Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Vejr og vind -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Michael S. Jensen
Storm i morgen 27/11 (Læst 2646 gange) Postet d. 26-11-11 kl. 08:36
DMI lover storm. Et lavtryk, der forventes at komme ned omkring 975 hPa vil passere lige nord for Skagen midt på eftermiddagen i morgen.

Sammen med den ældste af ungerne har jeg kalibreret barometre her til morgen, så nu er vi klar til at følge en storm.

Trykket lige nu er 1004 hPa herude ved vestkysten.

I kan følge DMIs HIRLAM prognose over vind og lufttryk her: - se linket HER

Mvh Michael



Kommentér

Lars Pedersen
#1 Kommentar postet d. 26-11-11 kl. 13:12. Emne: Storm i morgen 27/11
Der findes også et norsk vejrkort, hvor man kan vælge forskellige danske byer og selv sætte flueben i hvilke kategorier, man ønsker vist:

Nedbør (på 1, 3 eller 24 timer), tryk, vind eller temperatur.

Man kan zoome på kortet og selv ændre tidspunkt med hele timers interval.

- se linket HER

Der ser det ud som om Skagen når allerlavest tryk søndag kl. 17, hvor man når ned på 978 hPa.. - se linket HER

I flg - se linket HER når Hirtshals "kun" ned på 981 hPa kl. 16 og 17.

Spændende om det giver nogle sjove fugle (fx sjældne måger) både under og efter stormen!

Mvh LP

Kommentér

Michael S. Jensen
#2 Kommentar postet d. 26-11-11 kl. 23:13. Emne: Storm i morgen 27/11
Hej Lars

Ja, det er en fin hjemmeside.

Nu har DMI i øvrigt udsendt stormvarsel.

Mvh Michael

Kommentér

Michael S. Jensen
#3 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 11:12. Emne: Storm i morgen 27/11
Jeg var lige en tur på Lønstrup Strand her til formiddag og regner med at tage derned igen når stormen topper midt på eftermiddagen.

Er ved at lave noget materiale om kystmorfologi og kystsikring, fruen (folkeskolelærer) skal bruge til et projekt i natur/teknik.

Et af formålene med projektet er at vise fordele og ulemper ved kystsikring, så i den kontekst kunne stormen ikke være kommet på et bedre tidspunkt.

Det bliver nogle vildt spektakulære billeder af bølgerne, der hamrer ind på kysten, æder af skrænterne og tæsker løs på høfderne.

Lidt tekst onm kystsikring og nederst på siden et billede af Lønstrup Strand. Lige nu går vandet helt op til den lave skrænt og bølgetoppene skyller over høfderne, der ligger på langs med stranden.

- se linket HER

Den nordlige del af Jammerbugten overgås kun af Skagen for så vidt angår sedimenttransport. Man har beregnet, at der årligt flyttes omkring 600.000 m3 sand nordpå langs kysten heroppe.

Trykket her er lige nu 980 hPa og det falder kraftigt. Vandstanden i Lønstrup er mindst 1 m over normalen.



Kommentér

Michael S. Jensen
#4 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 11:31. Emne: Storm i morgen 27/11
Hov! Der var jeg for hurtig. DMI regner med at stormen topper omkring kl 19 i Hirtshals med vindstød op til 35 m/s.

Jeg tager til Lønstrup ved to-tiden i eftermiddag. Skulle nogen af jer have lyst til at komme forbi og få en snak om vind og vejr - og blive blæst godt igennem - er jeg ham der render rundt dernede med fruen og tre børn og tager en masse billeder. Sort jakke, grå cowboybukser og vandrestøvler.

Mvh Michael

Kommentér

Kresten Hansen
#5 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 14:01. Emne: Storm i morgen 27/11
Uh-ha - kystsikring. Det emne kan godt give anledning til diskussion.

Tidligere var det om Mårup kirke skulle sikres, eller om naturen skulle gå sin gang.

Nu er det ny mole i Løkken - se linket HER

Eller hvad med Poul Jakobsens trykudligningsrør? - se linket HER

Vores hjemlige Farvandsvæsen kan nu også godt være med m.h.t. hjemmeside. Det er den jeg bruger - se linket HER

Kunne du for øvrigt ikke tænke dig at lave en strandvandringstur for F&N brugere fra fyret og sydpå? Jeg er sikker på, du kan fortælle en masse spændende om den strækning.

Storm i morgen 27/11 (Uh-ha - kystsikring. Det emne kan godt give anledning til diskussion. 
Tidligere var det om Mårup k)
Foto: Kresten
Kommentér

Michael S. Jensen
#6 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 15:53. Emne: Storm i morgen 27/11
Hej Kresten

Ja, kystsikring er kontroversielt og det er bl.a. også derfor, det vil være et godt emne for eleverne. Så kan de få et lidt større indblik i, hvad det går ud på og hvad konsekvenserne er.

Farvandsvæsnets hjemmeside er også fed, f.eks. hvis man vil følge med i, hvor de får våde tæer. Man kan f.eks. se på kortet, at de er 170 cm over normal vandstand i Løgstør lige nu, så de er oppe over kajkanten.

Til gengæld er de 71 cm i Hirtshals ikke voldsomt alarmerende.

Vi kan sagtens finde ud af at tage en F&N strandtur på et tidspunkt. Det kunne være hyggeligt.

Mvh Michael



Kommentér

Lars Pedersen
#7 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 17:33. Emne: Storm i morgen 27/11
Kl. 17:31:

Storm 29 m/s (med orkan 37,4 m/s i vindstød)

LP

Storm i morgen 27/11 (Kl. 17:31:

Storm 29 m/s (med orkan 37,4 m/s i vindstød)



:-O  LP)
Lars Pedersen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (818 x 686)
Kommentér

Michael S. Jensen
#8 Kommentar postet d. 27-11-11 kl. 18:10. Emne: Storm i morgen 27/11
Jep. Der er knald på.

For at kunne dokumentere stormens indflydelse på kystsikringen, har jeg været tre gange i Lønstrup i dag.

Kl 10, 14 og 17.

Her kl 17 var høfderne ikke længere synlige, bølgerne skyller med stor kraft ind over og er i gang med at æde sig ind til den gamle inaktive skrænt. Ca 200 m nord for Lønstrup, hvor der ikke er kystsikret, havde bølgerne nået skrænten, mens der 100 nord for mangler et par meter endnu. De ryger nok i løbet af aftenen.

Jeg stod der i 20 min her til aften og i den tid forsvandt der ca 40-50 cm af den lille fremskudte skrænt bag høfderne, der indtil for et par dage siden var 1,5 - 2 m høj.

Jeg tager derned igen så snart jeg får tid i starten af næste uge, og får et overblik over skaderne.

Og nu vil jeg i bad. Hele mit ansigt er smurt ind i salt og sand. Det knaser når jeg klør mig i håret.

Mvh Michael

Kommentér

Mathias Holm
#9 Kommentar postet d. 28-12-11 kl. 23:35. Emne: Storm i morgen 27/11
Spændende. Jeg har selv været ved Thorsminde i stærk storm, med orkanvindstød. Var du også ved Hirtshals den 9. december? Der var der godt nok også gang i den deroppe:

- se linket HER

Mvh. Mathias

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator