Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. januar 2007

Mysteriet om "trompetdompap" løst?

I de senere år har det virkelig undret mig, hvordan dompappernes sang har kunnet ændre sig så markant, "blot" fordi de kom fra en anden den af udbredelsen! Jeg har funderet over, om det måske kunne dreje sig om to forskellige arter. Men så vidt jeg kan se, har dette ikke rigtigt været diskuteret.

I dagens (søndag 7. januar) Jyllands-Posten læste jeg en artikel med overskriften Mysteriet om dompap løst. Jeg har desværre ikke kunnet finde den på JP's netudgave. Men måske nogle af I andre kan opspore den?

Pointen er, at Tony Fox fra Danmarks Miljøundersøgelser har ringmærket dompapper på Djursland, og én af disse fløj i maj mod en rude og døde i det sydøstlige Finland. Kasper Thorup konkluderer:

"Fuglene må være udvandret fra disse områder i stort antal formentlig pga. fødemangel."

Han vurderer, at dompapperne er kommet til Finland fra det nordvestlige Finland. Hermed skulle hypotesen om, at de skulle være kommet fra Kaukasus pga. et tidligt snefald ("masseflugt") dér, angiveligt være manet til jorden.

Som sagt finder jeg det påfaldende. at der er så markante forskelle på de dompapstemmer, som jeg hører på "Fuglestemmerne omkring os" (CD 1-3 af Benny Génsbøl), og de dompapper, som vi nu har hørt de seneste vintre herhjemme. Der er himmelvid forskel! Er der lavet taksonomiske undersøgelser på dem? Udover stemmerne burde mtDNA vel kunne give anvendelige resultater?

Er der i øvrigt nogen, der ved om resultatet af den undersøgelse, der refereres i JP, er blevet formelt publiceret eller er ved at blive det?

Venligst

Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: