Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. januar 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Stubbe Sø (Syddjurs, Midtjylland) (Læst 5471 gange) Postet d. 27-10-03 kl. 21:39
Stubbe Sø (Stubbe Sø nær Ebeltoft på Djursland blev dannet i sidste istid og var indtil for 3000 år siden en de)
Foto: Thomas Eske Holm
Områdebeskrivelse
Stubbe Sø nær Ebeltoft på Djursland blev dannet i sidste istid og var indtil for 3000 år siden en del af en stor inderfjord. I dag er søen på 376 ha og mellem 3 og 4 meter dyb. Størstedelen af søen er omkranset af over 60 ha skov. Både sø og omgivelser har været fredet siden 1963 og området er idag EF-habitatområde på grund af tilstedeværelse af odder.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Næringsrig sø, rigkær, hede, overdrev, skov og krat



Foto: Thomas Eske Holm



Dyr og planter
Om vinteren ses op til 20 individer af lille skallesluger og havørn ses af og til. De dominerende arter om vinteren er stor skallesluger, bjergand, gråand, troldand, hvinand, sangsvane, grågås og kanadagås. I træktiden kan gule vipstjerter ses på engene. Ynglefuglene er grågås, lappdykkere, blishøne, rørhøg og desuden har fiskeørnen ynglet her. Store flokke af svaler fouragerer over søen i sensommeren. I den nærliggende skov yngler rødstjert, misteldrossel, broget fluesnapper, sortmejse, topmejse og lille korsnæb. På overdrevet yngler bl.a. hedelærke og rødrygget tornskade.
Her kan nævnes odder, hare, ræv, rådyr flagermus, egern, mus, snog, stålorm, markfirben, skovfirben, tudser, frøer, majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt. I søen er der en pæn bestand af sandart.


Se observationer fra lokaliteten her.


Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca) fra lokaliteten. Foto: jens veilgaard vendelbo



Adgangsforhold
Vejen mellem Ebeltoft og Tirstrup fører lige til Stubbe Sø. Kommer man fra Ebeltoft, kan man dreje ind i skoven umiddelbart før søen. Følger man denne vej har man flere steder adgang til søen fra sydsiden.



Observationssteder
Fra Ebeltoft – Tirstrup vejen kan man komme helt ned til søen. Billedet er taget her og som man kan se er der glimrende udsigt til store dele af søen. Flere steder fra sydsiden kan man parkere i skoven og gå de 2-300 meter til søen. Her kan mange steder kratluskes på vejen. Fortsætter man på sydsiden mod øst, kommer man til et landbrug hvor man kan komme helt tæt på søen. Her ses den lille skallesluger ofte.



Andre oplysninger
Det meste af området ved Stubbe Sø er ejet af private lodsejere og der kan derfor være restriktioner i adgangen til søen.


Skrevet af Thomas Eske Holm, senest redigeret af Thomas Eske Holm. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator