|
|
|
Artsbestemmelse af guldbasser
Guldbasser er store, flotte og eksotisk udseende biller, som hører til torbist-familien. To arter er ret almindelige i Danmark, og mange har set dem, når de om sommeren sidder i blomsterne på hyld, roser, mjødurt og skærmplanter, eller når de flyver omkring i solskinnet. Vore to almindelige arter, Grøn guldbasse og Kobberguldbasse, ligner overfladisk hinanden meget og kan være vanskelige at identificere efter et foto. Derfor er det vigtigt at gøre iagttagelser i felten eller tage et eksemplar som belæg, hvilket man dog kan være ked af med så smuk en bille. Ser man dem nærmere an, er der flere tydelige forskelle på de to arter, nok til, at de placeres i to forskellige slægter, ligesom der også er vigtige forskelligheder i deres levevis. Grøn guldbasse (Cetonia aurata): Længde 14-22 mm. Oversiden er som regel skinnende metalgrøn, men kan være oliven- eller kobberfarvet, normalt med spredt, lang behåring, som dog kan være afgnedet. På oversiden et mønster af hvide pletter, som i reglen er begrænset til dækvingerne eller kan mangle helt. Dækvingerne har to længderibber og udvides en smule bagtil. Hovedet med en tydelig, midtstillet længdekøl. Benene mere spinkle end hos Potosia cuprea. Levevis og udbredelse: Larven lever i trøskede stammer og stubbe, fortrinsvis af løvtræer. Dens udvikling er antagelig flerårig på vore breddegrader. Den forekommer især i gammel løvskov, har en sydøstlig udbredelse i Danmark og findes ikke i de nordvestlige egne af Jylland. Kobberguldbasse (Potosia cuprea): Længde 14-20 mm. Oversiden er oliven- eller kobberfarvet, mindre skinnende end den foregående art og så godt som uden behåring. Den har altid et mønster af hvide pletter på dækvingerne og ofte tillige mindre hvide pletter på forbrystet og undersiden. Der er ingen tydelige længderibber på dækvingerne, som bliver lidt smallere bagtil. Hovedet uden skarp længdekøl. Benene noget kraftigere end hos Cetonia aurata. Levevis og udbredelse: Larven lever som regel i boet hos rød skovmyre. Den synes ikke at være en vellidt gæst, men opnår tilsyneladende beskyttelse i tuen. Den er udbredt i egekrat og nåleskove, og findes også i mere åbent, hedeagtigt terræn. Udbredelsen ligner således den røde skovmyres, den mangler i tætte løvskove, er i Danmark sjælden i de sydøstlige landsdele, men ret almindelig i de magre egne af Jylland. Stor guldbasse (Liocola marmorata) er også kendt fra Danmark. Den er gennemsnitligt større (20-27 mm lang) og mere mørk i farven end de to almindelige arter. Den har tidligere haft nogen udbredelse på Øerne, men er ikke fundet siden begyndelsen af 1900-tallet og regnes nu for forsvundet i Danmark. Pragttorbister (Gnorimus spp.) kan minde en del om guldbasser, de har dog et spinklere forbryst, betydeligt længere ben og er meget sjældne i Danmark. Referencer: Hansen, V., 1925: Torbister. – Danmarks Fauna bd. 29. Jørum, P., 2005: Torbister. – redlist.dmu.dk |
