Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Kevin Clausen
Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Læst 767 gange) Postet d. 25-06-10 kl. 16:29
Jeg er simpelthen ved at drive mig selv til vanvid med denne vintergrøn! Der er ingen tvivl om at det er mose-vintergrøn s.l., men hvilken af underarterne det drejer sig om volder mig en del besvær!

På den ene side er planterne alle sammen under 15 cm., stængelen med 2-5 skæl og blomsterne 13-15 mm. i diameter - alt sammen noget der peger på ssp. maritima.

På den anden side var bægerbladene 4-5 mm. lange og spidse, og griflen med en længde på 6-9 mm. - det passer bedre på ssp. rotundifolia.

Gode råd er dyre - men de modtages meget gerne! Houstrup strand i dag, på fugtig sandet bund mellem klitrækkerne.

Mvh. Kevin.

Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Jeg er simpelthen ved at drive mig selv til vanvid med denne vintergrøn! Der er ingen tvivl om at de)
Kevin Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Clausen
#1 Kommentar postet d. 25-06-10 kl. 16:29. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Billede 2:

Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Billede 2:)
Kevin Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Clausen
#2 Kommentar postet d. 25-06-10 kl. 16:30. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Bægerblade:

Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Bægerblade:)
Kevin Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Clausen
#3 Kommentar postet d. 25-06-10 kl. 16:30. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Grundblade:

Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Grundblade:)
Kevin Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Jens Christian Schou

Svaraktivitet:
    
(3202)
#4 Svar postet d. 25-06-10 kl. 16:59. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Hej Kevin

jeg vil kalde den ssp. maritima pga store blomster, 2-5 skæl på stængelen. Dit voksested peger også på maritima.

Jeg har gennemset mit materiale af arten - tegninger og fotos - og kan ikke se, at der er den store forskel på bægerfligene. De burde være butte - mere trekantede hos maritima, men det har jeg ikke set på dansk materiale, hvorimod det er tydeligt på engelske planter f.eks. her - se linket HER eller her - se linket HER

Spørgsmålet er så, om det overhovedet er maritima vi har i DK, de gamle kaldte den blot var. maritima.

Mvh

Jens

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jens Christian Schou
#5 Kommentar postet d. 25-06-10 kl. 17:01. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Den ene link virker tilsyneladende ikke - jeg prøver igen

- se linket HER

Besvar | Kommentér

Kevin Clausen
#6 Kommentar postet d. 25-06-10 kl. 19:25. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Hej Jens Christian.

Det lyder meget fornuftigt. Og god pointe hvorvidt vi overhovedet har to underarter repræsenteret herhjemme!

De billeder du linker til viser præcis bægerbladene som jeg ville forvente de så ud, men jeg tjekkede mange individer - alle med samme resultat som beskrevet ovenfor.

Hvis jeg ellers tolker billederne du linker til rigtigt, lader det til at griffellængde heller ikke er særlig effektiv som skillekarakter, selvom den er nævnt i Dansk Flora - de ser da forholdsvis lange ud!

Hvorvidt det så er ssp. maritima med aflange spidse bægerblade eller var. maritima på næringsfattig grund vil jeg undlade at kloge i!

Tusind tak for hjælpen!

Mvh. Kevin.

Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#7 Kommentar postet d. 26-06-10 kl. 15:36. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Hej Kevin

For mange år siden havde jeg en ide om, at nogle af de nordjyske bestande af arten Pyrola rotundifolia i bredeste forstand kunne minde ganske meget om den norske underart, som dog ofte opfattes som en art: P. norvegica.

Jeg havde en løs aftale med en systematiker om, at det problem skulle vi gøre noget ved i en rigtig artikel ved lejlighed. Men vi fik aldrig taget emnet op igen, og jeg har slet ikke set på problem-Pyrola i dette Årtusind. Men er det monstro ikke den samme uregelmæssighed, du nu er stødt på? Hvad gør man, når planten ikke passer med bøgerne?

hilsen fra HENRY

Besvar | Kommentér

Jens Christian Schou
#8 Kommentar postet d. 26-06-10 kl. 16:20. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Ja norvegica er også interessant, men de norske planter jeg har set af denne art/underart havde alle en tydelig krave nederst på bægeret, hvad jeg aldrig har set på danske planter - se foto vedhæftet. Karakteren med mere runde og kortstilkede blade hos norvegica synes jeg ikke at jeg kan bruge.

Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?! (Ja norvegica er også interessant, men de norske planter jeg har set af denne art/underart havde alle)
Jens Christian Schou har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Clausen
#9 Kommentar postet d. 26-06-10 kl. 17:44. Emne: Pyrola rotundifolia ssp. hjælp søges?!
Interessant forslag (og læsning) Henry - de baner havde jeg ikke tænkt i! Jeg må dog give Jens Christian ret i at der ikke findes nogen krave på bægeret ved de planter jeg observerede.

At bøger og karakterer imidlertid stadigt ikke er et fuldstændigt match er der dog ingen tvivl om.

Men der skal vel en omgang taxonomiske analyser til for at afklare noget med sikkerhed?

Mvh. Kevin.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator