Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. januar 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Thomas Eske Holm
Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur (Læst 7057 gange) Postet d. 20-01-11 kl. 07:21
Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur (Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny r)
Foto: Danmarks Biodiversitet 2010
Tabet af biodiversitet er ikke standset i nogen af de ni danske økosystemer. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet efter at forskerne har undersøgt et stort antal arter, levesteder og processer. Rapporten offentliggøres ved et symposium i Aarhus i dag.

Biodiversitet, den biologiske mangfoldighed, er enorm. Alene i Danmark menes der at være mere end 30.000 arter. Derfor er det en kæmpe udfordring som en stor gruppe af forskere fra DMU og Naturhistorisk Museum i Aarhus har taget op. De har opdelt den danske natur i ni brede økosystemer. Her har de udvalgt i alt 139 elementer af biodiversitet: 65 arter og artsgrupper (i alt mere end 600 arter), 43 levesteder og 31 processer.

Resultatet af de mange forskeres indsats er nu offentliggjort i rapporten ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler”. Download den her: - se linket HER

Historisk lavpunkt

Rapporten viser at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer. Af de 139 vurderede elementer er 47 % i tilbagegang, 25 % er stabile eller i fremgang og for de sidste 28 % ved forskerne for lidt til at de kan vurdere udviklingen. Så stort set er der dobbelt så mange elementer der går tilbage som der er stabile eller i fremgang.

Men hvorfor står det så skidt til? Seniorforsker og projektleder Rasmus Ejrnæs forklarer:

”Vi kan se at selv om den bedste natur er beskyttet af love og direktiver, så er der ingen beskyttelse mod ophør af græsning eller kvælstof der falder ned fra luften. Det giver store problemer med tilgroning af enge, overdrev og kystskrænter og fører til at nøjsomhedsplanter, sommerfugle, bier og biller bukker under. Et andet hovedproblem er at vores naturområder er pressede. Vi har set at beskyttelsen af de såkaldte §3-områder halter, vi kan se at småbiotoperne i agerlandet forsvinder eller forringes, og vi kan se at byer og veje stadig breder sig på naturens bekostning.”

Rapporten viser også, at hvis der først er sket et tab af arter, så kommer de ikke automatisk tilbage hvis man genopretter tilstanden i naturen. Modsat havørnen er de fleste af vores arter nemlig meget lidt mobile, så de kommer kun langsomt tilbage. Desuden har ødelæggelsen af levesteder været så omfattende, at en lille fremgang i levestederne ikke vil være nok til at stoppe tilbagegangen. Forskerne konstaterer således i rapporten at flere af de truede levesteder i skovene nu går frem, mens de tilhørende arter stadig går tilbage.

Set i lyset af den store historiske tilbagegang for arter og levesteder finder forskerne ingen økosystemer som har en god tilstand og udvikling. Rasmus Ejrnæs:

”Det er karakteristisk at dér hvor der er fremgang, sker det ud fra et historisk lavpunkt. Det gælder fx for vores store søer, som typisk er blevet alvorligt belastede med næringsstoffer i forrige århundrede og som nu langsomt er ved at komme sig. Og det gælder i skovene, hvor vi aldrig har haft så lidt dødt ved, gamle løvtræer, lysninger og vådområder som nu.”

Brug for handling

Rapporten viser, at der er behov for målrettet opbygning af viden og handling, hvis tabet af biodiversitet skal standses. Med rapportens omfattende videnskabelige dokumentation er der tilvejebragt et solidt fagligt grundlag for de kommende års strategier og handlingsplaner på biodiversitetsområdet.

Direktør Henrik Sandbech skriver i sit forord til rapporten:

”Miljøministeren har varslet en national strategi for biodiversitet som opfølgning på den internationale aftale der blev indgået i Japan. Denne FN-aftale har givet os 10 år mere, men i lyset af den herskende politiske dagsorden om økonomisk vækst, kan vi ikke læne os tilbage. Biodiversiteten vil fortsætte sin tilbagegang, hvis ikke vi handler nu. Indsatsen skal være målrettet, evidensbaseret og langsigtet. Det bliver den først, den dag natur og biodiversitet bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag på lige fod med andre vigtige målsætninger for velfærdssamfundet.”

Om rapporten

Naturens mangfoldighed er på retur overalt i verden. Arter uddør med unaturlig høj hastighed, fordi mennesket i stigende grad lægger beslag på klodens resurser. Bekymringen for tabet af biodiversitet har ført til biodiversitetskonventionen fra 1992 og til EU’s 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet. Målet blev ikke nået, og derfor satte verdenssamfundet på FN’s Biodiversitetskonference i Japan nye mål og satte 2020 som frist for at stoppe tilbagegangen i biodiversitet.

Det såkaldte 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet er et af de allervigtigste mål i den danske naturpolitik. DMU valgte i foråret 2010 at igangsætte en videnskabeligt baseret evaluering af 2010-målet. Det er resultatet af den evaluering som nu foreligger i form af en 148 siders rapport.

Rapporten præsenteres ved det første danske biodiversitetssymposium den 20-21. januar i Aarhus.

Symposiet samler mere end 250 danske forskere, forvaltere og beslutningstagere på naturområdet. Formålet med symposiet er at skabe et dansk forum hvor man mødes og diskuterer ny viden og aktuelle problemstillinger relateret til den danske biodiversitet og naturforvaltning.

Hovedresultater

Skove

Levested for det største antal truede og sårbare arter.

Stor tilbagegang blandt biller i dødt ved, dagsommerfugle i skovenge og lysninger, laver som vokser på træstammer.

Levesteder knyttet til mere naturlige skove i fremgang.

Kyster

Danmarks vigtigste bidrag til biodiversiteten, internationalt set.

Syv ud af ni artsgrupper er i tilbagegang.

Sæler trives og kvælstofindholdet i laver er faldende.

Græsland, hede, eng og mose

Arealet af græsland, hede og mose samt næringsfattige og græssede enge er i stadig tilbagegang.

Størst tilbagegang for torbister, løbebiller, dagsommerfugle og vokshatte i græsland og hede samt for edderkopper i moser.

Fremgang for lyng; kvælstofbelastningen af mose og eng er stabiliseret.

Søer og vandløb

Tabet af biodiversitet er standset i større søer, men fortsætter i øvrige søer og vandløb.

Størst tilbagegang for padder i mindre søer; tilbagegang for vandaks, fisk og tykskallet malermusling i vandløb.

Havet

Det økosystem vi ved mindst om.

Tilbagegang for fisk, fugle og bunddyr.

Agerland, veje og byer

Dækker tre fjerdedele af landjorden.

Mest intensivt udnyttede områder.

Byområder giver nye muligheder for varmekrævende arter som firben.

Vidensgrundlag

Kun 40 % af alle vurderinger er baseret på håndfaste data. 60 % er baseret på ekspertvurderinger. For 28 % af alle elementer kender forskerne ikke udviklingen.

Det mangelfulde datagrundlag afspejler at samfundet stadigvæk mangler viden om status og udvikling af den danske biodiversitet.

Mere information: Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, tlf. 8920 1515, rej@dmu.dk

Kommentér

Tom Nygaard Kristensen
#1 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 09:39. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Meget fint billede på omslaget - hvem har taget det?

Kommentér

Casper Fælled
#2 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 09:51. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Forsidefoto: Kejserkåbe. Jens Kristian Overgaard

Kommentér

Tom Nygaard Kristensen
#3 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 10:40. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Flot, JKO er først de sidste par år begyndt at fotografere smf..

Kommentér

Torben Møller-Nielsen
#4 Kommentar postet d. 20-01-11 kl. 11:28. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Nu har jeg lige skimmet rapporten lidt for nogle af de områder, der har speciel interesse for mig, og jeg må sige, at det er nedslående, at forfatterne dels ikke er særlig nøjagtige, dels manipulerer med fakta, men læs selv og bedøm. Et par eksempler:

På side 114 omtales jagtbare pattedyr, dvs. to, hare og krondyr. Citat: "Krondyr har været tæt på udryddelse i nyere tid, hovedsageligt på grund af højt jagttryk". Man forholder sig ikke her til hvad "nyere tid" dækker over, men fakta er, at bestanden af krondyr er steget voldsomt gennem de sidste 30-40 år - så meget, at markskader fra kronvildtet efterhånden er blevet et meget reelt og bekosteligt problem mange steder i landet.

På side 138n skriver man vedr. en vandstandshævning i Store Åmose: "Det vil ifølge miljøstyrelsens beregninger koste mellem 50 og 118 mio. kr. i alt at gennemføre beskyttelsen." Det kan godt være, at Miljøstyrelsen har lavet sådanne beregninger. Det er bare ikke de beregninger, som har været fremlagt for de politiske beslutningstagere eller befolkningen. De beregninger, som har været forelagt Folketinget og befolkningen kommer fra SNS, er lavet af COWI, og ligger langt over tallene fra Miljøstyrelsen. Hvis man ser på COWI''s beregninger og laver et lavt budget for løsningen, lander man på mindst 275 mio. kr. Unægtelig noget af en forskel. Man forholder sig heller ikke til de biotopmæssige scenarier af en vandstandshævning, som SNS via COWI i flere omgange har præsenteret, nemlig en gigantisk rør- og pilesump, som ved gud ikke er specielt fremmende for hverken biodiversiteten eller de sjældne planter. Faktisk misser mar her en af de vigtigste pointer fra undersøgelserne i Åmosen, som netop påviste, at de mest interessante områder, ud fra et sjældenhedskriterie, var de tørre lyng. Vandstandshævningen i Åmosen har et arkæologisk formål - IKKE et biologisk!

/Torben

Kommentér

Thomas Eske Holm
#5 Kommentar postet d. 22-01-11 kl. 16:17. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Krondyr omtales i kapitlet om genetisk diversitet og det er i den sammenhæng ikke relevant at omtale markskader. Hvis du vil vide mere præcist hvornår krondyret var tæt på udryddelse, står det jo beskrevet i den nævnte reference.

Mht Åmosen er det netop beskrevet på side 137 at fortidsminderne er truede af udtørring, implicit at dette er formålet. Kapitlet omhandler velfærdsøkonomiske aspekter af naturgenopretninger og refererer til en rapport fra Miljøstyrelsen, netop bestilt af SNS, der omhandler en samfundsøkonomisk analyse af forskellige scenarier af en naturgenopretning. Jeg synes du igen her skal læse referencen og se om der er tale om samme scenarier, frem for at beskylde noget for manipulation.

Kommentér

Poul Evald Hansen
#6 Kommentar postet d. 22-01-11 kl. 16:29. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Tidspunktet for rapporten er godt. Det ser ud til, at den er blevet hørt og set - også i offentligheden uden for eksperternes kreds.

Kommentér

Torben Møller-Nielsen
#7 Kommentar postet d. 22-01-11 kl. 19:32. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Når man skriver, at kronvildtet har været tæt på udryddelse pga. jagt i nyere tid i samme "åndedrag" som man man taler om harens problemer, så giver man det indtryk, at kronvildtbestanden med nød og næppe og på trods overlever. Det er ganske enkelt ikke sandt. Markskaderne forvoldt af kronvildtet illustrerer dette ganske godt. Jeg forholder mig her ikke til den genetiske sammensætning, men udsagnet om jagten som den store synder "i nyere tid".

Mht. Åmosen, så er der tale om manipulation i rapporten! En rapport fra DMU, som, går jeg ud fra, ønskes at blive taget alvorligt og som evt. kan danne grundlag for fremtidige tiltag, bør opsøge de nyeste og mest relevante kilder. Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen hører ikke blandt disse! Hvis man havde gjort sig den ulejlighed, at undersøge/læse/analysere de rapporter, som blev fremlagt af COWI/SNS i 2006 til befolkningen og som dannede grundlag for Folketingets beslutning ved Finansloven, så er det ganske andre tal, som kommer frem. COWI''s tal lå på ca. 170 mio., hvilket blev ført videre gennem systemet. I Foreningen til bevarelse af naturen i den Østlige Åmoses høringssvar (kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvireres fra undertegnede), blev det godtgjort, at dette tal var mindst! 100 mio. for lavt. "Naturgenopretningen" i Åmosen er et gigantisk projekt, større end Skjern Å, som Friluftsrådet har kæmpet for siden 1972, og som ikke har en skid med naturgenoprettelse at gøre, men derimod arkæologi.

Når man i jeres rapport vælger at fremføre tallene og argumenterne fra Miljøstyrelsens "undersøgelse" (som i parantes bemærket næppe heller holder til et kritisk gennemsyn), så er det disse oplysninger, som politikerne ser og bemæker og eventuelt træffer afgørelser på. Så er det manipulation af de folkevalgte, for man (I) giver dem ikke de rigtige oplysninger, men blot et delresultat fra før, man egentlig vidste bedre. Var det Miljøstyrelsen, som stod for projektet? Nej. Var det Skov- og Naturstyrelsen? Ja. Svarer tallene fra Miljøstyrelsen til de tal, som SNS videregav til Folketinget? Nej. Er det så de forkerte tal, som er medtaget i jeres rapport? Ja! Er det manipulation? Ja!

Det er bare ikke godt nok!

/Torben

Kommentér

Anders Michaelsen
#8 Kommentar postet d. 23-01-11 kl. 09:35. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
De enkelte tilbageværende planter af Klokkelyng jeg så for få år siden, på nogle af resterne af den gamle højmose i denøstlige ende af Åmosen kunne vidst godt tænke sig at det blev lidt fugtigere igen...!

Omvendt lyder det ikke usandsynligt at en generel vandstandshæving vil medføre pil- og rørskov, så naturmæssigt set er det sikkert ikke sort eller hvidt mht. at hæve vandstanden; det er nok mere ønskeligt nogle steder end andre.Det vil heller ikke være smart hvis næringsrigt drænvand oversvømmer næringsfattige dele. Der kunne måske differnetieres ved lidt snedigt arbejde med at lukke nogle grøfter i delområder.

Men ingen kan vist mene at det vil være skidt for arkæologien hvis vandstanden kom op i hele området.

Når du nu skyder på DMU''s reference Torben, skulle du måske forsyne dit indlæg med en reference til den rapport fra COWI/SNS du omtaler, så kan man ligesom bedre selv grave videre i begge referencer og selv vurdere - hvis man orker.

Og så fornemmer man at du personligt har nogle interesser i sagen, ellers virker din grad af harme lidt besynderlig? Ejer du jord som vil tabe værdi for dig?



Kommentér

Poul Evald Hansen
#9 Kommentar postet d. 23-01-11 kl. 10:27. Emne: Tabet af biodiversitet fortsætter i den danske natur
Jeg synes altså det er en total afsporing af diskussionen af begynde at diskutere enkelte fotos og forskellige analyser og modeller for naturgenopretning i specifikke områder, hvor der måske eller rmåske ikke stadig vokser klokkelyng.

En sådan rapport skal jo udtrykke en generalisering af nogle tendenser. Analyse, kritik og ros bør gå på om og i hvilken grad denne generalisering lykkes. Vi er alle i stand til at finde større og mindre hår i suppen; og jeg har fundet adskillige; men det vil være en total afsporing at fokusere på dem nu.

Personligt synes jeg generaliseringen af udviklingstendenserne for den danske natur lykkes ret godt - og at vi i høj grad kan være tjent med rapporten.

Skulle jeg komme med noget konstruktiv kritik, så ville det være, at den bynære natur har fået lidt for lidt vægt. Det samme gælder de forskellige menneskeskabte naturtyper af nyere dato som grusgrave, kalkgrave o.s.v. Den artsrige natur vi drømmer om er jo forbundet med noget guldaldernatur (vidtstrakte, lysåbne, afgræssede enge og overdrev og heder o.s.v.) - som hører en svunden produktionsform til, og som aldrig kommer igen. Vi forsøger stedvis at bevare den ved museumsagtige tiltag, og der er er der i sig selv intet galt i, der er på kort sigt intet andet at gøre.

Man burde i stedet se på, hvordan man kan infører produktionsformer, hvor de lysåbne, artsrige samfund i det åbne land fremstår som en naturlig del.

Og tilsvarende, hvordan man i f.eks. skovene får mere artsrig og urørt skov som en naturlig del af produktionsformerne.

Der er mange arter fra "guldaldernaturen" der har det hårdt og forsvinder. Der kommer også en del nye til, bl.a. som følge af klimaændringer og bevidst og ubevidst menneskespredning. Mange arter som vi opfatter som vilde er kommet til landet ved menneskets hjælp lige fra bondestenalderen og til nu.

Situationen er alvorlig og billedet overordnet negativt. Men jeg kunne godt have ønsket mig en lidt grundigere analyse af de forskellige tendenser.

Men jeg er jo en, der altid skal kritisere et eller andet . Og det skal ikke skygge for, at rapporten er et værdifuldt tiltag, der kommer på et meget, meget belejligt tidspunkt her, hvor vi snart skal have valg og efter alt at dømme også får et regeringsskifte. - Det er en central opgave for alle os at bringe natur og miljø ind i den kommende valgkamp.



Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator