Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Fotografering og digiscoping -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Jørgen Grønbjerg
Sensor-rensning (Læst 2562 gange) Postet d. 11-09-11 kl. 23:33
Jeg har konstateret snavs på sensoren på mit kamera (DSLR).

Jeg ved man kan få gør-det-selv-sæt til at rense sensoroverfladen, men tror ikke jeg "tør"! Er der nogen der har erfaringer med selv at rense sensoren, eller er det blot at indlevere til nærmeste foto-shop?? Hvad koster en sensorrensning på værksted?

Mvh Lars Jørgen

Besvar | Kommentér

Frank Overgaard Nielsen

Svaraktivitet:
    
(9)
#1 Svar postet d. 11-09-11 kl. 23:51. Emne: Sensor-rensning
Hej

Hidtil har jeg klaret mig med en god kraftig blæsebold som jeg anvender udendørs på en stille dag når jeg synes "nulleret" tager overhånd, har virket fint indtil videre..

mvh

Frank

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Anders Tvevad

Svaraktivitet:
    
(69)
#2 Svar postet d. 12-09-11 kl. 00:03. Emne: Sensor-rensning
Du skal turde rense din sensor selv! Det er nemlig ikke farligt. Det værste, der kan ske er at værkstedet spørger "Nååh, du har selv prøvet at rense sensoren...?". Det beskyttelsesglas, der sidder over sensoren (og som er det, der er beskidt) er hårdt som glas og ridses ikke, med mindre du prøver at rense med sandpapir og skruetrækker.

0) Evt. en lup med lys i til at se støv, hår osv. Husk at støvet sidder på hovedet i f.t. på billederne.

1) Pustebold (gerne fra fra apoteket) til det løse - og normalt nok, hvis støvet ikke har siddet så længe, at det er groet fast som bussemænd. Pust nedefra og op, så støvet kan falde ud.

2) Sensorbørste a la Arctic Butterfly. (Lad derimod være med at købe en billig kosmetik- eller malerpensel med bløde nylonbørster - de ligner og ridser ikke, men er med garanti fedtede og tværer blot støvet ud i striber. - Jf. bemærkningen ovenfor...).

3) Rensepuder/rensepapir på spatel el.lign. + rensevæske. Til det skidt, der er groet fast. Derfor også den sværeste operation, som måske bør overlades til et værksted.

En rensning på værksted koster 3-500 kr.

Et rensesæt koster 3-4 gange så meget - men sparer hver gang udgiften til værkstedet. Se fx - se linket HER

Husk også, at en renset sensor sparer dig for mange timer foran komputteren med at sidde og dutte pletter ud på billede efter billede efter billede.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Svend Hansen
#3 Kommentar postet d. 12-09-11 kl. 00:09. Emne: Sensor-rensning
Jeg bruger også Franks metode. Jeg har en ørepuster fra apoteket, som blæser ganske kraftigt, men adskillige gange har det dog været nødvendig at bruge mekanisk rensning med sensor-swabs og en speciel vædske.

Jeg havde da også mine betænkeligheder i starten, men det er dog trods alt kun en glasplade, selv om der er et følsomt lag udenpå.

Mvh Svend

Besvar | Kommentér

Kim Biledgaard

Svaraktivitet:
    
(74)
#4 Svar postet d. 15-09-11 kl. 17:14. Emne: Sensor-rensning
Bare klø på med renseriet - Anders nævner mulighederne.

Efter at de forskellige indbyggede systemer til støvfjernelse er blevet indbygget i kameraerne, synes jeg ikke problemet er så stort. Men på et eller andet tidspunkt dukker der bare en nullermand op ....

En lille detalje er forøvrigt efter min mening overset: Støv på objektiv- og kameradæksel. Man kan passe nok så meget på, når man skifter objektiv, men hvad hjælper det, hvis dækslerne ligger og roder rundt i tasken og suger støv til sig. Sæt for det første dækslerne til kamera og objektiv sammen inden de ryger i tasken, så der ikke sætter sig støv på indersiden. Og sørg for at holde dem rene for støv. Her kan man fint med mellemrum bruge "luft på dåse", som naturligvis er bandlyst til kameraet (med mindre man vil ødelægge noget)! Nyere dæksler fra i hvert fald Canon er lavet af materiale, som ikke helt så begærligt suger støv til sig. Men helt undgå det kan man ikke.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#5 Kommentar postet d. 16-09-11 kl. 17:06. Emne: Sensor-rensning
Mange tak for svarene - især Anders''s meget grundige gennemgang af proceduren

Ja, jeg må se at komme i gang med at skaffe remedierne og få renset den sensor.

Mvh Lars Jørgen

Mvh

Besvar | Kommentér

Svend Hansen
#6 Kommentar postet d. 16-09-11 kl. 21:24. Emne: Sensor-rensning
Jeg giver dig lige et link til der hvor jeg køber sensorswabs og væske - se linket HER Det er ikke dyrere end en enkelt rensning ved fotohandleren og der er til mange gange.

Mvh Svend

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator