Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. januar 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Morten DD Hansen
WANTED: Asiatisk citrustræbuk (Læst 12525 gange) Postet d. 17-06-11 kl. 14:34
WANTED: Asiatisk citrustræbuk (Plantedirektoratet holder i disse uger ekstra udkig efter en skadelig træbuk. Nærmere betegnet den a)
Morten DD Hansen har vedhæftet dette billede
Plantedirektoratet holder i disse uger ekstra udkig efter en skadelig træbuk. Nærmere betegnet den asiatiske citrustræbuk (Anoplophora chinensis). Træbukken med den sorte krop med hvide pletter og lange følehorn er yderligst skadelig for en lang række træer, herunder bl.a. ahorn, poppel og brik.

Dyret er blevet konstateret i Odense, og efter offentliggørelsen af de første fund, har en borger henvendt sig med billeder af en bille fra sidste år. Så den er her altså!

Træbukken er svær at komme af med, når den først har etableret sig. Det er nemlig ikke umiddelbart til at se, at et træ er angrebet, da de voksne træbukke lægger deres æg under barken på sunde træer. Efter klækning gnaver larven tunneler inde i de nedre dele af stammen og i rødder. Den forpupper sig inde i gangene, og det kan tage op til tre år afhængigt af klima og føde, før den voksne træbuk forlader træet gennem et rundt udgangshul.

Plantedirektoratet gør derfor alt hvad de kan, for at forhindre spredning af træbukken. I den forbindelse vil vi naturligvis gerne høre fra dig, hvis du ser en træbuk eller træer med symptomer på angreb fra en.

Citrustræbukken er en 2.5 cm – 3.5 cm lang bille, sort med hvide pletter. Følehornene er længere end kroppen og består af sorte led med en blågrå base. Den blågrå farve ses også tydeligt på benene.

Larven er benløs, creme-hvid og op til 4.5 cm lang, som fuldt udvokset før forpupning.

De mest tydelige symptomer på angreb er 0.6 – 1.1 cm runde udgangshuller lavet af den voksne nyklækkede træbuk nederst på stammen. Der kan også findes gnavspåner i udgangshullerne og i små bunker ved foden af de angrebne træer.

Hvis du ser en træbuk med signalement som beskrevet ovenfor, skal du fange den og tage et billede af den/eller det angrebne træ og sende det til Plantedirektoratet via mail eller telefon. Husk kontaktoplysninger, så vi kan oplyse dig om det er den skadelige træbuk eller ej.

E-mail: fropla@pdir.dk

Tlf. 45 26 39 15

Faktaark: - se linket HER

Presseomtale: - se linket HER

Artiklen er lagt på F&N efter aftale med Plantedirektoratet.

Kommentér

Sofus Ryge Petersen
#1 Kommentar postet d. 17-06-11 kl. 14:43. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Og så er der jo i øvrigt en Ipod på højkant hvis man finder et af dyrene i Næsbyhoved-Broby området inden på mandag: - se linket HER

Kommentér

Kim Petersen
#2 Kommentar postet d. 17-06-11 kl. 14:50. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Der var en til bestemmelse her på FogN for et par år siden.

- se linket HER

Kommentér

Christiane Scheel
#3 Kommentar postet d. 17-06-11 kl. 17:56. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Den træbuk, der blev fundet i 2008 var Asiatisk træbuk, Anoplophora glabripennis, - en fætter til citrustræbukken. Den er lige så skadelig, og Plantedirektoratet holder øje efter begge arter.

Kommentér

Martin Bjerg
#4 Kommentar postet d. 18-06-11 kl. 10:40. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Ja det kan jo også være der kommer nogle Egebukke eller Monochamnus''er med i købet.

Kommentér

Lars S. Madsen
#5 Kommentar postet d. 20-06-11 kl. 09:59. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Ja man kan jo ikke lade være med at være bekymret for at alle mulige træbukke aflives i panik og i iver efter at vinde en ipod. Det er jo ikke alle mennesker der er lige opmærksomme på artskendetegn...

Derudover er det vel forholdsvis usandsynligt at to træbukke fra samme træ kan være årsag til en levedygtig population?



Kommentér

Henning Pedersen
#6 Kommentar postet d. 20-06-11 kl. 10:09. Emne: WANTED: Asiatisk citrustræbuk
Jeg har i sidste uge orienteret Plantedirektoratet om, at på Gul & Gratis sælges kræet for kr. 3000,- for en han og en hun!!

mvh Henning

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator