Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Klimaændringer -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Anni & Peter Nielsen
Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet (Læst 3526 gange) Postet d. 26-02-09 kl. 22:28
På DMIs hjemmeside kan man i dag d. 26.2.09 læse følgende dystre oplysninger:

- se linket HER - læs i højre kolonne under "Nyheder".

- Peter

Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 07:58. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Ja, det er tankevækkende og foruroligende!

Jeg så en meningsundersøgelse for et par måneder siden (husker ikke lige hvilken) der hævdede, at et stort mindretal på 40 pct. af befolkningen var negative eller skeptiske over for, at den menneskeskabte drivhuseffekt vil ændre klimaet afgørende. - Det er i virkeligheden dette, der er vores største problem her og nu: Hvordan får vi en større del af befolkningen til at føle ansvarlighed over for det at gøre noget ved de menneskeskabte klimaændringer.

Poul Evald

Kommentér

Anne Svendsen
#2 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 08:40. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Det gør vi ved at de, der har indsigten og magten laver adfærdsregulering. Højere afgifter på klimabelastning. Så de, der ikke tror på klimafaren, eller simpelthen ikke tænker længere end deres egen næsetip også får et incitament til at opføre sig klimarigtigt.

Selv om vi helst ikke diskuterer politik her, så er det jo det, der er indbygget i den skattreform, der er på vej.

Hvis der så er et par småfejl, så kan de rettes .

VH

Anne

Kommentér

Poul Evald Hansen
#3 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 09:07. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Jeg mener altså, det det største politiske og praktiske problem nu er at få reduceret den tilsyneladende store gruppe "klimaskeptikere" på omkring 40 pct. gennem debat og oplysning. Hvis skeptikernes andel f.eks. reduceres til f.eks. 20 pct. vil der være mulighed for at sætte helt andre dagsordener og få helt andre ting igennem.

Poul Evald.

Kommentér

Svend Høst
#4 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 09:19. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Nu har jordens klima altid forandret sig, årsagen er der mange teorier om , hvad var årsagen til den voldsomme nedkøling af planeten for mere end 10000 år siden , eller den kraftige opvarming for 1000 år siden , en opvarmning som var meget størrer end hvad pronoserne for denne tilsynelade opvarming som vi muligvis er i gang med. Temperaturen er steget globalt de sidste 20 år ja , men det er statitisk en meget kort referanceperiode.

Årsagen til denne opvarming kender vi ikke med sikkerhed ,men et varmt bud i øjeblikket er menneskets afbrænding af fossile brændsler.

Mvh. Svend Høst

Kommentér

Anni & Peter Nielsen
#5 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 09:39. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Her er hele teksten fra DMI afkopieret, så den også kan læses her når/hvis den evt. bliver fjernet hos DMI:

Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger hurtigere end forventet, viser nye undersøgelser. Det kan udløse et væld af feedbackmekanismer i naturen som langt flere skovbrande og optøning af permafrost i Arktis. Milliarder tons kulstof kan på den måde frigives til atmosfæren og føre til markant højere temperaturer på Jorden end, forskningen hidtil har forudsagt.

Klimaet ændrer sig voldsommere, end FN´´s klimapanel (IPCC) forudser i sin seneste hovedrapport fra 2007. Det viser nye undersøgelser ifølge Chris Field, forsker ved Stanford University og medlem af IPCC. Årsagen er, at menneskets udledning af drivhusgasser accelererer hurtigere end antaget i IPCC’s udslipscenarier. Det skyldes udviklingslande som Kina og Indien, der over de sidste ti år har oplevet kraftig fremgang i antallet af elkraftværker primært baseret på kul.

Øget udslip af drivhusgasser kan igangsætte farlige tilbagekoblinger i klimasystemet, viser de nye undersøgelser. Nuværende kulstoflagre kan omdannes til kulstofkilder som for eksempel tundraen i Arktis. I dag indeholder tundraen store mængder kulstof, der har været bundet i frossent plantemateriale i flere tusinder af år. Ved stigende temperaturer vil jorden tø op, og det sætter gang i og øger hastigheden af forrådnelsesprocesser af plantematerialet.

Processen fører til frigivelse af store mængder drivhusgasser til atmosfæren. ”I den arktiske tundra er der bundet 1670 milliarder tons kulstof, som frigives, hvis jorden tør op, og det vil tredoble mængden af drivhusgasser i atmosfæren”, siger klimaforsker Martin Stendel, Danmarks klimacenter, DMI.

Undersøgelserne påpeger også andre feedbackprocesser i form af flere skovbrande i troperne. Det vil frigive de mængder kulstof, der er lagret i vegetationen og betyde yderligere udslip af CO2. I dag er den fugtige vegetation i skovene brandsikker, men med højere temperaturer og ændrede nedbørsmønstre vil skovene blive mindre fugtige og kan dermed lettere antænde. Det vil lede til yderligere udslip af drivhusgasser til atmosfæren og sætte skub i klimaforandringerne.

”I IPCC’s 4. hovedrapport er feedbackprocesser for optøning af permafrost eller tropiske skovbrande ikke medtaget i detaljer, fordi de dengang ikke var velforstået”, siger centerleder Anne Mette Jørgensen, Danmarks klimacenter, DMI. Med de nye undersøgelser ser det ud til, at den globale opvarmning bliver voldsommere og med mere omfattende konsekvenser, end hidtil troet.

Af Mai Maskell Andersen, mma@dmi.dk

© DMI, 26 februar 2009

(v/Peter)

Kommentér

Poul Evald Hansen
#6 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 09:55. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Vi skal heller ikke alene fokusere på menneskeforårsagt CO2-indholdstigning. Vores miljøbestræbelser går også ud på at redde så meget af naturværdierne som muligt.

Det er tankevækkende, at udspil fra landbruget tyder på, at de er helt "vilde og blodige" efter at få lov til at dyrke såkaldte energiafgrøder på lavbundsarealer; så ryger temmelig mange af orkideengene og de tilbageværende ynglesteder for vand- og sumpfugle.

Vi skal alså stå fast på, at CO2-problematikken er vigtig, men at Agendaen også handler om flere andre væsentlige ting. Hvis vi kommer en sådanne mere nuancerede indfaldsvinkler, så er det sandsynligt, at vi kan få flere såkaldte miljøskeptikere i tale og også få dem flyttet politisk.

Poul Evald

Kommentér

Thomas Møller
#7 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 12:00. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Pragtfuldt!! Jeg havde brugt et par timer på at skrive et fyldigt og meget velformuleret indlæg til denne tråd. Så skulle jeg lige lave en lille rettelse og hele lortet forsvandt!! Grrrrrr

Nå, men det korte af det lange: Så længe Lomborg bliver ved at få tid og spalteplads i medierne vil vi nok se en udbredt folkelig skepsis, da det er mere bekvemt at tro på Lomborg end på FN''s klimapanel!

Et hårrejsende eksempel på dette kombineret med journalistisk naivitet og uvidenhed på højt plan leverede Nynne Bjerre Christensen i Deadline på DR2 for en god måneds tid siden, da hun i anledningen af en ny klimarapport, der viste at 2008 ikke var blevet et nyt, rekordvarmt år, havde indkaldt en historiker (!) til at fortælle om, hvorledes menneskeheden alle dage havde haft hang til dommedagsprofetier og selvplage, og at klimaændringerne derfor nok blot var et nyt udslag af dette!

Jo, Lomborg har ikke agiteret for døve øren!

Kommentér

Thomas Møller
#8 Kommentar postet d. 27-02-09 kl. 12:09. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Jeg er helt enig Poul Evald!

Energiafgrøder har Fanden skabt og så længe vi ikke kan lave biobenzin m.m. af affaldsprodukter bør vi modarbejde denne nye fikse ide, der vil medføre store omkostninger for vor i forvejen hårdt pressede natur.

Klimaændringerne må ikke blive en undskyldning for yderligere naturødelæggelse i form af afgrøder til biobrændstof!

Kommentér

Mette Bendixen
#9 Kommentar postet d. 31-03-09 kl. 16:07. Emne: Klimaforandringer bliver voldsommere end forventet
Svend, hvilken kraftig temperaturstigning for ca. 1000 år siden refererer du til? Mig bekendt har der ikke været betydelige stigninger i temperaturen for så "kort" tid siden?? Der i mod kendes Den Lille Istid, der fandt sted fra slut 1500- til midt 1700-tallet, men var, som navnet antyder, en kold periode.

Vh Mette

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator