Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. januar 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Thomas Eske Holm
Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet (Læst 3410 gange) Postet d. 05-11-10 kl. 13:36
Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet (<b> Noget af den beskyttede natur er forsvundet, mens andet er kommet til. Samlet giver det en afvig)
Foto: Eksempel på opdyrket og ødelagt §3-naturareal
Noget af den beskyttede natur er forsvundet, mens andet er kommet til. Samlet giver det en afvigelse på 15-21 % i forhold til det registrerede areal med beskyttet natur. Det viser en stikprøveundersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet af de områder som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Danske naturtyper som heder, overdrev, moser, enge, strandenge og søer er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Disse naturtyper er beskyttet, uanset om de er registreret eller ej, men registreringen tjener til at giver myndigheder, lodsejere og offentlighed et overblik.

De beskyttede områder, de såkaldte § 3-arealer, blev kortlagt i begyndelsen af 1990’erne af amterne, der før kommunalreformen i 2007 havde ansvaret for naturbeskyttelse. Denne opgave ligger nu hos kommunerne.

Der har i de senere år været flere eksempler på, at beskyttet natur er forsvundet til trods for beskyttelsen. Det har svirret i luften med mange forskellige bud på problemets omfang, men det har skortet på statistisk pålidelig dokumentation. By- og Landskabsstyrelsen har derfor bedt DMU om at undersøge udviklingen i de beskyttede naturtyper fra 1995-2008 i forbindelse med ministeriets § 3-serviceeftersyn.

DMU har i løbet af sommeren 2010 lavet en stikprøveundersøgelse af 500 kvadrater på 1 km2(svarende til ca. 1 % Danmarks areal). Stikprøverne er fordelt på 21 tilfældigt udvalgte kommuner, men dog således at alle tidligere 14 amter er repræsenteret. I hver kommune er der foretaget tolkninger af luftfotos fra 1995 til 2008 i 25 kvadrater. Ved at sammenligne den arealanvendelse man kan se på luftfoto med den vejledende registrering af § 3-arealer i Danmarks Miljøportal, har vi eftersøgt naturområder som er blevet opdyrket, tilplantet, opfyldt, bebygget eller på anden måde forandret mod lovens hensigt. Samtidig har vi set efter områder, som ikke har været registreret som § 3-områder, men hvor nyeste luftfoto antyder, at der kan være tale om beskyttet natur. Resultaterne af luftfototolkningerne er efterfølgende evalueret af de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere om arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og om de registrerede aktiviteter er i konflikt med lovgivningens bestemmelser.

Vi har nu indsamlet alle data og har dem under behandling. De foreløbige resultater viser dog allerede nu, at virkeligheden mange steder afviger fra den registrerede natur, og at § 3-kortlægningen i Danmark derfor er mangelfuld. Da ændringerne er sket over så relativt kort tid, peger resultaterne også på, at der kan være brug for at udvikle metoder til en mere effektiv løbende overvågning af den beskyttede natur. Undersøgelsen viser at:

• Der er fundet uoverensstemmelser på godt 7 % af det areal, der i dag er registreret som beskyttet natur. Disse afvigelser kan have flere årsager: de kan skyldes fejl i registreringen, tilgroning på grund af manglende pleje eller der kan være tale om et egentligt tab af beskyttet natur.

• Det samlede tab af beskyttet natur ligger mellem 2 % og 5,5 %. De hyppigste årsager til tab af beskyttet natur er opdyrkning og bebyggelse. Beskyttede naturarealer kan være ødelagt uden tilladelse eller med dispensation fra myndighederne.

• Der er fundet oversete eller potentielt nye § 3-arealer, der ikke er registreret i Danmarks Miljøportal i dag. Disse arealer svarer til en mulig forøgelse af det registrerede naturareal på 8-14 %.

• Den samlede afvigelse fra den vejledende registrering ligger således mellem 15 og 21 %. Den store usikkerhed på vurderingen skyldes, at der er betydelig variation i tabet af beskyttet natur mellem de undersøgte naturtyper og kommuner, samt at der er betydelig usikkerhed i kommunernes vurdering af om konfliktområderne virkelig repræsenterer beskyttet natur. Den mangelfulde dokumentation af naturindholdet i mange af de beskyttede naturområder har derfor stor betydning for usikkerheden på vurderingen af problemets omfang.

Tabet af beskyttet natur efter opdyrkning og bebyggelse er en trussel mod biodiversiteten i Danmark. DMU vurderer dog fortsat at tabet af areal og kvalitet som forårsages af ophørt græsning og høslæt på de beskyttede naturtyper i dag udgør en større trussel mod den biologiske mangfoldighed.

DMU har løbende orienteret By- og Landskabsstyrelsen om resultaterne. Den endelige rapport er under udarbejdelse og vil indeholde en detaljeret gennemgang af disse. Rapporten vil blive offentliggjort i december.

Kontakt: Seniorrådgiver Bettina Nygaard, tlf. 8920 1549, bny@dmu.dk; seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk; forskningschef Flemming Skov, tlf. 8920 1525, fs@dmu.dk

Kilde: DMU (- se linket HER)

Kommentér

Mogens Holmen
#1 Kommentar postet d. 07-11-10 kl. 11:54. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Om amternes kortlægning i 1990erne kan bemærkes, at følgende omfang krævedes, jf den statslige vejledning - se linket HER og financiering for opgaven:

"Registreringen af de beskyttede naturtyper gennemføres ved anvendelse af allerede udførte kortlægninger og andre registrerede oplysninger, nye og ældre luftfotos, Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk, f.eks. Danmark 1:25.000 (4 cm), målebordsblade eller andre kort, og der foretages i fornødent omfang besigtigelse af de registrerede arealer."

Med hensyn til allerede udførte kortlægninger tænkes muligvis bl.a. på, at nogle amter/Hovedstadsrådet allerede selv havde foretaget nogle registreringer af de naturtyper/arealstørrelser, der havde været omfattet af den tidligere naturfredningslovs §§ 43 m.fl.

I forhold til den nye kortlægnings omfang valgte en del amter selv at financiere en mere grundig registrering med større vægt på besigtigelser herunder artslister mv. Hvad og hvor meget, der yderligere blev besigtiget og registreret varierede dog noget fra amt til amt, da man jo selv skulle finde pengene til det.



Kommentér

Thomas Eske Holm
#2 Kommentar postet d. 09-11-10 kl. 13:45. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Miljøministeriet har nu afsat 36 millioner kroner til et serviceeftersyn af §3-naturen. En aftale med KL skal sikre, at alle kommuner gennemgår deres §3-arealer.

- se linket HER og - se linket HER

Kommentér

Keld Skytte Petersen
#3 Kommentar postet d. 09-11-10 kl. 14:00. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Meget fint dokumentationsfoto, for ikke nok med at størstedelen af det viste område er ødelagt, rent naturmæssigt, så taler sprøjtesporene deres tydelige sprog om at det resterende næsten ikke kan undgå og få en dosis i fremtiden.

Nu snakker man så om at belønne landbruget for at skabe natur igen, gud ved om de nogensinde har fået repressalier for det der er ødelagt.

Kommentér

Peder Storup
#4 Kommentar postet d. 12-11-10 kl. 15:29. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Hør Klima og Miljø kl 16.10 - der kommer noget undersøgelsen.



Kommentér

Poul Evald Hansen
#5 Kommentar postet d. 19-11-10 kl. 21:46. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Om "opmod 5,5 pct. af den beskyttede natur er forsvundet " ved jeg ikke; det er nok en del mere; men vi har ikke meget dokumentation. - Det er fuldstændigt rigtigt, at amterne hovedsagelig registrerede ud fra luftfotos m.v., og at dette gav store fejlkilder.

Flere kommuner er nu i gang med en mere sammenhængende registrering ved besigtigelse; det giver et meget bedre sammeligningsgrundlag fremover. Men fortiden er for usikkert dokumenteret; og jeg siger ikke det er de gamle amters skyld.

Kommentér

Peder Storup
#6 Kommentar postet d. 20-11-10 kl. 09:19. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
DMU`s undersøgelse er baseret på det totale §3 areal - min kritik af det ulovligt naturtab har været rette med arealer under 10 - 20 hektar, da det oftes er dem som er udsatte for bebyggelse, opdyrkning m.m. 10 fjernede §3 søer a 100 m2 bliver ikke til meget i forhold til Arresø på 36 km². Når filsø er fyldt med vand vil §3 arealet stige markant - det hjælper bare ikke de små naturlommer i agerlandet ret meget. Det er dem vi skal have beskyttet bedre.

Skal undersøgelsen give mening, skal den deles op i tab udfra størrelse.

0 - 5 ha

5 - 10 ha

10 - 20 ha

20 +



Kommentér

Poul Evald Hansen
#7 Kommentar postet d. 20-11-10 kl. 09:54. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
#6: Jo, vist! De arealer, der §3-registreres af kommunerne, bliver lagt ind som arealpolygoner på Naturdata (man kan slet ikke lægge §3-registreringer ind på Naturdata uden at oprette en arealpolygon). - Det burde være let at lave nogle statistikprogrammer, der kan håndtere dette (hvis de ikke allerede er lavet, jeg mener også, der er arealberegningsfunktioner på Naturdata). - Amternes gamle registreringer er i øvrigt det jeg har set også langt ind med arealpolygoner. Men registeringer ud fra luftfotos giver stadigvæk en for høj fejlprocent, så det er rigtigt at sige, at vi er ved at skabe et mere pålideligt grundlag, man kan sammenligne med om x år.

Kommentér

Thomas Eske Holm
#8 Kommentar postet d. 24-11-10 kl. 08:22. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Så skal der kortlægges jf. - se linket HER :

Formålet med kortlægningen er bl.a. at undgå, at små moser og anden natur, der ligger i landbrugslandet, ved en fejl pløjes op

Der er åbentbart ingen i MIM der forestiller sig, at nogen kan gøre den slags med vilje...



Kommentér

Poul Evald Hansen
#9 Kommentar postet d. 24-11-10 kl. 09:01. Emne: Op mod 5,5% beskyttet natur er forsvundet
Det skal retfærdigvis med, at især i områder der ikke domineres af storlandbrug, men har en relativ høj vægt af fritidsbrug og deltidslandmænd, sker der en vis tilvækst i §3-områder i form af nyanlæg og udvidelse af søer, dog oftest til jagtformål. Disse søer - der skal anlægges med kommunal godkendelse - får jo også §3-status. Det samme gælder i øvrigt regnvandsbassiner, motorvejssøer m.v. - når disse får en fauna og flora af karakteristiske vand- og sumparter. - En sø eller et regnvandsbassin bliver i reglen §3 i løbet af få år; det tager desværre langt længere tid med enge og overdrev. På lerjord skal man regne med 20-30 år med miljøvenlig drift, før de tørre naturtyper vokser ind §3. På sandjord og stærkt kalkholdig jord heldigvis kortere tid. - Arealer på blottet, kalkholdig mineraljord som i gamle grusgrave - og undertiden også langs motorveje m.v. hvor man har "glemt" at lægge fyldjord på - får forbavsende hurtigt en overdrevsagtig vegetation, hvor flere spændende arter kan indfinde sig relativ hurtigt.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator