Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
12. juli 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Svampe og mykologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Sonja von Druschke
Julemandens skæg? (Læst 2573 gange) Postet d. 17-01-07 kl. 17:37
Er ved at se mine julebilleder igennem og faldt over dette, taget i Sverige 1. juledag på en tur til julemandens hus. Han var ikke hjemme, men havde heldigvis sat en sæk med gaver til børnene udenfor døren. Lille Anna på 5 år mente bestemt hun så julemanden imellem træerne.

Nu er epørgsmålet: er dette noget af julemandens skæg, eller er det "bare" en svamp? Jeg har ikke kunnet inde den i diverse svampebøger. Er der nogen der har et bud?

hilsen Sonja

Julemandens skæg? (Er ved at se mine julebilleder igennem og faldt over dette, taget i Sverige 1. juledag på en tur til)
Foto: Sonja von Druschke
Kommentér

Margaretha Liebmann
#1 postet d. 17-01-07 kl. 18:07. Emne: Julemandens skæg?
Lille Anna har ret, for os, der tror på nisser er det Nissemandens skæg. For alle andre er det et udtryk for, at der er et angreb af barksvampen Barksprænger, der ved tp på omkr. +-0 grader danner disse "skæg". Nej, ikke alle andre, der er hver vinter en vis diskussion om det, jeg har kun ventet på det Det er altså noget man kun ser hvis man er ude i en løvskov på det rette tidspunkt - spændende.

Hils Anna, hun har en god fantasi!

Kommentér

Erik Rald
#2 postet d. 17-01-07 kl. 18:24. Emne: Julemandens skæg?
Jeg kender godt fænomenet. Meget fint og lækkert. Peter Friis Møller skriver: "Den nøgterne forklaring må vel søges i det faktum, at vand udvider sig, når det fryser til is. I den våde, tilpas møre gren opbygges et overtryk, der presser det frysende vand ud af træets mange porer og småsprækker, der virker som dyser." Weekendavisen 29.12.2006.

Kommentér

Margaretha Liebmann
#3 postet d. 17-01-07 kl. 18:53. Emne: Julemandens skæg?
Åke Striid fra Naturhistorisk Museum i Stockholm har faktisk skrevet en artikel om dette, som jeg bad om, og som jeg videresendte til Poul Evald. Han kan måske lave et resume?

Han mener, at fænomenet kun optræder hvor Barksprænger har angrebet grenen, og det er kun på dødt ved.

Kommentér

Margaretha Liebmann
#4 postet d. 17-01-07 kl. 18:56. Emne: Julemandens skæg?
Jeg fandt lige dette billede frem fra 15.1.06. Den var 6 cm høj, og utroligt fin at se på.

Julemandens skæg? (Jeg fandt lige dette billede frem fra 15.1.06. Den var 6 cm høj, og utroligt fin at se på.)
Foto: Margaretha Liebmann
Kommentér

John Martin Mjelde
#5 postet d. 17-01-07 kl. 19:08. Emne: Julemandens skæg?
Vi har hatt en diskusjon i Norge om dette også. Her er noen linker om emnet.

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

vh

John Martin

Julemandens skæg? (Vi har hatt en diskusjon i Norge om dette også. Her er noen linker om emnet.

http://www.soppognyt)
Foto: John Martin Mjelde
Kommentér

Ole B. Lyshede
#6 postet d. 17-01-07 kl. 19:22. Emne: Julemandens skæg?
Jeg slutter mig til Erik Ralds udsagn. Det er interessant, hvis det specielt skulle have at gøre med Barksprængersvampen. Personligt tror jeg det ikke, før nogen har overbevist mig om det. Det er et fysisk fænomen med indespærret vand under stigende tryk grundet frysning udefra. Og det er ren is, hvad man kan overbevise sig om ved at sætte en varm finger på det - så smelter det.

mvh

Ole

Kommentér

Sonja von Druschke
#7 postet d. 17-01-07 kl. 19:48. Emne: Julemandens skæg?
Tusind tak allesammen.

Jeg kan se, at der er en masse spændende læsestof at kaste sig over.

Det med frosten undrer mig lidt, for jeg erindrer ikke, at det var frostvejr, men det må jeg vist lige undersøge nærmere. Ved nærmere eftertanke har temperaturen måske ligget omkring frysepunktet.

hilsen Sonja

Kommentér

Margaretha Liebmann
#8 postet d. 17-01-07 kl. 23:05. Emne: Julemandens skæg?
Det er da rigtig nok Ole, men noget skal jo sætte processen igang, og du ser den ikke på alle faldne grene og ikke overalt, hvilket det burde med din teori.

Såvidt jeg kan huske, uden at du hænger mig op på det, danner Barksprænger nogle celler (eller hvad det nu var) som udmærker sig ved at producere vand kontinuerligt og det er dette vand som fryser. Det er derfor dannelsen vokser og vokser.

Hvis det kun var almindeligt vandtryk ville det da være over hele grenen, hvad det ikke er. Og rimfrost er det jo heller ikke.

Det er i grunden sært, at ingen (undtagen Åke Strid) har undersøgt fænomenet, som hver vinter undrer.

Kommentér

Poul Evald Hansen
#9 postet d. 18-01-07 kl. 00:07. Emne: Julemandens skæg?
Men hvad med den trådede, vattede, næsten candyfloshagtige struktur)? Vand laver jo ikke sådanne krystaller, så der må vel indgå et eller andet andet. Svampe kan jo omdanne til ogoplagre sukkerstoffer, der er specifikke for svampe!

Den artikel, der hentydes til i andet indlæg i tråden, gør ikke en meget klogere. Men den foreslår altså en forbindelse til svampen Barksprænger.

Så jeg ved ikke rigtigt!

Jeg lavede et lille forsøg for et par år siden, hvor jeg tog en pind med den hvide struktur med hjem og ind i stuevarmen. Den smeltede, men det forekom mig, at der blev nogle spinkle, trådede strukturer tilbage (havde ikke mulighed for at få dem under mikroskop).

Det var nogle dage med i alt fald nattefrost. Da jeg lagde pinden ud igen skete der en delvis gendannelse af den hvide, trådede struktur.

Også 2. gang lag lagde den ud i kulden, var der lidt at se, ved yderligere skift ikke rigtigt noget!

Så jeg ved ikke rigtigt! Er der ikke en, der kan få strukturen under mikroskop!?

Poul Evald



Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator