|
|
Snehare-dna fundet i danske harer
Helt overraskende har danske forskere fundet dna fra svenske sneharer i 4 % af danske brune harer. Bag opdagelsen står Tina Fredsted, ph.d.-studerende ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, i samarbejde med forskere på Center for Bioinformatik (BiRC), Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. I Danmark har vi hidtil troet at der kun er én art af harer, nemlig den brune hare, men forskere har nu ved et tilfælde opdaget at det ikke er hele sandheden. Ved en genetisk undersøgelse af harer fra otte forskellige steder i Danmark, blev der overraskende fundet blandinger af brune harer og sneharer to forskellige steder på Sjælland, to steder på Falster og på Bornholm. I modsætning til hvad man hidtil har troet, består den danske harebestand altså ikke kun af "rene" brune harer, men også af blandinger mellem brune harer og sneharer. Danske blandingsharer kommer fra Sverige Sneharer forekommer ikke naturligt i Danmark, men de nye genetiske analyser viser med sikkerhed at 4 % af de undersøgte harer indeholder snehare-dna i cellernes mitokondrier. En sammenligning med snehareprøver fra hele Europa viser endvidere at det er de svenske sneharer der er tættest beslægtede med disse danske blandingsharer. I Nordsverige er sneharen naturligt hjemmehørende og i det centrale Sverige lever sneharer side om side med brune harer, som er indført til jagt. I disse områder har man også fundet blandinger mellem brune harer og sneharer, og svenske forsøg har vist at sneharehunner kan parre sig med brune harehanner, men ikke omvendt. Svenske harer er enten indvandret eller undsluppet Sneharen findes slet ikke i det sydlige Sverige, men forskerne har to sandsynlige forklaringer på hvorfor der findes genetisk materiale fra sneharer i danske harer. Enten er det blandingsharer fra Sverige der en gang imellem løber over isen om vinteren, eller også er de undsluppet fra nu lukkede harefarme i Danmark. Fundet af snehare-dna er sket i områder af Danmark der ligger tæt på Sverige, men da ingen fynske og kun få jyske harer er blevet undersøgt, er det uvist om et lignende billede tegner sig her. Hvis det viser sig at snehare-dna er koncentreret til Østdanmark vil det støtte hypotesen om blandingsharer der er indvandret fra Sverige. En anden forklaring på forekomsten af blandingsharer i Danmark kan være tidligere import af svenske blandingsharer til danske harefarme. Harerne blev avlet til jagt i Sydeuropa, og farmene blev forbudt og nedlagt i begyndelsen af 1990erne. Harerne kan dernæst være sluppet løs eller stukket af fra farmene og senere have parret sig med de danske fritlevende harer. Betydning for harebestanden Forskerne ved ikke endnu hvilken betydning det har for den enkelte brune hare at bære på snehare-dna. Dette kan vise sig at have negativ indflydelse på den danske harebestand, da sneharer ikke lever vildt i Danmark og derfor ikke er tilpasset det danske klima. Forskerne bliver derfor nødt til at tage denne genetiske opblanding i betragtning i fremtidige genetiske og demografiske studier af de danske harer. De danske jægere vil sikkert ærgre sig over at sneharen vejer lidt mindre end den brune hare, mens det for begge arter gælder, at hunnerne er tungere end hannerne. Ydermere får sneharerne både færre og mindre kuld unger end den brune hare, men om dette også gælder blandingsharerne ved forskerne endnu ikke. Det bliver heller ikke let at genkende blandingsharerne, da de sydligste svenske sneharer ikke bliver hvide om vinteren, men blågrå med brune aftegninger i hoved og på forben. Fundet af snehare-dna i danske harer lægger selvfølgelig op til at undersøge hvor udbredt snehare-dna er i den danske harebestand og hvilken betydning det præcist har for harernes biologi. Derfor skal forskerne nu i gang med at søge midler, indsamle materiale og udvikle metoder til at kunne analysere et større antal harer fra hele Danmark. Studierne er netop publiceret i tidsskriftet BMC Ecology, og er udført af biolog og ph.d.-studerende Tina Fredsted fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet i samarbejde med biolog og ph.d.-studerende Trine-Lee Wincentz fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet samt lektor Palle Villesen fra Center for Bioinformatik (BiRC) ved Aarhus Universitet. Læs mere på: Introgression of mountain hare (Lepus timidus) mitochondrial DNA into wild brown hares (Lepus europaeus) in Denmark Tina Fredsted, Trine Wincentz and Palle Villesen BMC Ecology 2006, 6:17 doi:10.1186/1472-6785-6-17 www.biomedcentral.com...17 (artikel) Yderligere oplysninger: Ph.d. studerende Tina Fredsted Biologisk Institut, Genetik og Økologi, Aarhus Universitet Tlf.: 86765228/61708100, E-post: tina.fredsted@biology.au.dk Lektor Palle Villesen Center for Bioinformatik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Tlf.: 89423099/61708600, E-post: palle@birc.au.dk Ph.d. studerende Trine-Lee Wincentz Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgelser Tlf.: 89201523, E-post: tlwj@dmu.dk |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.