DMU (nu Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) overvågede i årene 1998-2005 intensivt effekterne af Miljøministeriets handlingsplan og forskede i risikoen for anskydning i forhold til blandt andet jagtform, skudafstand og træfsikkerhed. I planen blev tre jagtbare arter overvåget: edderfugl, kortnæbbet gås og ræv. For disse tre arter havde handlingsplanen en målbar effekt for andelene af individer med hagl i kroppen. For at fastholde en passende grad af fokus på problemet har Naturstyrelsen i perioden 2008-2011 bedt Nationalt Center for Miljø og Energi videreføre en overvågning af handlingsplanens effekter på de tre arter.

De nye undersøgelser tyder klart på, at handlingsplanens positive virkninger er fastholdt for edderfugl og ræv i 2008-2011. Intet i resultaterne tyder på, at andelen af anskudte individer igen er begyndt at stige, og resultaterne må fortolkes sådan, at de gode virkninger af handlingsplanen er fastholdt. For kortnæbbet gås er der indikationer på, at anskydningsraten er steget mellem 2005 og 2009-2011. I forhold til det forventede fald er der tale om en signifikant stigning.

Biolog Thomas Eske Holm forklarer, at væksten i bestanden af kortnæbbet gås har medført, at gæssene i dag spredes over langt større områder i Vest- og Nordjylland om efteråret, og at de forbliver i landet gennem hele efteråret.

”Disse forhold har givet et stigende jagtudbytte, men også medført, at gæssene jages i nye områder og af jægere, som ikke har erfaring med gåsejagt og ikke nødvendigvis har fået information om anskydning, skudafstande og jagtmetoder fra handlingsplanen,” siger Thomas Eske Holm.

Stigende jagttryk på kortnæbbet gås i Norge, hvor man ikke har samme fokus på anskydningsproblematikken som i Danmark, kan dog også være en medvirkende årsag til den stigende tendens. En del af de fundne hagl kan således stamme fra anskydninger under gæssenes ophold i Norge.

Anskydning af vildt. Nye undersøgelser 2008-2011. Thomas Eske Holm, Jesper Madsen & Lars Haugaard: - se linket HER