Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Artsbestemmelse

Mogens Holmen
Hedelibeller i Danmark (Læst 4459 gange) Postet d. 17-07-06 kl. 16:08
SIDEN ER UNDER ÆNDRING

Hedelibeller (Sympetrum) omfatter 7 arter fundet i Danmark - se linket HER= :

- Båndet hedelibel (S. pedemontanum) - se linket HER

- Sort hedelibel (S. danae)

- Blodrød hedelibel (S. sanguineum)

- Almindelig hedelibel (S. vulgatum)

- Stor hedelibel (S. striolatum)

- Rødåret hedelibel (S. fonscolombii)

- Gulvinget hedelibel (S. flaveolum)

ARTBESTEMMELSE:

Hedelibeller er tit svære at artsbestemme, og det er ofte smådetaljer som farvetegning foran øjets forkant og tilstedeværelsen af striber på langs af benene, der skal kigges på. Til tider måske formen af hunnens skedeklap på undersiden af det yderste af bagkroppen. Bestemmelsen kan afhænge af, at man kan kende forskel på kønnene, og i alle tilfælde kan "udseendet" af en art være temmeligt forskelligt alt efter køn og alder. For eksempel "ligner" en gammel han af en art ofte mere en gammel han af en anden art, end den "ligner" en hun af sin egen art. Det betyder, at man skal være meget forsigtig med at artsbestemme alene ved at sammenligne "ligheden" med dyr på nogle få fotos.

OM KØNS- OG ALDERSFORSKELLE:

Kønnene kan altid skelnes ved, at hannernes to øverste vedhæng på bagkropsspidsen er længere og sidder mere samlet, tættere ved hinanden. Desuden er undersiden af nogle af hannens forreste (2.-3.) bagkropsled udvidet og bærer et parringsorgan, hvis små kroge mv. i øvrigt har artskarakteristisk form. Hunnerne har nær spidsen på undersiden af bagkroppen en lille skedeklap, hvis form også er artskarakteristisk; hos nogle arter bøjer skedeklappen mere eller mindre nedad, så formen faktisk kan ses fra siden. Når hele bagkroppen ses fra siden, er den i al fald omkring den forreste tredjedel bredere hos hunner end hos hanner, og hos ældre dyr gælder det også, når bagkroppen ses fra oven.

Som nyforvandlede ser hanner og hunner af en art ret ens ud med en bagkrop, der ovenfra er slank og har gul farve med sortbrune tegninger. Hunner og hanner af en art har dog ofte et lidt forskelligt farvetegningsmønster af sortbrune tegninger på bagkroppen. I nogle tilfælde er disse farvetegningsmønstre også artsforskellige selvom udstrækningen trods alt kan variere noget i forhold til artens/kønnets grundmønster.

Med alderen ændrer dyrenes lysere farver sig - mest hos hannerne, hvis bagkrop bliver dominerende rød eller evt. (Sort h.) sort. Hos hunnerne bliver de lyse farver gerne mere gulbrune, og hos gamle hunner kan der også forekomme en vis rødfarvning af bagkroppen (dog ikke hos Sort hedelibel).

Hos hunnerne bliver bagkroppen med tiden lidt bredere, men smalner nogenlunde svagt og jævnt til mod spidsen. Hos hannerne bliver dele af bagkroppen gerne i en eller anden grad bredere, men med forskelle i formen afhængigt af, hvilken art, der er tale om. I nogle tilfælde bliver bagkroppen nærmest kølleformet hos hannerne.

De sammensmeltede, vingebærende brystled bliver med alderen i større eller mindre grad mørkere, mere brunlige (hos hanner af Sort h. endda overvejende sorte/sortbrune på forpartiet), selvom der f.eks. på siderne tit kan forblive lysere områder, pletter eller striber.

Også øjnene ændrer tit i nogen grad farve, og vingemærket (det lille farvede felt ved vingens forkant nær spidsen), der altid er lyst, hvidligt hos nyforvandlede dyr, bliver med tiden mere brunt eller rødbrunt hos de fleste arter (undtagen hos Rødåret hedelibel, hvor det bliver lyst gulligt eller svagt rødligt).

BÅNDET HEDELIBEL:

Arten er let kendelig på de brede, mørkt brune bånd tværs over vingerne ca. en fjerdedel fra vingespidsen. Den kan næppe forveksles med andre nordeuropæiske arter af egentlige guldsmede. Det kan tilføjes, at den hører blandt de hedelibeller, hvor hannerne med alderen får rød bagkrop, og blandt dem, der ikke har lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben.

Den er fundet én eller få gange i DK. Den yngler hovedsageligt syd og især sydøst for DK, men er 2011-2012 fundet ynglende også et sted i det nordlige Småland i SE.

SORT HEDELIBEL:

Arten hører til dem uden lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben. Hunner og unge hanner har en karakteristisk trekantet sortbrun tegning ned ad midten af de vingebærende brystleds forparti - dvs ikke en jævn, smallere sortbrun stribe, antydninger af en stribe eller slet ingen. Hos ældre hanner bliver forpartiet artskarakteristisk helt sort/sortbrunt.

Bagkroppen hos unge dyr og hunner har en bred, sammenhængende sort stribe ned langs siden. Striben består her af de sammenflydende øvre og nedre sidestriber, og den virker takket, idet den udvider sig lidt bagtil på hvert led. De bageste bagkropsleds rygpletter er gerne ved bagkanten forbundet med sidestriben, hvilket de dog også undertiden er hos andre arter. Hos hanner breder det sorte sig med tiden fra siderne og midten, således at bagkroppen ender med at blive sort pånær nogle små lyse pletter.

Den eneste af hedelibellerne, hvor bagkroppen aldrig udvikler rød farvetegning med alderen.

Ned ad midten af siden af de vingebærende brystled findes et forløb med tre mindre gule/lyse pletter omgivet af ret brede sorte tegninger (en lignende opdeling af området i tre lyse pletter omgivet af dog knapt så brede mørke tegninger kan nogle gange ses også hos meget mørke individer af Stor hedelibel).

Hunnens skedeklap er stærkt nedadbøjet mod spidsen og ligner skedeklappen hos Almindelig hedelibel.

Arten er udbredt i DK, men holder især af småvande i ikke så næringsrige naturområder.

BLODRØD HEDELIBEL:

Arten hører til dem uden lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben; forlårene kan ned ad indersiden nogle gange have en lys stribe, men det bemærkes i alle tilfælde sjældent. Arten har en karakteristisk jævn sortbrun stribe ned ad midten af de vingebærende brystleds forparti - dvs ikke ganske smalle antydninger af en stribe, slet ingen eller et trekantet sortbrunt forløb.......

ALMINDELIG HEDELIBEL:

Arten hører til dem med lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben......

- se linket HER" TARGET=_blank title='- se linket HER' rel='nofollow'>- se linket HER

STOR HEDELIBEL:

Arten hører til dem med lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben......

- se linket HER" TARGET=_blank title='- se linket HER' rel='nofollow'>- se linket HER

Arten har tidligere været ret sjælden og lokal, men synes at være gået markant frem gennem de seneste 10-15 år og må nu betragtes som almindelig i hele landet.

RØDÅRET HEDELIBEL:

Arten hører til dem med lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben......

GULVINGET HEDELIBEL:

Arten hører til dem med lys stribe ned ad ydersiden af lår og skinneben......



Kommentér

Mogens Holmen
#1 postet d. 18-07-06 kl. 22:56. Emne: Hedelibeller i Danmark
Artiklen ændret lidt d.d. idet formen af de udfarvede (røde) hanners bagkrop set fra oven ikke synes at være sikker til at skelne Almindelig H. og Blodrød H. fra Stor H. m.fl. - se linket HER

mvh MH

Kommentér

Mogens Holmen
#2 postet d. 19-11-06 kl. 11:25. Emne: Hedelibeller i Danmark
Så er der foreløbigt opdateret lidt om Hedelibelbestemmelsen. Selvom det er blevet lidt sent på sæsonen

Problematikken om "nigrescens" i forhold til typiske Stor H. har jeg ikke tygget meget videre på. Jeg har dog hørt lidt flere erfaringer om, at de i udlandet stedvist kan være mere eller mindre umulige at bestemme sikkert til det ene eller andet.

Jeg har bl.a. forsøgt at inkludere henvisninger til Erlands fine og fotospækkede side om kendetegn og variationer hos Almindelig og Stor H.

Der kan sagtens koges videre på artiklen, og omfattende videre studier af eksemplarer, fotos og litteratur vil måske også kunne betyde kendskab til mere præcise kendetegn. Den slags tager imidlertid tid... .

mvh MH

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator