Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Knud N. Flensted
Rødtop-systematik (Læst 1376 gange) Postet d. 16-01-11 kl. 21:09
Jeg vil gerne foreslå, at vi ændrer rødtop-systematikken her på naturbasen således at vi følger systematikken i Mossberg og Stenberg samt i Rothmaler.

Dvs. med tre arter i Danmark:

Høst-Rødtop - Odontites vulgaris (inkl. Sommer-Rødtop (O. vernus ssp. pumilus) der nu anses for synonym med denne art); også kaldet Eng-Rødtop (i Mossberg & Stenberg), men jeg synes Høst-Rødtop er et mere dækkende navn. Adskiller sig mest markant fra de to øvrige danske taxa ved at være kraftigt forgrenet fra stænglens nedre del med 3-12 markant udspærrede sidegrene. Træffes mest på menneskeskabte habitater som vejkanter, markkanter, græsmarker, kulturenge etc. Den mest almindelige art i Danmark.

Tidlig Rødtop - Odontites vernus (også kaldet Mark-Rødtop, når O. vernus inkluderer Høst-Rødtop). Tidlig Rødtop har dobbelt så mange kromosomer (2n = 40), som de to øvrige danske arter, så dette taxon er rimelig veladskilt. Træffes hovedsagelig på menneskeskabte, forstyrrede habitater som marker, grusgrave etc. Ret sjælden.

Strand-Rødtop - Odontites litoralis. Denne art adskiller sig fra de to øvrige danske taxa ved bl.a. at have kødede blade og ved at griflen er indesluttet i kronen i den sidste del af blomstringstiden. Træffes på naturlige, gamle strandenge med lang kontinuitet. Sjælden.

Hvad siger I til det? Kun hvis evt. er tilslutning, flytter jeg forslaget til artsoprettelsesforum.



Besvar | Kommentér

Finn Rasmussen

Svaraktivitet:
    
(110)
#1 Svar postet d. 17-01-11 kl. 14:44. Emne: Rødtop-systematik
Hej:

Rødtop-systematik er meget omdiskuteret. Jeg foreslår, at du kontakter Finn Borchsenius (Biologisk Institut, Århus Universitet), der bl.a. arbejder med de danske rødtoppe og står for dem i ”Dansk Flora”.

M. v.h., FinnR



Besvar | Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#2 Kommentar postet d. 17-01-11 kl. 20:38. Emne: Rødtop-systematik
Enig med Knud. Strandrödtop opfatter jeg som distinkt - karaktererne er godt nok subtile men konstante. De andre to kan man i langt de fleste tilfälde skelne mellem på forgreningsmönster og blomstringstid, men meget små, skyggeprägede eller på anden måde stressede eksemplarer kan väre umulige at bestemme til verna/vulgaris (uden kromosomtälling!). Min erfaring med arterne er begränset (de er som sagt ikke särlig almindelige) men sommeren 2009 havde jeg fornöjelsen at studere en kämpemässig blandet population af verna og vulgaris i en häk i Viby J (!).

vh,

Mats

Besvar | Kommentér

Knud N. Flensted
#3 Kommentar postet d. 19-01-11 kl. 20:42. Emne: Rødtop-systematik
Bemærk, at Høst-Rødtop s.str. (i snæver forstand) er oprettet to gange her i Naturbasen, idet både Odontites vulgaris og Odontites vernus ssp. serotina nu i alle betydende floraværker bestragtes som tilhørende samme art/underart (taxon). Hvis dette taxon betragtes som en art, så skal det hedde Odontites vulgaris, og hvis det betragtes som en underart, så skal det hedde Odontites vernus ssp. serotina. Under Høst-Rødtop henregnes også Sommer-Rødtop (Odontites vernus ssp. pumila), der er nævnt selvstændigt i Dansk Feltflora.

Som foreslået af Finn Rasmussen, så har jeg kontaktet Finn Borchsenius, der har været behjælpelig med at sende mig en meget omfattende artikel på 132 sider, skrevet af Markus Bollinger. Det er en meget fin revisionsartikel, der også inddrager grundige analyser foretaget af bl.a. den svenske rødtopekspert Britt Snogerup. Markus Bollinger gør status og regner med tre rødtoparter i Danmark:

Høst-Rødtop (Odontites vulgaris) - Variabel, men typisk kraftigt forgrenet fra grunden. Vokser på et bredt spektrum af habitater (vejkanter, kulturenge, overdrev, tørre og våde enge, strandenge). 2n = 18 (20). Blomstrer relativt sent i juli-september. NB: På strandenge kan den blomstre fra tidligt i juli, men bladene er aldrig kødfulde, og griflen er længere end hos Strand-Rødtop. Ret almindelig i Danmark.

Tidlig Rødtop (Odontites vernus) - Svagt forgrenet, hovedsagelig voksende på agerjord, ruderater og grusgrave. 2n = 40. Blomstrer tidligt i juni-juli. Sjælden i Danmark.

Strand-Rødtop (Odontites litoralis) - Oftest slet ikke forgrenet. Kødfulde, butte blade. Vokser på vedvarende, lysåbne strandenge. 2n = 18. Blomstrer tidligt i juni-juli, oftest kulminerende primo juli. Ret sjælden i Danmark.

Finn Borchsenius kigger nærmere på sagen. Jeg foreslår, at vi retter ind som vores nabolande og regner med tre arter i Danmark. Alternativt med tre underater som Stace gør i Storbritannien, men da kromosomanalyser og den klare adskillelse af Strand-Rødtop viser tydelig adskillelse mellem de tre taxa, så virker det mest logisk med tre arter, som man regner med i vores nabolande, bl.a. Tyskland og Sverige.

Besvar | Kommentér

Jesper Moeslund
#4 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 15:57. Emne: Rødtop-systematik
Jeg har før haft den oppe at vende med Finn B., netop fordi jeg også, som Mats, mener at i hvert fald Strand-R. er distinkt. Finn fortalte mig dengang, at problemet er, at hvis man kigger på herbariemateriale, er karakterene meget sammenfaldene, der findes alle mulige mellemformer af de karakterer man i DNNF bruger til at skelne dem med, derfor er det oftest umuligt at skelne dem på disse karakterer og derfor er de slået sammen til een art i Dansk Flora.

Besvar | Kommentér

Knud N. Flensted
#5 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 16:11. Emne: Rødtop-systematik
Alle de tre arter er distinkte, og de er overkommelige at kende fra hinanden i felten (men måske ikke ud fra enkeltindivider på et herbarieark?!). Genetisk er de også veladskilte. De erkendes som selvstændige arter i Sverige, Tyskland, Finland, Polen, Estland, Lithauen, så jeg mener ikke vi skal gå enegang i Danmark.

Som jeg vist har nævnt, så bliver man let snydt af, at Høst-Rødtop er meget variabel, hvorfor man kan ledes til at ro, at der fx er indblandet Tidlig Rødtop. Det tror jeg sjældent er tilfældet, da Tidlig Rødtop vist mest vokser i kornmarker (især vist rug-marker) og andre stærkt forstyrrede habitater, og så blomsterer den markant tidligere end Høst-Rødtop. De to arter vil derfor normalt ikke trækkes blomstrende på samme tid og sted.

Besvar | Kommentér

Jesper Moeslund
#6 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 16:41. Emne: Rødtop-systematik
Tjaeh hvad ved jeg, jeg refererer blot, hvad jeg fik at vide

Besvar | Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#7 Kommentar postet d. 21-01-11 kl. 09:45. Emne: Rødtop-systematik
Ifølge Svensk Flora (27 ed. 1994; rødtopskapitlet vistnok skrevet af Snogerup) er der nævnt flere mere eller mindre anvendelige karakterer, se nedenfor.

vh,

Mats

1. Bladformen varierer, men verna får som den eneste smalt linieformede blade, ellers er de bredest tæt på basis, hos vulgaris lidt højere op (1/4-1/3 af længden).

2. O. litoralis har but bladspis. de andre mere spids

3. De nederste internodier er længere eller ligelange med bladene (ved den aktuelle internod) hos litoralis, hos de andre er de kortere end bladene.

4. O. vulgaris har lange grene enten fra tæt på basis eller kun højere op, verna har grene kun fra stengelens overe del og litoralis er slet ikke forgrenet.

5. Grenvinkeln (fra hovedskudet) er 50-80 grader hos vulgaris, 30-50 grader hos verna.

6. O. vulgaris mangler blomster i hjørnene af de 3-7 nederste blade på grenene, hos verna findes blomster fra den første ellere sjældent det andet blad på grenene.

7. Bægertænderne er spidse hos verna, butte hos litoralis og enten-eller hos vulgaris

8. Griffelen er kortere end overlæben hos littoralis, længere hos de andre to.

-



Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(6830)
#8 Svar postet d. 21-01-11 kl. 10:27. Emne: Rødtop-systematik
Jeg synes, at det vil være fint at få sat skik på Odontites, men der er en del praktiske problemer. Hvad er det egentlig, der allerede er indberettet? Formentlig ret uensartet? Noget skal slås sammen; det kan kun administrator gøre. Men så skal han selvfølgelig have nøjagtig besked om hvad. Knud har foreslået brugen af Odontites sp. Så vil jeg foretrække O. verna/vulgaris? s.l., som alle de usikre kan anbringes under og som en fremtidig mulighed for usikre bestemmelser. Hvordan kan vi hjælpe folk med de tre taxa? Måske vil Mats eller Knud skrive en lille artikel om kendetegnene? Og det, der allerede står i Felthåndbogen, skal nok redigeres. Hvad mener I?

Ole

Besvar | Kommentér

Jesper Moeslund
#9 Kommentar postet d. 21-01-11 kl. 10:52. Emne: Rødtop-systematik
Jeg glemte at give min tilslutning til at det bliver ændret, men det støtter jeg altså hermed.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator