Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Klimaændringer -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Kjeld Smed
Klima & penge (Læst 2120 gange) Postet d. 01-07-10 kl. 13:04
- se linket HER

hvor den vel nok mest respekterede klima-debattør her på F&N skriver om klimaøkonomien.



Kommentér

Paul René Orlien
#1 Kommentar postet d. 01-07-10 kl. 14:07. Emne: Klima & penge
Et meget interessant indlæg. Der er dog ikke meget nyt i det Lomborg siger, uden at det af den grund bliver forkert. Faktisk har han allerede skrevet flere bøger om emnet. Han beder os jo blot overveje om vi skal/bør bruge alle disse penge på CO2-reduktion, istedet for at bruge dem på feks. forskning, sikring mod høj vandstand osv ... jeg hører nok til dem der, trods stor interesse for naturen, ikke er så voldsomt bange for den globale opvarmning i sig selv. Kikker man ud i verden vil der naturligvis være mange eksempler på at opvarmningen og det voldsomme vejr er mere truende end i lille Dannevang. Det ændrer imidlertid ikke på at vi tilsynelandende får meget lidt for vores penge ved udelukkende at bruge dem på nedbringelsen af CO2-udslippet ... Har F&N mon en overordnet holdning til dette spørgsmål ?

Kommentér

Morten DD Hansen
#2 Kommentar postet d. 01-07-10 kl. 14:19. Emne: Klima & penge
Jeg er enig med Lomborg. Jeg synes, det er nogle åndssvage prioriteringer. Problemet med klimaændringerne er, at naturen i dag er alt for sårbar over for dem. Fordi der er for lidt natur!

Vi kan ikke forhindre klimaændringerne. Men vi kunne sikre, at verden var lidt mere robust. Desværre er symbolpolitik så gevaldig populær.

Vedvarende energi er målet. Fordi den er vedvarende!

Kommentér

Paul René Orlien
#3 Kommentar postet d. 01-07-10 kl. 14:51. Emne: Klima & penge
Hej Morten, glæder mig at vi er enige

Kommentér

Poul Evald Hansen
#4 Kommentar postet d. 02-07-10 kl. 08:25. Emne: Klima & penge
Jeg er hverken enig med Lomborg eller med nogen af jer. - I argumenterer i nuet - hvad man ikke bør gøre som natur- og miljøansvarlig og -engageret person.

Sammenhængen med CO2-øgning og temperaturstigning er efter min mening dokumenteret tilstrækkeligt. Og det går rigtigt stærkt med naturændringer i øjeblikket.

At sige, at "der jo også er andre problemer" kan kun besvares med et "ja -og!" -

Selvom vi ikke kan hindre CO2-stigninger og negative ændringer for både naturen og vores egne overlevelsesmuligheder - d.v.s. en kollision er uundgåelig - så afhænger vores overlevelsesmuligheder af, at vi får tråd på bremsen i rette tid, så den negative udvikling bliver til at håndtere. - At få trådt på fodbremsen i rette tid og tilstrækkeligt kraftigt - er af vital betydning og nødvendigt for, at vi trods alt overlever kollisionen på et så gunstigt niveau som muligt.

Lomborg undervurderer i øvrigt totalt det aspekt, der hedder kultur og vaner. Vi kan lige så godt gå i gang med at indøve nogle fornuftige vaner og tænke langsigtet. - Man vil altid kunne opstille dumsmarte regnedrengekeksempler på at lige i den og den situation ville man isoleret betragtet få lidt mere ud af at vælge den og den (mere eller mindre realistiske) løsning i stedet. Men det afgørende er retningen, vanerne og den langsigtede strategi.

Vi skal redde hvad reddes kan af naturværdierne. Store forringelser vil sikkert komme under alle omstændigheder.

Men jeg får en dårlig smag i munden af folk, der fejer problemerne og ansvarligheden ind under gulvtæppet for i stedet at hellige sig sjældne biller (så længe de endnu er der) eller tage på globetrotterrejser til fjerne rejsemål (så længe der endnu er lidt natur at globetrotte til).

Måske kan vi blive enige om "Red hvad reddes kan"!



Kommentér

Paul René Orlien
#5 Kommentar postet d. 02-07-10 kl. 09:25. Emne: Klima & penge
Hej Poul,

Jeg er bange for at du har misforstået både mit og Mortens indlæg. Det som vi siger er jo netop (ret mig Morten hvis du ikke er enig) at der skal ændres adfærd OG at teknologien/forskningen skal hjælpe os på vej. Det er da ganske enkelt hul i hovedet at smide alle pengene efter C02 reduktion og få en meget lille effekt ud af det, frem for at bruge nogen af pengene nu på at opnå en større reduktion af C02 om 100 år. Da virkningerne allerede nu må vurderes som u-undgåelige er der jo god fornuft i at forberede sig på øget vandstand osv. Hvis ellers tallene holder (man må jo gå ud fra at regnemodellerne er ligså valide som de modeller der ligger bag konklusionen om at klimaændringerne er menneskeskabte og at vi faktisk HAR en opvarmning) kan vi opnå en langt større reduktion og en helt nødvendig langsigtet effekt som vi er enige om må være formålet med disse øvelser.

Kommentér

Poul Evald Hansen
#6 Kommentar postet d. 02-07-10 kl. 19:15. Emne: Klima & penge
Paul, hvis jeg har misforstået dig, beklager jeg. Fint at vi er enige i det overordnede.

Kommentér

Paul René Orlien
#7 Kommentar postet d. 05-07-10 kl. 08:13. Emne: Klima & penge
Hej Poul,

Jeps, herligt at være enige om disse vigtige spørgsmål

Kommentér

Henrik Hestbech
#8 Kommentar postet d. 05-07-10 kl. 08:55. Emne: Klima & penge
Det der skal til er en proaktiv offentlig rekvirent.

Når staten laver lovgivning, eller når stat og kommune laver byggearbejde eller andre store projekter, skal der stilles så tilpas høje krav til emission af drivhusgasser, energieffektivitet og fx lokal håndtering af regnvand, at erhvervslivet presses til kreativitet.

Og kravene må gerne være så høje, skrappe eller ambitiøse, at der virkelig skal tænkes dybt og længe.

Det er ikke på stordrift, bulkvareproduktion eller andre lavtlønnede job, at vi skal konkurrere, heller ikke indenfor greentech og cleantech. Det er på viden og kreativitet.

Det er meget muligt, at der på kort sigt ikke er sammenhæng mellem økonomiske udgifter til klimatilpasning og økonomisk gevinst ved proces.

Men det er jo netop processen med at få vendt hele skuden, hele tankegangen og den generelle holdning, man kan skubbe på vej ved at stille krav til den retning, man vil.

Det er netop statsmandskab!

Og ja, naturen er pt ikke robust nok til at klare klimaændringerne. Krokodiller og flodheste kan ikke migrere nordpå over aswandæmningen og gennem Cairo, og der er ikke noget naturområde til stortrapperne nord for der hvor de findes nu.

Men vi får ikke en mere robust natur med et snuptag, og heller ikke med et langt, sejt træk. HVIS vi nogensinde bliver mere ansvarlige som art betragtet, er det noget som har mindst lige så lange udsigter som at få styr på klimapåvirkningen.

Derfor skal vi ikke benytte den Lomborgske metode, hvor vi stikker hovedet under armen og kun gør den ene ting, der bedst kan betale sig _her og nu_, mens resten af verden brænder sammen. Vi skal fortsat trække en lang række forskellige opgaver, og slukke en hel masse små brande, så de ikke eksploderer om ørerne på os.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator