Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>

Navn Forum -> Klimaændringer -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
Flyrejser og CO2-øgning (Læst 6435 gange) Postet d. 10-06-10 kl. 07:04
Det er mentalt sundt og dejligt at komme ud at se verden. Men er der ikke et eller andet sted en modsætning mellem at være natur- og miljøbevidst - og så tage på årlige - eller hyppigere - rejser til eksotiske naturmål i Langbortistan. - Jeg er blevet fortalt, at en rejse til fjernøsten (f.eks. Thailand) giver ca. 2 ton ekstra CO2 til atmosfæren pr. person alene for flytransporten. Det årlige forbrug pr. dansker ligger vist på 10-14 t.

Giver dette ikke anledning til nogle overvejelser? Mange af de rejsende er i øvrigt natur- og miljøbevidste mennesker, og mange færdes her på Fugleognatur og beretter engageret om deres mange naturoplevelser langt herfra. -

Vi behøver jo ikke forfalde til ren puritanisme, men problematikken er da nok værd at se nærmere på, hvis vi vil tages alvorligt af vores omgivelser.

Rundt omkring i samfundet og den danske virkelighed opererer vi med noget, der kaldes klimaløfter, hvor man lover at nedsætte sit personlige bidrag til CO2-øgningen.

Måske var det en idé, at vi - så mange som muligt - her på Fugleognatur afgav et klimaløfte om at undlade eksotiske flyrejser bare hvert 3. år?

Det vil give en hel del mere mindsket CO2-øgning end bare at cykle til bageren og købmanden i stedet for at tage bilen.

Besvar | Kommentér

Steen Højmark-Jensen
#1 Kommentar postet d. 10-06-10 kl. 07:26. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Hej Poul Evald

Jeg tror man skal begynde et andet sted, fx lad flytrafikken betale de samme afgifter som den øvrige kollektive trafik. Det vil være en adfærdsregulerende faktor til gavn for miljøet, og det vil være sværere for rejsebranchen at "forære" de tomme sæder væk.

I øvrigt kunne det være spændende at se regnestykket, der ligger til grund for dine betragtninger her.

- se linket HER

Vh/steen



Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen
#2 Kommentar postet d. 10-06-10 kl. 07:54. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Jeg har ikke præsent, hvor jeg første gang så tallene. Men du er vil enig i, at der ligger et meget væsentligt problem her?

En af mine pointer er, at vi skal tænke os om og handle derefter, uden at forfalde til ultrapuritanisme.

Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen
#3 Kommentar postet d. 10-06-10 kl. 08:07. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Man kan jo ikke sådan bare lige tage toget til De Canariske øer, Thailand eller New York.

Jeg efterlyser en balanceret og realistisk vurdering, hvad jeg tror du er enig i.

Besvar | Kommentér

Steen Højmark-Jensen
#4 Kommentar postet d. 10-06-10 kl. 19:09. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
#3

Det sidste afsnit først. Vi er da enige om, at der skal gøres noget, og det altid er et godt sted at begynde hos den enkelte, men skal det virkelig batte noget, så skal der ske adfærdsregulering og flytrafikken skal belægges med samme afgifter på brændstof, som de øvrige transportformer, det var måske en sag for den kære EU-domstol?

I øvrigt tror jeg den sparsommelighed og energibevidsthed, der har grebet os alle, støttes kraftigt af de "grønne skatteopkrævninger". Bliver det dyrere at flyve hvis subsidierne fjernes, så forsvinder nogen af rejserne jo automatisk, og hvis vi alle sammen tænker os om, når vi pakker rejsebagagen, så kan der også spares CO2 der.

Jeg mener da, at man kan komme med tog til Thailand, selvom det tager tid og er besværligt. De kanariske øer og New York kan man da sejle til Problemet er vel reelt, at vi slet ikke har tid til at rejse. Medmindre det kan ske hurtigt altså med fly. Hvorfor flyve til Ålborg eller fx Stockholm, hvis det er en forlænget weekend tur, og ser man sig lidt for, så er jernbanebilletterne ofte prismæssigt konkurrencedygtige (På trods af flybilletternes brændstofsubsidier)

Piet Hein formulerede det enkelt på både dansk og engelsk med TTT (Ting tager Tid), og det gør miljø-, arbejdsmarkeds- og politik i almindelighed også. Jeg erindrer i tresserne (i sidste årtusinde) arbejdede Socialdemokratiet for indførelse af en 40 timers arbejdsuge, og det gør de tilsyneladende stadig nu knap halvtreds år senere Nu dog med modsat fortegn. En af fordelene ved længere arbejdstid, længere arbejdsliv og kortere ferier kan være færre private flyrejser

Vh/steen



Besvar | Kommentér

Jeffrey Lins
#5 Svar postet d. 10-06-10 kl. 19:19. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Man kunne også undlade at spise kød hver 3. dag...

Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen
#6 Kommentar postet d. 11-06-10 kl. 06:32. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Jeffrey!

Er det ikke lidt at sige "Lad os snakke om noget andet!".

Jeg synes bare, det er lidt ironisk, at natur- og miljøbevidste mennesker fortrænger, at de bidrager med en hel del ekstra CO2 ved årlige eller hyppigere ekstotiske flyrejser, der jo strengt taget ikke er nødvendige, men er luksusforbrug på linje med at drøne derudad med 4-hjulstrækkeren i tide og utide o.s.v. - Men altså her "et godt og ´ædelt formål".

Samtidig synes jeg da, det er mentalt sundt at komme ud at se Verden. - Så en balance skal findes, som jeg også er inde på.

Besvar | Kommentér

Erland Nielsen

Svaraktivitet:
    
(1)
#7 Svar postet d. 11-06-10 kl. 07:23. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Poul Evald, hvis du mener Jeffreys indlæg er at "ville tale om noget andet", virker det som om din hensigt med diskussionen ikke er at reducere CO2 udledning, men at have ondt i røven af andres rejsen.



Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen
#8 Kommentar postet d. 11-06-10 kl. 07:45. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Erland, det var da et voldsomt møgfald du gav!

Nej, jeg har ikke ondt i røven af .... osv osv

Jeg prøver jo faktisk i det indledende at advare mod at falde i en puritansk grøft samtidig med, at jeg gør opmærksom på et problem og noget af en selvmodsigelse.

Men samtidig fastholder jeg, at der er kraftige elementer af hykleri i, at de fleste af os natur- og miljøbevidste mennesker gør meget for at holde fokus på natur- og miljøproblemer, herunder CO2-øgningen, samtidig med, at vores egen praksis - jfr. eksemplet med de eksotiske flyrejser - har et ret så stort luksusforbrug.

Ser du ingen som helt modsætning mellem, at vi siger at Hr. Jensen bør cykle til bageren i stedet for at tage bilen af hensyn til klima og natur - samtidig med, at vi selv "drøner derudaf" med ekstra energiforbrug og CO2-bidrag i luksusklassen?

Hvis det - som det er ved at blive tilfældet - bliver en del af vores livsstil, at vi tager 2-3 flyrejser til fjerne mål om året for at få personlige naturoplevelser - så kan det da ikke undgå at få folk til at sætte spørgsmålstegn ved vores troværdighed.

For 10-20 år siden klarede vi os med en eksotisk rejse hvert 2-3 år. Var vi ulykkeligere dengang?

Man kan selvfølgelig mene, at CO2-problematikken er det rene pjat, og at vi bare kan drøne derudaf. Men den opfattelse har jeg nu ikke. - Har du?

Besvar | Kommentér

Keld Skytte Petersen

Svaraktivitet:
    
(1)
#9 Svar postet d. 11-06-10 kl. 08:45. Emne: Flyrejser og CO2-øgning
Poul evald, ingen tvivl om at du har fat i noget, desværre er vi mennesker skruet sådan sammen, at jeg tror det er de færreste med mange flyrejser om året, der vil afskæres fra det, så valget bliver at "glemme" sandheden, lade være med at svare på denne tråd, eller mene at man alligevel ikke hjælper alverden, ved at blive på jorden.

Et sted der kunne begyndes er ved EU politikerne, de danner vist rigtig meget co2, med deres rejseaktiviteter, og det ville jo se godt ud for os almindelige borgere, hvis nogen viste vejen.

Nu kommer der godt nok et sidespring, men hvad med at belægge alle store og små plæneklippere med afgift, her på Nordfyn har næsten alle en større eller mindre plænetraktor, og der køres på alle tidspunkter af døgnet. Med indtoget af disse makiner kom også en trang til at slå grøftekanterne i nærheden af matriklerne, så den vilde flora ikke bliver over 5 cm høj, ja et sidespring men plænemaskiner fourener vist mere end godt er.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator