Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. juni 2003

Engsnarren har indtaget Varde Ådal

Fuglen med den meget karakteristiske stemme forsvandt for 30 år siden fra ådalen, men der er nu hørt 11 spillende hanner i Janderup-Billum enge, og der er desuden observeret to engsnarrer i Kravnsø enge, beretter JyskeVestkysten.

- Dermed lever det store miljøprojekt »Operation Engsnarre« for alvor op til sit navn. Formålet med at hæve vandstanden og ændre driftsformen var netop at give fuglelivet så gode betingelser, at engsnarren ville komme tilbage, siger konsulent ved Sydvestjysk Landboforening, Søren Mariegaard.

De 11 spillende hanner er hørt på grænsen mellem Janderup og Billum, og det var netop her, engsnarren havde sin oprindelige højborg.

De forsvandt samtidig med, at en intensiv drift af engene blev sat i værk, men nu har cirka 300 lodsejere indgået frivillige aftaler om en ændring af driften på cirka 2400 hektar, og der er desuden etableret stemmeværk, stenstryg og afpropning af grøfterne for at ændre vandstanden.

Læs mere her: www.jv.dk/article...

De senest indberettede arter i Naturbasen: