Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Boganmeldelser & boglister

Lars Thomas
Fugle og fuglefolk (Læst 2840 gange) Postet d. 13-12-09 kl. 21:05
Som enhver anden fugleinteresseret har jeg et rigt udvalg af fuglebøger på hylderne, felthåndbøger, rejsebøger og specialbøger om enkelte dyregrupper. Men jeg har også en lille halv reolmeters penge om fuglekiggere - hvis vejret er dårligt, og der alligevel ikke er noget at se på, er de nemlig yderst interessant og festlig læsning.

Her er et beskedent udvalg af mine favoritter:

How to be a bad birdwatcher

Simon Barnes, Short Books 2004

Forfatteren til denne bog er sportsjournalist i det virkelig liv - han arbejder for The Times, og er en af Storbritanniens mest anerkendte på sit felt. Han er også meget fugleinteresseret, og har været det hele sit liv. Han skriver først og fremmest om glæden ved at se på fugle, og fornøjelsen ved oplevelserne, og hvordan man bliver en dårlig fuglekigger, altså en der ikke tager tingene alt for højtidigligt, ikke hænger sig alt får meget i længden af artslisten, men først og fremmest sørger for at opleve. Og så skriver han som en drøm. Et lille udsnit, hvori han netop har beskrevet hvordan han har nyt synet af en flok svaler, og så:

"Gone.

From the tail of my eye, I saw what I took to be a kestrel. I turned my head to watch as it climbed, and I waited for it to go into hover, according to time-honoured kestrel costum. But it did nothing of the kind. It turned itself into an anchor, or the Greek letter psi. Or a thunderbolt.

No kestrel this: it crashed into the crowd of martins like the wrath of God, and almost as swiftly vanised...What the hell was that?

It was a hobby. Perhaps the most dashing falcon of them all: slim, elegant and deadly fast."

Birders

Tales of a tribe

Mark Cocker, Jonathan Cape 2001

Birders er skrevet af en ivrig fuglekigger, der har rejst verden rundt på jagt efter fugle, og som har spekuleret på hvad det er, der får ham selv og mange andre til at ofre tid, penge og nogle gange livet (ja, livet!) på at se fugle. Den er nærmest at sammenligne med et sociologisk eller antropologisk studie, der ser på fuglekiggere som om de var en særlig stamme.

Bearded tit

Rory McGrath, Ebury Press 2009

Den engelske komiker Rory MacGrath''s bog er en uhyre personlig beretning om hans egen interesse for fugle, og hvordan den er vokset fra en start som barn, hvor han elskede at tegne fugle, til et liv som voksen, hvor han bare godt kan lide at se på fuglene, uden nødvendigvis at vide hvad de hedder. Den beretning er sammenvævet med en rørende beretning om en ulykkelig kærlighedsaffære han havde som student på universitetet, men som havde stor betydning for ham selv og for fuglene.

Superstjernen over dem alle, når det kommer til bøger om fuglekiggere, er den engelske komiker, forfatter, skuespiller og musiker Bill Oddie. Han er selv fuglekigger om en hals, og nu mest kendt som vært på en lang række naturprogrammer i engelsk tv.

Hans klassiske værk er:

Bill Oddie''s Little Black Bird Book, der udkom for første gang i 1980 på Methuen, men som siden er genoptryk flere gange, senest i en hvid udgave(!)

Det er en til tider hysterisk morsom beskrivelse af hvor mærkelige fuglekiggere kan være.

The Big Bird Race, som udkom i 1983, og som han har skrevet sammen med David Tomlinson handler om oplevelserne i forbindelse med de store fuglekapløb, der i en årrække blev arrangeret af det engelske blad Country Life. Formålet var at se flest mulige fuglearter på 24 timer, men også at få sponsorer til at betale for hver art man fandt. Pengene gik så til naturbeskyttelse.

Dertil kommer så to erindringsbøger, som omhandler Oddies videre karriere i fuglekiggeret: Gone Birding (Methuen 1983) og Follow That Bird! (Robson 1994). Begge dele yderst munter læsning - hvad fuglekiggere dog ikke finder sig for at se deres dyr!

Endelig er der så hans Gripping Yarns, der er fra Helm (2000), hvor han stadig har fat i fuglekiggernes psykologi og almene muntre vanvid.

De er allesammen værd at få fat i - desværre er flere af dem vist udsolgt fra forlaget, men kan man få dem, er der til mange timers munter læsning. Jeg kan ikke anbefale dem varmt nok. Jeg læser for eksempel alle Bill Oddies bøger mindst en gang om året.

Kommentér

Flemming Quist
#1 Kommentar postet d. 09-01-10 kl. 10:02. Emne: Fugle og fuglefolk
Hej Lars.

Tak for Din vejledning omkring alternative fugle/natur-bøger. Jeg har også med stor fornøjelse læst Simon Barnes; How to be a bad bird watcher.

Jeg synes om hans indstilling til at kikke på fulge, nemlig at fuglekikkeri er noget, der sker hver dag og hele tiden. Ikke kun på planlagte fugleturer efter en ny art. Kun ved indgående at studere de fuglearter, som vi ser dagligt, lærer vi fuglenes jizz at kende, og først da vil vi indse, når vi ser noget nyt og sjældent.

Som Du selv skriver er Simon Barnes sportskommentator. Han kender alle fodboldspillerne på banen. Alene på den måde de dribler med bolden på eller laver en finte, ved han, at det er David Beckham, Michael Owen eller en helt tredie, der er på bolden. Det sammenligner han med kendskab til fuglenes jizz.

Citat fra bogen: Birdwatching isn''t something you do; it is something you are.

Så er der selvølgelig også den helt uundværlige oplysning, at engelske ornitologer kalder musvit (på engelsk: Major Tit) for en Dolly Parton.

God lørdag. Flemming.



Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator