Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Ishøj strand (Ishøj, Hovedstaden) (Læst 5379 gange) Postet d. 31-08-04 kl. 08:09

Foto: Søren M. Rasmussen
Områdebeskrivelse
Del af Køge Bugt Strandpark, beliggende i Ishøj Kommune. På engene ved Store Vejleå er bevaret rester af ældre naturtyper (strandvolde, strandeng).

Strandparken er indviet 1981. Materialet er oppumpet sand fra Køge Bugt, ofte ret kalkholdigt p.g.a. rester af snegle- og muslingeskaller.

Der er foretaget en del plantninger, også af småskove. Ellers meget Rosa rugosa og Havtorn og pilekrat.

Yderst sandstrand, så klitter ("hvid klit"), stranoverdrev, strandeng, lagunesø og inderst på landsiden ofte en større eller mindre bræmme af strandsump/strandeng. Især ved Ishøj Strand findes ret betydelige rørskovarealer.

Der afgræsses en del steder i naturplejeøjemed.

Der løber cykel/gangstier på revlen i hele dens længde, fra Ishøj og mod nord også på landsiden.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Menneskeskabte naturtyper, hvor nogle efterhånden rummer en mere karakteristisk vegetation: sandstrand, "hvid klit", "grå klit, "strandeng", "strandoverdrev", strandsump, brak lagunesø.



Foto: Søren M. Rasmussen



Dyr og planter
Fuglelivet følges detaljeret. Se oplysninger andetsteds.
Formentlig forekommer markmus, rødmus, hermelin, men det er ikke undrsøgt.

Grønbroget Tudse har flere mindre ynglebestande i området, således i strandsøer på de kogræssede enge langs Store Vejleå lige før slusen og ud for Fugletårnet, og også syd for Store Vejleå. Det samlede antal af syngende hanner overstiger dog ikke 20 dyr.

Langs Store Vejleå nedre løb findes rester af gamle strandenge med bl.a. Kødfarvet Gøgeurt, Slangetunge, Kvan, Strand-Skræppe, Stortoppet Rapgræs, Gul Frøstjerne, Strand-Loppeurt (!, forekomsten kan være naturlig, men det vides ikke med sikkerhed). S.f. Store Vejleå findes en del tagrør og strandrørsump, hvor der i alt fald tidligere stod en del Kær-Svinemælk.

På Ishøj Tange findes gode tilløb til strandoverdrev med Sand-Star, Sandskæg, Gul Evighedsblomst (i mængde) etc. En forekomst af Spyd-Pil er oprindelig plantet.

Mellem Ishøj Strand og Avedøre Holme findes på tørre strandenge ind mod lagunesøerne et par steder spændende vegetation med Slangetunge, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Vild Hør m.v.

I klitterne findes bl.a. Sand-Rottehale og Østersø-Hjelme (lokalt i mængde).

Evevegetation findes kun pletvis, f.eks. i hjørnet inden for den yderste stenmole.

I øvrigt: Gul Evighedsblomst under kraftig udbredelse, Kvan (udbredt), Kær-Svinemælk (i aftagen), Strandkarse.I løbet af sommeren dominerer Smalbladet og Almindelig Kællingetand, Hvid Stenkløver og Høj Stenkløver og Rundbælg.

Skov-Hullæbe findes mange steder i de ældre plantninger.


Se observationer fra lokaliteten her.


Spansk Klokkeskilla (Hyacinthoides hispanica) fra lokaliteten. Foto: Jørn Ivar Qvonje



Adgangsforhold
Der er fri adgang til hele området.




Observationssteder
Der er fugletårn ved Store Vejlås udløb. Ellers overskues området ret let fra stierne.



Andre oplysninger
Fiskeriet er forbudt i en del af året ved Store Vejleå.
Der går havørreder op ad Store Vejleå.

Botanisk overvågningsrapport findes.

Maj-september må hund ikke medbringes ved klitter/stramd-


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Poul Evald Hansen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator