Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Martin Bjerg
Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark (Læst 29772 gange) Postet d. 19-06-11 kl. 20:36
Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark (Scoliocentra brachypterna (Loew, 1873) a new Heliomyzid Fly (Diptera, Heleomyzidae) for Denmark.

)
Martin Bjerg har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (1024 x 451)

Scoliocentra brachypterna (Loew, 1873) a new Heliomyzid Fly (Diptera, Heleomyzidae) for Denmark.

In this article a new Heliomyzid Fly for Denmark is presented. One specimen were found in Northern Sealand: Dania, NEZ, UB 39, Allerød, 12.iii.2011, 1 female, leg. Martin Bjerg, det. Andrzej Woznic. The specimen was found on a sugarrope in a garden.

Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark

I efteråret 2010 og foråret 2011 samlede jeg lidt diverse fluer i min have i Allerød som et led i lille hygge-projekt med at undersøge hvilke arter, der kom til sukkerlokning. Walther Gritsch var så venlig at bestemme arterne for mig i et par tråde her på F&N. Flere gode eller halvgode arter kom til snorene, blandt andet 2. danske fund af Musciden Lispocephala brachialis (Rondani, 1877), den halvsjældne Kærflue Pherbellia ventralis (Fallen, 1820) og den ligeledes halvsjældne Muscide Lispocephala alma (Meigen, 1826). Se trådene her

- se linket HER og - se linket HER .

Enkelte fluer blev dog kun fotograferet, og forsøgt bestemt i diverse tråde fx - se linket HER, som skulle vise sig at blive mere end en Flue sp til harddisken. Desværre kunne Walther, trods hårdt arbejde, ikke komme helt frem til sikker bestemmelse og endte med Heleomyza sp. Derefter jeg prøvede også lige på DipteraInfo - se linket HER, hvor arten ret hurtigt blev foreslået til at være Scoliocentra brachypterna (Loew, 1873). Eneste hage ved den bestemmelse var, at Scoliocentra brachypterna ikke var kendt fra Danmark, hvor kun de nærtstående Scoliocentra confusa (Wahlgren, 1918) og Scoliocentra villosa (Meigen, 1830) er listet (Allearter.dk). Efter lidt skriven frem og tilbage på DipteraInfo dukkede Andrzej Woznica op. Han er dr. på universitet i Wroclaw og en af Europas førende autoriteter indenfor Heleomyzider. Efter upload af lidt supplerende billeder var Scoliocentra collini (Woznica, 2004) udelukket og diagnosen sikker; det var Scoliocentra brachypterna, som hermed bliver den 3. danske Scoliocentra-art.

Slægten Scoliocentra er en del af Heleomyzidae (ca. 650 arter), på dansk Sumpfluer, og omfatter 3 danske og mindst 11 europæiske arter. Det er små fluer på 6-9 mm længde, tegnet i brunlige, grålige og sorte farver. De 10 europæiske arter minder meget om hinanden og kræver special-litteratur for at bestemme. En feature som adskiller de Scoliocentra fra de andre Heleomyzider er, at prosternum kun har et par hår. Arternes larver lever fortrinsvis af henfaldende plante- eller dyremateriale samt svampe.

Udbredelsen i Danmark af de to andre danske Scoliocentra-arter er temmelig dårligt kendt, da fluerne jo ikke er blandt de bedst undersøgt grupper i den danske fauna. Men sandsynligvis er hverken S. confusa, S. villosa eller S. brachypterna særlig sjældne i Danmark, da de alle tre er kendt fra de fleste lande omkring os.

Det danske eksemplar af S. brachypterna blev fundet siddende på stammen af en japansk kirsebær i min have på sukkerlokning. Det er nærliggende at antage, at S. brachypterna har en yngle-population i nærheden af min have, som ligger naturnært i nærheden af skov og sø, og herfra er blevet tiltrukket af sukkerlokningen. Det vil forhåbentligvis kunne lade sig afgøre indenfor de næste par år.

Da det irriterer mig en anelse, at jeg ikke har arten på nål, vil jeg prøve at se, om det ikke er muligt at fange et eksemplar mere, så den nye art, kan blive ordentligt fotograferet. Men sjovt har det været at se, at en hvilken som helst dansk villahave kan bidrage med nye arter for Danmark, bare man ikke forventer Pattedyr, Dagsommerfugle eller lignede højprofilerede arter.

Tak til Walther Gritsch for råd, gennemlæsning og vejledning.

Referencer:

Woznica, A.J., 2004: Redescrip-tion of Scoliocentra (Leriola) brachypterna (Loew, 1873) (Diptera: Heliomyzidae) with descrip-tion of a new species from Europe. Polskie Pismo Entomologiczne, vol. 73, p. 327-338.

Kommentér

Ruth Ahlburg
#1 Kommentar postet d. 19-06-11 kl. 22:25. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Stort tillykke herfra!

Mvh Ruth

Kommentér

Erik Rald
#2 Kommentar postet d. 19-06-11 kl. 22:40. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Fugleognatur rules

Kommentér

Marianne Graversen
#3 Kommentar postet d. 20-06-11 kl. 10:23. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Det er godt .

Tillykke med fundet.

/Marianne

Kommentér

Martin Bjerg
#4 Kommentar postet d. 20-06-11 kl. 13:50. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Tak for det. Ja haver er ikke af vejen. Ulve og Svalehaler kommer jo nok ikke forbi, men hvis man kan nøjes med mindre, så er der muligheder...... især, når der er nogle, der som her, gider at bestemme kræene.

Kommentér

Klaus Jensen
#5 Kommentar postet d. 20-06-11 kl. 20:49. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Hej

Tillykke med fundet og samarbejdet, det ser ud til at i hygger jeg henover vinteren

mvh

Klaus

Kommentér

Anni Lene Nielsen
#6 Kommentar postet d. 21-06-11 kl. 13:06. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Hej Martin

Til lykke med dit nye artsfund og den flotte beskrivelse af bestemmelsesarbejdet. Og endnu mere til lykke med din overgang til det muliges kunst, som kan udrette det umulige i en almindelig have

Venlig hilsen Anni

Kommentér

Mogens Jørgensen
#7 Kommentar postet d. 22-06-11 kl. 09:38. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Hej Martin

Godt gået og TILLYKKE.

Venlig hilsen

Mogens

Kommentér

Thomas Riedel
#8 Kommentar postet d. 22-06-11 kl. 13:00. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark


Kommentér

Klaus Thommesen
#9 Kommentar postet d. 22-06-11 kl. 15:47. Emne: Scoliocentra brachypterna Loew 1873 en ny Sumpflue for Danmark
Flot og spændende

MVH Klaus

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator