Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henrik H. Søndergaard
Nøgleblomstret klokke? (Læst 1389 gange) Postet d. 02-07-06 kl. 18:30
Hej - er dette Nøgleblomstret Klokke? Fundet nedenfor lyngbeklædt høj i østjylland. Den findes hverken i artsliste eller galleri - hvorfor ikke? Mvh

Henrik

Nøgleblomstret klokke? (Hej - er dette Nøgleblomstret Klokke? Fundet nedenfor lyngbeklædt høj i østjylland. Den findes hverk)
Foto: Henrik H. Søndergaard
Klik på billedet for original størrelse (691 x 459)
Kommentér

Lennart Paludan-Müller
#1 postet d. 02-07-06 kl. 19:54. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Hej Henrik

Du har da sandsynligvis ret, i så fald skal den være dunhåret.

Findested "i Østjylland" er kun en smule bedre end "i Danmark"!

Mvh. Lennart

Kommentér

Henrik H. Søndergaard
#2 postet d. 02-07-06 kl. 21:06. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Hej Lennart - undskyld, klokken står i et pænt antal på en lokalitet i nærheden af Hadsten. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det skulle være en forvildet havesort, men man kan jo aldrig vide. Mvh Henrik

Kommentér

Lennart Paludan-Müller
#3 postet d. 02-07-06 kl. 21:41. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Grunden til bemærkningen skyldes, at der jo findes mange jordtyper i Østjylland.

Mod Hammelsiden er desideret sand/grus, mod Randers er billedet muld til svær ler. På østsiden er en del lavbund!

Jordbunden fortæller jo oftest en del om planter.

Mvh. Lennart

Kommentér

Poul Evald Hansen
#4 postet d. 04-07-06 kl. 07:46. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Den findes i en vildform, som er sjælden og mest findes på Østsjælland, og så en haveform, der er lidt mere håret, og som ikke er helt sjælden som forvildet fra haver etc.

M.v.h.

Poul Evald

Kommentér

Henrik H. Søndergaard
#5 postet d. 04-07-06 kl. 08:49. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Mange tak for svar. Skulle nogen få lyst til at kigge nærmere på planterne, står de ved Lynghøj i nærheden af Selling, Hadsten Kommune. Mvh Henrik

Kommentér

Henrik H. Søndergaard
#6 postet d. 04-07-06 kl. 08:54. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Hvorvidt det er den vilde eller ej, kan garvede botanikere måske se ud af dette nærbillede. Mvh Henrik

Nøgleblomstret klokke? (Hvorvidt det er den vilde eller ej, kan garvede botanikere måske se ud af dette nærbillede. Mvh Henr)
Foto: Henrik H. Søndergaard
Kommentér

Nicholas Bell
#7 postet d. 04-07-06 kl. 11:57. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Hvorvidt det er Nøgleblomstret Klokke (C.glomerata) eller havevarianten speciosa, også kaldet Staude-Klokke i Den store nordiske, kan du se blandt andet på blomsterkronens størrelse. Nøgleblomstrets krone angives til mellem 15-25mm mens havevarianten kan blive noget større, 30-45mm.

Man kan også se på bladbasis, der hos nøgleblomstret er kileformet til afrundet, varianten har hjerteformet til lige afskåret basis.

Derudover har havevarianten kun en endestillet nøgle, hvor nøgleblomstret kan have yderligere sidestillet nøgler kun med få blomster i.

Det er ikke rigtigt til at se udfra billedet men der var da et par karakter du kunne kigge på næste gang du er ude, jeg håber det var til hjælp ;)

Kommentér

Knud N. Flensted
#8 postet d. 04-07-06 kl. 12:53. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Den ser mere fin og klein ud end den Staude-Klokke vi havde i haven på et tidspunkt. Så jeg tror det er den "rigtige" vilde Nøgle-Klokke.

Kommentér

Henrik H. Søndergaard
#9 postet d. 04-07-06 kl. 14:10. Emne: Nøgleblomstret klokke?
Tak for gode svar - jeg må hellere komme ud og kigge nærmere på dem. Mvh Henrik

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator