Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. juli 2010

Kan nogen sige mig hvilken fugl ?

En lille mørk, slank fugl fløj i går, fredag kl. ca. 18, ind over vores lille terasse og satte sig på hegnet. Drak vand af fuglebadet af to omgange, efter at have set sig godt for begge gange. Fløj derefter op på hegnet igen, og sad og nettede sig i et par minutter, inden den fløj videre i modsat retning, som den var kommet. Jeg stod ved vinduet og så den, - og jeg har aldrig set sådan en før, heller ikke på billeder.

Beskrivelse: Den vippede med halen - men slet ikke så meget som vipstjert - bare 1-2 gange og med pauser imellem inden næste par vip.

Proportioner som en bogfinke, men mindre, og næbbet lignede en jernspurv - det var mørkt, lille og spidst (det er lidt for kraftigt på min skitse). Ben og fødder mørke.

Farver: mørk koksgrå både over ryggen, hage, bryst og mave mv samt vinger og hale - men i halen var der et par rust/rødbrune fjer, som især var synlige, mens den sad på hegnet belyst af solen.

Fuglebadet står på fliserne/på jorden, men i skygge af træer, altså ikke i sol. Jeg så den på ca. 4 og 6 m afstand.

Jeg turde ikke røre mig, derfor intet foto - men jeg har lavet en lille skitse, hvis det kan være til nogen hjælp.

Er der nogen, der ved, hvad det kan være for en fugl ?



Foto: Lise Andersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: