Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. februar 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
Skovrejsning og ny natur (Læst 1076 gange) Postet d. 18-10-11 kl. 12:48
Skovrejsning og ny natur

Der er trods alt gang i en del skovrejsning, og der bliver mere fremover.

Det ville være nyttigt at få indhøstet, bearbejdet og viderebragt/generaliseret erfaringer fra naturudviklingen i skovrejsningsområder. - Forhåbentligt der folk i DN, naturinteresserede, jægere og andre, der kan bidrage med erfaringer.

Vi har ikke meget, men dog noget, at hænge erfaringerne op på på nuværende tidspunkt, f.eks:

Kongelunden, ca. 200 ha. på det sydlige Amager, plantet 1818-45.

Julianehøj Skov ved Svanholm i Hornsherred, ca. 70 ha. plantet omkring 1880-1890, og p.g.a. hul i lovgivningen faktisk ikke fredskov, men godt beskyttet p.g.a. godsets naturvenlige og økologiske linje.

Vestskoven vest for København: ca. 1500 ha, hvoaf ca. 900 ha. skov, plantet fra 1967 og frem, plantningerne nu 97-98 pct. gennemført.

3-mileskoven op til Vestmotorvejen ved Køgebugt, plantet miodt i 1980erne.

Og der er da heldigvis en række andre eksempler på markant skovrejsning.

Det ser ud til, at der går mindst 1 trægeneration (ca. 120 år for bøg og ca. 160 år for eg) før man begynder at kunne tale om et klassisk skovmiljø med begyndende morbund, podsolering o.s.v. og udbredte forekomster af klassiske skovbundsplanter som anemoner, lærkesporer m.fl. - Flere skovbundsplanter har myrespredning og er langsomme til at indvandre. For dem med præstelus, der hænger ved tøj m.v. eller små lette frø, går det hurtigere.

Vi skal nok til at kigge på de arter og andre naturværdier, der optræder i den lange overgangsperiode til klassiske skovnatur, der vel varer af størrelsesordenen 100-150 år - eller lidt mere.

Jeg bor selv næsten op ad Vestskoven i Albertslund, og har fulgt den fra starten i 1967. Vi skal være i stand til at forklare charmen ved ny skov: hvordan og hvorfor, det er spændende at se arterne indfinde sig. Det kunne jeg skrive masser af sider om.

Det hjælper også gevaldigt på biodiversiteten, at man etablerer mange småsøer og andre vådområder i de nye skov.

Men jeg vil altså foreslå, at I bidrager med erfaringer m.h.t. naturudvikling i skovrejsningsområder



Besvar | Kommentér

john jørgensen

Svaraktivitet:
    
(1)
#1 Svar postet d. 07-11-11 kl. 15:57. Emne: Skovrejsning og ny natur
Hmm, erfaringer eller visioner?

Som sædvanligt er jeg mere vild end rådvild, (ja, jeg har opdaget at der er ulemper ved den tilgang), mit forslag er at sige jatak til skovrejsning, og derefter gå igang;

Helt fra starten af vil jeg skære huller i en del af træerne.

Hvilke må kloge hoveder fortælle.

Ihvertfald vil jeg mene at egene, måske halvdelen skal have en "kærlig" tur.

Vi må have gang i svampe og andet mikroliv.

Jeg ville også gerne sætte det som krav, at der tilføres frønnet/råddent/dødt ved, og jord fra en gammel skovbund med hjemmehørende arter til et nyt skovrejsningsprojekt.

Dette for at tilføre streptomycetter og andet godt.

Vandalismen skal tilstræbe at ligne angreb af fortidens vildsvin o.lign.

Ikke nødvendigvis en efterligning synsmæssigt, mere for at få samme effekt.

Ovenstående kan udføres så det ikke lige skæmmer hr og fru skovgæsts udsigt, altså et stykke fra vej og sti.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator