Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. august 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Artsbestemmelse

Ole B. Lyshede
Forskellen på Brombær og Hasselbrombær (Læst 6304 gange) Postet d. 19-01-10 kl. 18:18
Forskellen på Brombær og Hasselbrombær (Brombær består i Danmark af over hundrede apomiktiske småarter. At de er apomiktiske vil sige, at de)
Foto: Øverst sect Rubus nederst sect Corylifolii

Brombær består i Danmark af over hundrede apomiktiske småarter. At de er apomiktiske vil sige, at de danner modne frø og frugter uden bestøvning. Derved krydser de heller ikke. Artsbestemmelse er vanskelig og afhænger af kombinationen af torne, kirtler, hår, farver, stænglens tværsnit, blade, blomster og frugt mm. Ved bestemmelse skal man bruge ca. 10 cm stængel med 1-2 blade taget midt på bladskuddet samt et blomsterskud. Identifikationsnøgler findes i: A. Pedersen & J.C. Schou, 1989: Nordiske Brombær, AAU Reports 21.

Brombær opdeles i to sektioner: (Ægte) Brombær, Rubus sekt. Rubus og Hasselbrombær, Rubus sekt. Corylifolii. De to sektioner er ikke så vanskelige at adskille. Følgende karakterer anvendes:

Brombær:

Bladstilkenes (fra bladskud) overside er ikke furede eller kun ved basis.

Fodfligene er trådsmalle til linieformede.

Nedre sidesmåblade på 5-koblede blade har stilke 2-8 mm.

Øvre sidesmåblade har stilke 12-25 mm.

Derved er der ingen eller kun lidt overlapning hos de 5 småblade.

Sidesmåblade på 3-koblede blomsterskudblade har stilke > 2 mm.

Kronbladene er elliptiske til omvendt ægformede, glatte, og overlapper ikke.

Småfrugter glinsende.

Stedsegrønne, med undtagelse af en gruppe.

Hasselbrombær:

Bladstilkenes overside er furede fra basis og helt ud i endesmåbladets stilk.

Fodfligene er smalt lancetformede.

Nedre sidesmåblade har stilke < 2 mm.

Øvre sidesmåblade har stilke < 10 mm,

Derved er der tydelig overlapning af småbladene.

Sidesmåblade på 3-koblede blomsterskudblade har stilke <1 mm

Kronbladene er bredt afrundede, krøllede, og overlappende.

Småfrugter glansløse.

Løvfældende.

Med disse karakterer skulle man kunne komme frem til den rigtige sektion i de fleste tilfælde. En observation bør ledsages af en beskrivelse med brug af flest mulige af de ovennævnte karakterer (i hvert fald de vegetative; blomster/frugtkarakterer kan undværes ved sektionsbestemmelse) samt foto af et udbredt helt 5-koblet blad med fodflige. Man skal helst også kunne se, om der er furer på bladstilkene (eller det skal angives i beskrivelsen). Hvis man ikke er sikker, kan man lægge sin obs. ind under Brombær sp.

Om vinteren kan man angive sekt. Rubus, hvis der er blade på, men ikke sekt. Corylifolii, da en gruppe i sekt. Rubus også er løvfældende.



Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 Kommentar postet d. 22-01-10 kl. 19:07. Emne: Forskellen på Brombær og Hasselbrombær
Er der udsigt til, at der kan komme et genoptryk af Nordiske Brombær, evt. en ny nøgle, eller at Nordiske Brombær kan blive lagt på Nettet?

Kommentér

Birgitte Tang
#2 Kommentar postet d. 17-02-10 kl. 10:01. Emne: Forskellen på Brombær og Hasselbrombær
Jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået forskellen på de 2 angivne brombærarter.

Jeg har flere forskellige brombær - eller brombærlignende planter i haven.

En, jeg ville betegne som ægte/eller vild brombær, er en kraftig plante, der klatrer op i alt omkringstående, slår rødder ved at slå grene i jorden, river alt og alle omkring sig med tusind torne og sætter herlige bær, smukke blomster, og skal holdes kraftigt nede (en Tornerose-plante). Min mand elsker bærrene og gør sit bedste for at binde den op på et stativ, mens jeg klipper den ind i hemmelighed for at den ikke skal overtage hele haven.

Derudover har vi en splejset art, med spinkle grene, som findes i skovene her på Stevns. Den minder ikke om den ovennævnte på anden måde, end at den altså sætter de fine blomster og små brombær. En fin plante, der dog også breder sig, hvis man ikke ser sig for. Frugterne er ikke så gode som de ovennævnte.

Så er der de såkaldt torneløse brombær, hvis frugter er rimeligt gode, men ikke slår den øverste "ægte"/vilde brombær, men som er en mere fredsommelig art - ja, den kan endda være helt svær at få til at trives helt godt.

Endelig har vi en, som var købt som tornefri brombær, men som viste sig at være en loganbær - en krydsning mellem hindbær og brombær. Den er meget sjov, og sætter fine bær, men de er slet ikke så aromatiske, eller planten så rigtblomstrende eller robust som den vilde brombær.

Men hvilken af dem kaldes hasselbrombær - hvis nogen af dem?

Kommentér

Ole B. Lyshede
#3 Kommentar postet d. 17-02-10 kl. 10:31. Emne: Forskellen på Brombær og Hasselbrombær
Hej Birgitte.

Den første er efter din beskrivelse næsten helt sikkert Rubus armeniacus, Armensk B. af gruppen "Ægte" B. Oprindelig haveplante, men ofte forvildet.

Nr. 2 kan jeg ikke sige noget om på det foreliggende, men måske en Hasselbrombær?

Den tornløse må være Rubus pergratus, uden dansk navn, men "ægte".

Og Loganberry er en indført amerikansk krydsning, som du siger.

Når det bliver tid til det, så pluk et helt blad med fodfligene af fra midten af skuddet, bred det ud og tag et foto, så skulle vi nok kunne komme frem til noget.

Ole

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator