Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. januar 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Thomas Eske Holm
Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas (Læst 14460 gange) Postet d. 12-12-11 kl. 10:39
Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas (<b>Banebrydende DNA-forskning ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet vender op o)
Foto: wwwdeschandolsabinecom

Banebrydende DNA-forskning ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet vender op og ned på vores overvågning af naturen - et snapseglas søvand indeholder DNA fra hele søens dyreliv. En effektiv og billig metode, som vil få stor betydning for at få tjek på naturens mangfoldighed.

Klodens biodiversitet er i kraftig tilbagegang, og for eksperter verden over er det en næsten uoverkommelig udfordring at redegøre for denne tilbagegang. I dag overvåges truede arter ved hjælp af tidskrævende og kostbare undersøgelser foretaget af eksperter, som skal finde dyrene, hvor de lever metoder som dybest set ikke har ændret sig i hundrede år.

Men nu har tre forskere fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet) vist vejen for fremtidens naturovervågning. Det sker med en forsidehistorie i det ansete videnskabelige tidsskrift MolecularEcology, hvor deres opsigtsvækkende resultater viser, at en ny metode kan bruges til at overvåge truede dyrearter blot ud fra DNA-spor, som dyrene efterlader i vandmiljøet.

Gummistøvler vs. DNA

Forskningsholdet bag de nye undersøgelser er phd-studerende Philip Francis Thomsen og specialestuderende Jos Kielgast og Lars L. Iversen, som på tværs af fagområder har dokumenteret denne helt nye type naturovervågningsmetode. Ved at undersøge hundrede forskellige søer og vandløb med både eksisterende metoder (biologer i gummistøvler) og den nye DNA-baserede metode, dokumenterer forskerne, at DNA-detektion er effektiv, selv når dyrene er ekstremt fåtallige.

Vi har påvist, at vores DNA-detektionsmetode virker på en lang række forskellige sjældne dyrearter som lever i ferskvand.De efterlader alle DNA-spor i miljøet, som kan detekteres i meget små vandprøver fra deres levesteder. I vandprøverne har vi fundet DNA fra dyr så forskellige som fra odder til guldsmed...siger Philip Francis Thomsen.

DNA molekylerne følgermængden af dyr

Undersøgelsen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af DNA i miljøet og tætheden af dyr i et bestemt område. Dermed ser det ud til, at den nye DNA-detektionsmetode kan bruges til at estimere bestandsstørrelser. Dette er afgørende i forbindelse med overvågning af sjældne dyr, hvor man ofte ønsker at vide, om bestanden er stor eller lille.

I FN er man enige om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men en forudsætning er, at man kan gøre ordentlig status over arterne. Her vil den nye metode gøre det billigere og hurtigere at finde de steder, hvor de truede arter er og dermed prioritere indsatsen til gavn for naturen både herhjemme og i resten af verden, siger Jos Kielgast.

De nye opdagelser viser, at DNA-spor findes overalt i vandmiljøet. Forskerne bag undersøgelsen mener, at i princippet kan metoden også bruges i mange andre sammenhænge end i forbindelse med truede dyrearter eller overvågning af biodiversitet. Fx vil det være muligt, mener forskerne, at fiskekvoter i fremtiden kan estimeres ud fra DNA-sporfremfor fangster.

Download artiklen

Artiklen kan downloades her: - se linket HER

Kommentér

Svend Hansen
#1 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 13:15. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Det lyder meget interessant og brugbart. Kan man tænke sig at det kunne bruges ved målinger i regnvand/dræn og der sige noget om diversiteten på land, eller vil DNA''et gå tabt under "transporten"?

Mvh Svend

Kommentér

Sofus Ryge Petersen
#2 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 13:27. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Biologerne går en kedelig fremtid i møde :-s

Kommentér

Henrik Hestbech
#3 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 14:05. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Det er ret syret og sciencefictionagtigt, synes jeg. Vildt fedt, hvis man kan detektere dyr fra et helt vandløbssystem med en enkelt vandprøve... Så skal man bare lige finde ud af hvor i vandløbssystemet, de er.

Har lige talt med en ven og kollega om det. DNA er i nogle tilfælde noget, der ikke lige nedbrydes - Eske Villerslev har selv udvundet brugbar DNA fra flere 1000 år gamle grønlandske lig. Kan metoden mon risikere at give falsk positiv for noget, som ikke længere findes?

Hvis man har et vandløb med en udledning af spildevand et sted, fx fra et dambrug, en virksomhed eller et kommunalt renseanlæg. Så ved vi, at der er meget stor risiko for, at der på et eller andet tidspunkt sker en forringelse af forholdene umiddelbart nedstrøms udledningen. Derfor har tilladelsen til udledning som regel en passus om, at der ikke må ske en forringelse ud over en eller anden grænse.

Det er typisk noget, man sikrer ved smådyrsundersøgelser i vandløbet, fordi smådyrene har en livscyklus på et eller flere hele år. Hvis smådyrene er væk, kan det betyde at der inden for det sidste år har været en uacceptabel hændelse. Hvis smådyrene er der, har der inden for det seneste år været gode forhold for dem.

Lige præcis den slags undersøgelse vil DNA analysen da ikke kunne afløse, eller hvad?



Kommentér

Poul Evald Hansen
#4 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 14:16. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas

Indimellem gøres der fancy opdagelser, der ser perspektivrige ud, men hvor man lige skal spise brøde til.

Jeg tror ikke biologerne går en kedelig fremtid i møde. I vandløb kan man f.eks. ikke vide, hvor opstrøms DNAen kommer fra. Det samme gælder søer med tilløb. Egentlig har metoden kun lidt perspektiv med søer uden tilløb eller i hvert fald søer, hvor der ikke ligger søer opstrøms.

Derudover kan man ikke bruge metoden til vurdering af bestande og samfund og hvor godt arterne har det på stedet, selv om man vel principielt og så bør kunne bruge metoden til kønsbestemmelse.

Metoden har f.eks. perspektiv, hvis man vil finde ud af om LochNess-uhyret findes eller ej, forudsat man kender dets DNA. Men på den anden side: der findes jo også fossilt DNA. Hvis LochNesssøen har afløb til Nordsøen, vil vi eventuelt også kunne finde beviser for dyrets eksistens, hvis metoden er følsom nok.

Måske har en bæver, en odder eller en mink tisset i vandet et eller andet sted opstrøms. Men hvor? Og hvad hvis DNAet stammer fra noget subfossilt materiale i sedementet.

Og man må vel også finde ud af, hvor gammelt DNAet er, hvis det skal give mening. Der findes massser af fossilt og subfossilt plante- og dyreDNA i sedimentet. Hvis man finder ud af, at der er Hvas Avneklippe eller Hornnød ved søen, så er det sikkert ud fra subfossile spor. Hvad stiller vores håbefulde student så op?

Min vurdering: 5 pct. realitet og brugbarhed, 95 pct. flop. Jeg har ingen interesser i det her. Hvis metoden på et tudspunkt skulle bliver operationel, vil jeg for længst være gået på pension. Jeg synes, metoden har mere perspektiv for pollen- og sedimentanalyser, hvor man vil udrede historikken for søen og dens dyreliv.

Derudover vil metoden være et fremragende redskab for biologer uden økologisk forståelse!

Og dem er der jo en del af.

Kommentér

Henrik Hestbech
#5 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 14:27. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Kan metoden bruges til at opdage nye dyrearter? Eller arter, som man ikke var klar over fandtes et givent sted? (DNA-analysen skal vel kende den DNA, den leder efter, ikke?)

Kan man "snyde" metoden ved at hælde vand fra et godt vandløb ned i et dårligt vandløb, eller hvis en lystfisker, lystsejler eller tilsvarende tager vand fra et vandløb med til et andet? Hvor længe går der førend "snyd" ikke længere kan detekteres?

Jeg kan se et potentiale i, at DNA-metoden måske kan frigive en smule arbejdskraft fra overvågning af tilstand til mere målrettet tilsyn med specifikke steder, uden at overvågningen forringes. Dvs man kan få en lille smule mere naturarbejde for pengene.

Tænk hvis man kunne opdage nye, levedygtige bestande af et eller andet. Stør ude i Europa. De må findes andre steder end den ene flod nede i Frankrig. Perlemuslinger. Lokalt formodede uddøde slørvinger og andet spændende. Odder på Sjælland? Som man så efterfølgende kan sikre bedre beskyttelse.

Kan metoden bruges på landjorden - fx på skovbundsprøver?



Kommentér

Martin Hesselsøe
#6 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 20:18. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
DNA analyser som supplement til feltbiologiske undersøgelser skaber en helt nye muligheder for feltbiologien.

I Amphi Consult har vi fulgt udviklingen af den nye teknologi tæt. Flere af vores eksperter var med da de første idéer til projektet blev tænkt. Vi er derfor også klar til at bruge metoderne i praksis allerede nu. Se vores nyheder på: - se linket HER

I første omgang forventer vi at metoderne især kan bruges i vandhuller, som en hjælp til at finde nogle af de arter som er meget vanskelige og tidskrævende at finde i naturen.

De forsøg som er publiceret fra Københavns Universitet viser, at DNA materiale frigives fra dyrene mens de er i vandet, og derfor kan måles. Men de viser også, at DNA hurtigt nedbrydes igen når dyrene ikke er i vandet. Det er muligt at finde gammelt DNA i permafrost og andre ekstreme steder, men vi vil næppe få et stort problem med DNA fra de seneste par år som akkumuleres i et vandhul. DNA nedbrydes normalt meget hurtigt. Problemet med falske positive er derfor sandsynligvis til at overse. Vi får se.

I løbet af vinteren har vi de første prøver kørt igennem i vores laboratorium og vi glæder os til at sammenligne dem med resultatet af en ”normal” grundig feltundersøgelse som blev udført i 2011.

Vi glæder os også til at bruge metoderne fremover i praksis. Så må vi se hvor meget det kan hjælpe os. Som Poul fx har nævnt i tråden, så er det utænkeligt at DNA metoderne vil erstatte biologerne. Vi får kun resultater den vej, som kan støtte de faglige vurderingerne. Alt andet lige bliver vores vurderinger bedre, hvis de kan baseres på flere data.

Jeg er tvivler på at DNA teknologien betyder en kedeligere fremtid for biologerne. Der er tale om et redskab som kan hjælpe og støtte de sædvanlige undersøgelser. Det blev ikke kedeligere at kikke på nataktive dyr, da lommelygten blev opfundet. Eller at kedeligere at kikke på flagermus efter ultralydsdetektoren, nej vel?

Men selvfølgelig skal vi forhindre at resultaterne overtolkes eller misbruges.

Kommentér

Bo Skelmose
#7 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 20:25. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Det næste trin er at vi bare kan gemme et snapseglas vand og så genskabe søens liv - så behøver vi ikke bevare naturen men kan bare fryse DNA''et ned hvis eftertiden ønsker at opleve liv i vandet

Kommentér

Jens Elm Sørensen
#8 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 21:08. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Ja! Så kan vi jo nøjes med at konsentrere os om snapsen imens.

Kommentér

Erik Thomsen
#9 Kommentar postet d. 12-12-11 kl. 22:36. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Idéen som åbenbart er opstået flere steder samtidigt -opstod sjovt nok et af stederne for små tre år siden til en julefrokost sådan ca. midt imellem den 9. og 10. julesnaps - så vi kunne jo rolig kalde den for snapsemetoden - som en af fadderne til ideen synes jeg det kunne være meget sjovt :o)

Nørdet vil nogle sikkert mene - men der er desværre ikke så mange piger i Amphiconsult.

Lige præcis skepsis omkring gummistøvle-biologernes arbejdsløshed var forventet - jeg ser dog klart potentiale i at komme rundt til alle søerne og få indsamlet DNA samtidig med at man beskriver søens fysiske parametre - dvs. skygge, plantetæthed, sigtbarhed, vanddybde, tilgroning etc etc.

Når man så sammenholder dette med en artsliste - mere eller mindre total - jeg er fx ikke helt klar over om vi kan detektere planter såvel ?

Så kan man jo prioritere de bedste søer og få gang i en hurtig indsats de rigtige steder. Måske kan vi så faktisk redde vores nok mest oversete og truede naturtype i DK og nogle af dens sjældne følgearter. Selvom det selvfølgelig kræver en indsats mod gylde, tilgroning og opdyrkning af søerne... :o(

Jeg har efter flere års overvågning ikke set nogen anden dansk naturtype med så kedeligt et artsindhold som de danske småsøer - og jeg mener ellers at have stor erfaring med overvågning og kortlægning af heder, overdrev mv. efter 8 år med dette job...

Mht til at detektere nye arter så er det vel faktisk ikke umuligt at finde en ny arts DNA - bagefter skal den så naturligvis fanges og beskrives på gammeldags vis - det er ikke anderledes end det altid har været. Men finder man DNA fra en ukendt art i prøven vil det da helt klart dukke op når man kører en analyse mod kendt DNA...

Det kunne så være Loch Ness uhyret - der havde jeg faktisk slet ikke set potentialet midt imellem den 9. og 10. julesnaps - tak for den Poul. Det er vist det man kalder god værkstedshumor :o)



Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator