Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. januar 2010

Er dette Blågrøn bredblad eller hvilken art?

Jeg fandt disse svampe på Holme Kirkegård d. 15. nov. 2009. De stod i et bed med løvtræer og flis. Hatten er blågrøn med lidt gulligt, men efter en uges tid bliver de hvidlige med lidt gult/grønt/gråt (se billede nr. 2). Hatten er desuden slimet. Lamellerne er laksefarvet gående til brunlig på de gamle.

Stokken er hvidlig med lidt blågrønt stik og skællet/flosset på den nedre del. Jeg kunne ikke se antydning af nogen stokring på nogen af svampene.

Hatstørrelse er ca. fra 6-12 cm og stoktykkelsen ca. 1,5 cm.


Foto: Jørgen Hugo Jensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: