Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Forskning og viden

Lars Thomas
Insektlarver skjuler sig i bregner (Læst 2153 gange) Postet d. 13-04-06 kl. 23:27
Husk at se nærmere efter, næste gang blikket falder på en bregne. En gruppe amerikanske botanikere har nemlig opdaget et eksempel på camouflage, der er så effektiv, at den har narret biologer i årtier. Foreløbig er det kun set på bregner fra Caribien, men hvem ved om ikke man kan finde eksempler på det andre steder.

I forbindelse med en undersøgelse af bregner fra Puerto Rico, opdagede tre amerikanske botanikere, at nogle af bregnebladene var fyldt med ganske små natsværmerlarver. De var ikke i færd med at spise bregnebladene, men havde skjult sig under bregnernes spirehuse, ved at gnave dem af, og derefter hæfte dem fast igen med silketråde, sådan at der lige var plads til larverne under dem. På den måde kunne de forpuppe sig i sikkerhed for nysgerrige og sultne blikke.

Det var rent tilfældigt, at de tre botanikere opdagede larverne, så derfor begyndte de også at spekulere på, om andre botanikere før dem, måske havde overset tilsvarende larver på andre bregner. Et besøg på fire store amerikanske herbarier (plantesamlinger) og en undersøgelse af mere end 1000 syd- og centralamerikanske samt caribiske bregner, bragte mere end 500 andre larvekokoner for dagens lys. De små larver havde åbenbart narret botanikere i mange år.

Desværre døde de levende larver, som botanikerne først opdagede, så ingen ved endnu med sikkerhed hvilke voksne insekter, de stammer fra

Yderligere oplysninger kan findes i Biotropica 37, 2005, 314-16

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator