Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. oktober 2010

Pressemeddelelse : Tårnfalkens år

Udgivelse af bogen ’Tårnfalkens år’ 1. oktober 2010

I ’Tårnfalkens år’ gives et omfattende indblik i en rovfugls liv gennem årstiderne. Man kommer tæt på en rovfugl og følger den først fra den barske vinter, som handler om overlevelse, og til foråret, hvor det gælder om at finde en partner og lægge æg. Her efter sommeren, hvor alle tårnfalkeparrets kræfter går til at få ungerne på vingerne, til efteråret, hvor nogle af tårnfalkene trækker sydpå, mens de resterende bliver for at kæmpe sig gennem endnu en vinter.

Bogen er fyldt med farvefotos lige fra usædvanlige nærbilleder, til billeder af den flyvende rovfugl med en mus som bytte i kløerne. Fra billeder af tårnfalkeungerne til billeder af den smukke fugl, mens den hænger i luften og kigger efter bytte.

Fotos suppleres af korte enkle tekster med viden om tårnfalken, herunder om dens evne til at se ultraviolet lys, og hvordan den bruger den evne til at jage mus, tårnfalkens kampe mod kragefugle og dens fantastiske evne til at hænge i luften og jage via det skarpe syn.

Tårnfalkens år er udgivet på Højers Forlag med støtte fra Aage V. Jensens Fond



Foto: Tårnfalk på jagt. Foto: Asger Søndergård Olesen

De senest indberettede arter i Naturbasen: