbagegang.

- Jagttiden på agerhøne forkortes med en måned.

Begrundelse: Arten er i tilbagegang, og jagten bør begrænses udfra et forsigtighedsprincip.

- Jagttiden på hare forkortes med 14 dage.

Begrundelse: Arten er i tilbagegang, og jagten bør begrænses udfra et forsigtighedsprincip.

UDVIDELSER AF JAGTEN

- Jagten på dykænderne: Fløjlsand, sortand og havlit forlænges med 14 dage ind i februar udenfor EF-fuglebeskyttelsesområderne.

Begrundelse: Bestandene kan tåle en sådan udvidelse - og da jagten vil ske samtidig med jagten på edderfuglehannen og langt til havs vil den forstyrrende effekt være begrænset. Jægerne vil således få en smule kompensation for begrænsningen af edderfuglejagten.

- Jagt på kanadagås i januar, bortset fra i EF-fuglebeskyttelsesområderne.

Begrundelse: Arten er i stor fremgang og er reelt et fremmedelement i den danske fauna.

- Jagten på skovsneppe udvides med 14 dage ind i januar måned.

Begrundelse: Bestanden stabil og tåler et stort jagttryk. Det er kun ganske få fugle, der normalt optræder her i landet i januar.

Desuden åbnes der for mere regulering af, ræv, krage og husskade

Der har i Vildtforvaltningsrådet været ueningheder, der bl.a. har drejet sig om jagttiden på havdykænder, og derudover ville Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse og Verdensnaturfonden medtage et forslag om fredning af kronhjorten i september måned. Miljøministeren har ikke ønsket at medtage forslaget, men vil i stedet afvente resultatet af arbejdet i det udvalg under Vildtforvaltningsrådet, der er nedsat for at komme med et forslag til en samlet kronhjorteforvaltning i Danmark.

Læs mere på - se linket HER

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator