Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Artsbestemmelse

Mats H. G. Gustafsson
Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark (Læst 4153 gange) Postet d. 19-06-10 kl. 18:35
Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark (Havreroden, Tragopogon porrifolius, skiller sig direkte ud ved den lilla blomsterfarve. Den har et o)
Foto: Stor Gedeskæg Tragopogon dubius
Havreroden, Tragopogon porrifolius, skiller sig direkte ud ved den lilla blomsterfarve. Den har et oppustet kurvskaft ligesom stor gedeskæg, som den også ligner vegetativt. Bladbasis er dog sjældent stengelomfattende som ofte er tilfældet hos stor gedeskæg. Antallet af kurvsvøbblade er meget sjældent større end 8. Arten var tidligere (før kartoflen) en grøntsag af vis betydning. Det er første års pælerod med bladbasis som er spiselige. Arten er meget sjælden i Danmark ligesom i det øvrige Norden. Oprindeligt kommer den fra det sydlige Europa.

Stor gedeskæg (Tragopogon dubius; se billedet) har densamme geografiske oprindelse, og har ligesom T. porrifolius etableret sig i det vestlige USA, hvor den i nogle områder nærmest er invasiv. I Nordeuropa er den fundet mange steder, men synes ikke rigtig at være i stand til at etablere levedygtige populationer. I Sverige findes den nogenlunde stabilt på et par lokaliteter på Gotland og fandtes tidligere et sted ved Karlskrona, Blekinge. Der er rapporter fra Danmark fra senere år, men da belæg og fotografisk dokumentation mangler må de betragtes med vis skepsis. Et fund på den kunstige ø Peberholm i Øresund er dog med stor sandsynlighed korrekt bestemt.

Tragopogon dubius kan skelnes fra T. pratensis (alle underarter inklusive) på

1. det oppustede kurvskaft. Nogle gange kan T. pratensis have en tendens i den retning, men forskellen er stor.

2. Frugtens farve og form er også meget anvendelig. Hos T. dubius er den blegbrun og tydeligt femkantet, hverimod den er grågrøn og trind hos T. pratensis. Størrelseforskellen er ikke stor men åbenbart signifikant hos dubius 25 mm eller mere og hos pratensis ca. 20. Andre træk som udmærker dubius er

3. den lysgule blomsterfarve og

4. den mere gråblå farve på de vegetative dele, men det er jo kun ved direkte sammeliging at dette kan bruges.

5. Antallet af kurvsvøbblade er næsten alltid 8 hos T. pratensis, hverimod (i hvert fald hvis man sammenligner den første kurv på planten i løbet af blomstringen bliver kurvene mindre) T. dubius lige så ofte har 11, 12 eller 13.

6. Tragopogon dubius er ofte mere forgrenet og (hvis man sammenligner planter af densamme alder på densamme lokalitet) lavere.

7. Antallet af blomster er i gennemsnit betydeligt større hos T. dubius men da der er meget stor variation kan man forsigtigt sige at hvis der er over 100 blomster er det sikkert dubius.

8. Den rødlige stress-farve som man ofte ser hos T. pratensis, f.eks. ved randen af kurvsvøbbladene, mangler hos T. dubius.

9. Tragopogon dubius spirer typisk om efteråret og overvintrer som en lille plante. Den kan så blomstre allerede året efter. Tragopogon pratensis spirer om foråret, og danner i løbet af vækstsæsongen en bladroset som overvintrer og danner en blomsterstand året efter. Alle arter dør efter blomstring. Disse observationer gælder materiale fra Gotland, og det er muligvis ikke generelt for arterne i hele udbredelsesområdet.

De to nogenlunde distinkte underarter af T. pratensis i Norden, ssp. pratensis (enggedeskæg) og minor (småkronet gedeskæg) adskiller sig i nogle træk, mest åbenlyst selvfølgelig i

1. blomsternes størrelsesfordeling. Hos T. pratensis pratensis er de ydre blomster i kurven betydeligt længere end de indre man kan tale om et spring i størrelse. Detsamme forhold finder man hos T. dubius. Hos småkronet gedeskæg er der istedet en gradvis øgning af blomsterstørrelsen fra centrum ud mod kanten.

2. Når det gælder længden af de ydre blomster i forhold til kurvsvøbbladene er det pratensis ssp. pratensis som skiller sig ud: her er de af omtrent densamme længde. Hos T. pratensis ssp. minor og hos T. dubius er kurvsvøbbladene betydeligt længere end blomsterne.

3. Antallet af de ydre forlængede blomster er forskelligt hos T. dubius og T. pratensis pratensis. Hos dubius er de færre, og der er stor afstand mellem dem til forskel fra pratensis pratensis hvor de ofte overlapper.

4. I litteraturen nævnes en forskel i støvknapsrørets farve mellem underarterne af pratensis. Hos pratensis ssp. pratensis er den overe del mørk (lilla, sort eller mørkbrun) og den nedre del gul, hverimod pratensis ssp. minor har et ensfarvet (lys-) brunt støvknaprør.

5. Bladspidserne er meget tynde og ofte krøllede hos ssp. minor, noget som sjældent eller aldrig ses hos ssp. pratensis

En tredje underart af T. pratensis, ssp. orientalis, findes nogle steder i Danmark. Den minder om ssp. pratensis men mangler rødt på kurvsvøbbladene, og frugten er længere end næbet. Dens hovedudbredelse er det østlige Europa.

Hybriden T. porrifolius x pratensis og T. dubius x pratensis dannes ofte når forædrearterne mødes. Disse hybrider har i de første årtier af det forrige århundrede i det vestlige USA dannet nye, fra førældrerne reproduktivt isolerede arter ved kromosomtalsfordobbling. Dette er et af de bedst dokumenterede eksempler på recent artsdannelse.

Mats H. G. Gustafsson



Kommentér

Hans Øllgaard
#1 Kommentar postet d. 20-06-10 kl. 10:24. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark
Tak for den grundige artikel !

Du har valgt T. pratensis minor som illustration (? - 8 kurvblade). Har du også fotos af T. dubius ?

Jeg fandt for adskillige år siden en Tragopogon-bestand, som på afstand (fra bilen) var iøjnefaldende på grund af sine store, meget mørkegule kurve (større end T. pratensis pratensis) og den noget større højde. Jeg bestemte den som T. orientalis. Men nu ser jeg (i DNNF), at sidstnævnte skal have meget længere kroner end kurvblade, - så jeg tvivler igen.

Jeg vil forsøge at genfinde den i år.

Er det en, som du har set el. hørt om ?

Hilsen, Hans

Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#2 Kommentar postet d. 20-06-10 kl. 21:14. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark
Tak for de venlige ord! Og jeg beklager at jeg ikke fik skrevet at planten på billedet er T. dubius - som altså også kan have 8 kursvsvøbblade. Bemærk de lange ydre blomster, meget længere end de øvrige. som så alligevel er meget kortere end kurvsvøbbladene. Det meget tykke skaft synes rimelig tydeligt. Blomsterfarven ser temmelig mørkegul ud, men den er ikke helt korrekt gengivet.

(Billedet er pinligt, men jeg har ikke noget bedre. Det blev taget i juni 1989 på Väskinde Hajd på Gotland. På densamme lokalitet findes (fandtes) begge underarter af pratensis og Tragopogon crocifolius og derudover (næsten helt sterile) hybrider i alle artkombinationer. Det var disse hybrider som jeg studerede i mit bachelor (fil. kand.) projekt. De er interessante fordi at lignende hybrider er opstået i USA mellem de indførte arter, og i nogle tilfælde har de ved uregelmæssigheder i celledelningen fået fordobblet kromosomtal og derfor blevet fertile, men på samme gang ude af stand til at hybridisere med forældrearterne: altså et ualmindeligt veldokumenteret eksempel på pludselig artsdannelse. Dette er grunden til at jeg kom til at læve temmelig grundige optælliger og målinger etc. )

Og nej, jeg har desværre ingen erfaring med ssp. orientalis.

vh,

Mats



Kommentér

Ole B. Lyshede
#3 Kommentar postet d. 21-06-10 kl. 10:39. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark
Du kan tilføje navn til dit billede ved menuen til venstre: Rediger artikler.

Ole

Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#4 Kommentar postet d. 11-06-11 kl. 11:21. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark
Så viser det sig at der er dokumentaterede fund fra Århus havn (2011) og Köbenhavns godsbanegård (2008)

Mats



Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#5 Kommentar postet d. 21-04-13 kl. 00:22. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark
Billedet er blevet udskiftet, og nogle af mine kommentarer er så ikke längere relevante.

vh,

Mats

Kommentér

Jan Jensen
#6 Kommentar postet d. 04-08-14 kl. 11:56. Emne: Bestemmelse af gedeskæg Tragopogon i Danmark

Jeg har taget et par billeder af geddeskæg,eller en meget lignende plante.Har læst din artikkel.Jeg er stadig usikker på, om det er det ene eller det andet ? Men meget god artikkel.Jeg bor på Bornholm.Som pensionist dukker de glemte interesser op.Mvh Jan Jensen Sejersvej 2 3700 Rønne

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator