Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. maj 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Peter Krogh
Flad lakporesvamp? (Læst 849 gange) Postet d. 12-04-09 kl. 16:14
Er denne flotte poresvamp en Flad lakporesvamp? Ca. 20 cm bred på Eg - porer meget små og lysebrune. Jeg kunne desværre ikke nå den, så jeg kunne negleteste overfladen.

I dag, Skindbjerglund, Nordjylland.

Mvh

Peter

Flad lakporesvamp? (Er denne flotte poresvamp en Flad lakporesvamp? Ca. 20 cm bred på Eg - porer meget små og lysebrune.)
Foto: Peter Krogh
Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7380)
#1 Svar postet d. 12-04-09 kl. 18:22. Emne: Flad lakporesvamp?
Hej Peter

Overfladen er typisk for Ildporesvamp, men jeg kan ikke sætte sikkert navn på denne da det er en art jeg ikke kender. Jacob eller Jens H. kan sikkert hjælpe her.

mvh

Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Margaretha Liebmann

Svaraktivitet:
    
(288)
#2 Svar postet d. 12-04-09 kl. 19:01. Emne: Flad lakporesvamp?
Er Ege-ildporesvamp helt udelukket?

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#3 Kommentar postet d. 12-04-09 kl. 19:05. Emne: Flad lakporesvamp?
Det var faktisk den jeg tænkte på Margaretha, men jeg vil ikke tage ansvaret for en sikker bestemmelse i en svær gruppe, når jeg ikke selv kender den pågældende art.

Besvar | Kommentér

Peter Krogh
#4 Kommentar postet d. 12-04-09 kl. 19:09. Emne: Flad lakporesvamp?
Hej Torbjørn og Margaretha

Der gik jeg da helt galt i byen, men ved lidt søgen på nettet, kan jeg godt se, det må være en ildporesvamp.

Jeg lader flaget være orange, så må vi se om, der kan komme art på.

Mvh

Peter

Besvar | Kommentér

Henrik Mathiassen
#5 Kommentar postet d. 15-04-09 kl. 21:22. Emne: Flad lakporesvamp?
Hej Peter

Jeg tvivler på det er Ege-ildporesvamp, Phellinus robustus. Den har en jævn afrundet rand, mere brunlig hat og mere skrå poreflade og sprækker ikke så markant op som den på billedet, se - se linket HER.

Det ligner meget en poppel-ildporesvamp, Phellinus populicola. Er det ikke en bævreasp den sidder på, de har også en vældig opsprækket bark?

mvh,

Henrik

Besvar | Kommentér

Peter Krogh
#6 Kommentar postet d. 15-04-09 kl. 22:01. Emne: Flad lakporesvamp?
Hej Henrik

Jeg er 99% sikker på, at det er en Eg, svampen gror på. Jeg mener ikke, der var Bævreasp i nærheden. For en sikkerheds skyld, vil jeg dog tjekke næste gang, jeg kommer forbi. Er det udelukket at finde Poppel-ildporesvamp på Eg?

Mvh

Peter

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#7 Kommentar postet d. 16-04-09 kl. 07:51. Emne: Flad lakporesvamp?
Hej Peter

Da en sådan Phellinus på eg i alle tilfælde er interessant så har jeg aftalt med Jacob at du gerne må sende svampen til ham (Jacob Heilmann-Clausen, Skælskørvej 22, 4180 Sorø), han er dog bortrejst indtil d. 28. april.

Jeg vil for egen regning tilføje at du måske skulle medsende et lille stykke af træet med bark og ved, da eg er let at kende under lup.

mvh

Torbjørn

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen
#8 Kommentar postet d. 16-04-09 kl. 08:05. Emne: Flad lakporesvamp?
Lige to bemærkninger:

1. Jacob er ansvarlig for bestemmelse / revision af slægten Ildporesvamp i Svampeatlas-projektet.

2. Det letteste er hvis du også melder din rapport ind i Svampeatlas, for at de kan få en præcis lokalitet at arbejde med i deres regi.

Det fungerer sådan at du indmelder den under et lokalitetsnavn, ved at forstørre kortet og / eller bruge den tilknyttede Google earth funktion, kan du plotte fundet ind med få meters nøjagtighed.

Bagefter kan du så selv bedømme om du har lyst til at fortsætte med at rapportere svampe ind til atlasprojektet, eller ej. Du har vist et password til det gamle "Svampefund", det gælder også her.

mvh

Torbjørn

Besvar | Kommentér

Jens H. Petersen

Svaraktivitet:
    
(34)
#9 Svar postet d. 16-04-09 kl. 08:07. Emne: Flad lakporesvamp?
Både poppel- og ege-ildporesvamp burde have afrundet rand. Mit bedste bud er at der har gemt sig et andet træ (poppel, pil eller lignende) mellem egene og at det er almindelig ildporesvamp.

Jeg tror i øvrigt ikke at ege-ildporesvamp er fundet i Jylland -- den har en kontinental udbredelse -- så lad for en sikkerheds skyld være med at indsamle hele frugtlegemet, et stykke med porer skulle gøre det.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator