Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Hans Øllgaard
En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ? (Læst 830 gange) Postet d. 31-08-10 kl. 15:08
Ved Brandstrup Mose lå denne MEGET mørkegrå svamp, som om den havde været undersøgt for nylig (og smidt igen). Den var pæn nok til, at jeg tog den med hjem for at få den identificeret.

Først i dag kom jeg i tanke om belægget og tog den frem fra tasken. Det er i den stand, at den her er fotograferet.

Den har et tydeligt blåligt skær, set nedefra. Sporerne er i mellemtiden modnet og farver hele den øvre del af stokken rustbrun.

Svampen er c. 10 cm høj, og stokken 1,2 cm tyk foroven, 2 cm forneden.

Jeg mener, at en lignende svamp har været præsenteret her på siden (vist oven i købet her i Forum) for ikke så mange dage siden, men jeg har dog ikke kunnet finde den igen.

Jeg tror godt, at jeg vil kunne genkende den i naturen, og så må den være meget karakteristisk.

Hvis nogen har hjælp til artsbestemmelse, ville jeg være

glad (og der skal nok komme et bedre billede af den end det her disharmoniske arbejdsbillede)

Hilsen, Hans



En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ? (Ved Brandstrup Mose lå denne MEGET mørkegrå svamp, som om den havde været undersøgt for nylig (og sm)
Foto: Hans
Klik på billedet for original størrelse (667 x 1000)
Besvar | Kommentér

Casper Fælled

Svaraktivitet:
    
(19)
#1 Svar postet d. 31-08-10 kl. 15:25. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
Hej Hans. Det er en slørhat. Kan kendes på det brune sporestøv og på stokken kan man også se rester efter det slør der har givet dem navnet.

Din svamp har jeg ikke set før, men et bud kunne være omkring Mørkviolet slørhat (Cortinarius violaceus). Bemærkede du nogen lugt? violaceus skulle dufte cedertræsagtig

Vi må se hvad nogle af de hårde hunde siger til mit bud men under alle omstændigheder er det ikke en let gruppe at nøgle. Der er rigtigt mange arter og det er normalt vigtigt at have helt unge eksemplarer for at kunne se nogle nøglepunkter.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Torbjørn Borgen

Svaraktivitet:
    
(7380)
#2 Svar postet d. 31-08-10 kl. 15:41. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
Helt enig med Casper, det er en svamp der kan tage vejret fra en når man ser den frisk og veludviklet, godt du gør opmærksom også på den karakteristiske lugt Casper.

Der findes en helt lignende art C. harzynicus, i kalkrig nåleskov, som vi endnu har til gode i DK, den kendes tilstrækkeligt på økologien. Fyren her vokser under birk og bøg i DK, og er ikke almindelig!

mvh Torbjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#3 Kommentar postet d. 31-08-10 kl. 20:54. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
Jeg er taknemmelig for jeres bestemmelse og kommentar !!

Det kræver sikkert også rutine at afgøre, om en svamp kun lugter af "svamp", eller om der også er iblandet "et andet krydderi", fx. cedertræ (= ? blyantstræ). Jeg (og min kone) ville kunne overtales til at sige, at denne svamp har duft som nyspidset blyant, men ikke nær så meget som fx. levermosset Chiloscyphus, som fylder indsamlingsposen med intens blyantsduft, som står en i møde, når posen åbnes.

Svampen er desværre svær at få øje på i felten, og jeg tror, at det vil koste meget tid og mange kræfter at søge at genfinde arten på stedet. Den har sikkert vokset på de birkebevoksede balker i den gamle tørvemose Brandstrup Mose.

Tak igen, Hans



Besvar | Kommentér

Per Taudal Poulsen
#4 Kommentar postet d. 05-09-14 kl. 00:04. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
Nu er den fundet igen

(ros til Hans i 2010 !! )

- se linket HER

-fantastisk flot svamp



Besvar | Kommentér

Per Taudal Poulsen
#5 Kommentar postet d. 05-09-14 kl. 00:09. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
...ææhhhh

- se linket HER



Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#6 Kommentar postet d. 05-09-14 kl. 09:25. Emne: En meget mørkt blågrå hatsvamp med rustbrune sporer ?
Tak for linket, Per !

Man kan roligt sige, at den ydre skønhed aftager med alderen, - men sådan er det jo (et kendt og citeret udsagn fra en vordende EU-politiker). :-

Hilsen fra Viborg

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator