Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. december 2011

Hvad er det for en svamp?

Hej,

I dag (22/12-2011) fandt jeg denne pudsige svamp ude ved vores parkeringsplads.

Det er græs på god jord og så en del egetræer der vel er 20-40 år gamle, altså ikke gamle træer, men de har dog stået der en del år. Græsset slås ofte, men selvfølgelig ikke så tit her i vinter-perioden. Vi har tidligere fundet en del andre svampe, bl.a. netbladhat.

Selve eksemplaret er 8 cm langt fordelt på 2 cm hat og 6 cm stok hvoraf de nederste 2 cm har siddet nede i jorden.

Da vi plukkede den lugtede den svagt af champignon, nu hvor den har været inde 1/2 times tid afgiver den en markant, tung sødlig lugt, lidt kvalm men også krødret/madagtig.

Hatten er hvidbrun til lysebrun, 3 cm i diameter, med mørkebrune kanter på fladerne. Den er iøvrigt stærkt uregelmæssig, stenmorkel-agtig.

Stokken er hvidlig, med et svagt gulligt anstrøg, dybt indfuret, nærmest trådet, og der er helt klart ikke tale om sneglebid, men må være enten naturligt eller skyldes ælde. Hvor hatten ikke er noget særligt, er stokken meget smuk.

Der var ca. 20 eksemplarer ialt, hvoraf de fleste var af samme størrelse. En enkelt var større, men det indsamlede eksemplar havde den mest komplette hat - for ca. halvdelen af eksemplarerne må hatten betegnes som rudimentær.

MvH

Hans Olav Nymand


Foto: Hans Olav Nymand

De senest indberettede arter i Naturbasen: